Videregående uddannelser i Danmark

Uddan dig til muligheder på de videregående uddannelser
En videregående uddannelse er for dig, der vil fordybe dig og specialisere dig inden for det fag, du brænder for. Vælg mellem mere end 800 videregående uddannelser i Danmark fra toårige erhvervsakademiuddannelser til femårige universitetsuddannelser. Fælles for dem alle er, at:

  • Der er et teoretisk fokus, der kræver gode boglige evner og overblik
  • Undervisningen veksler mellem selvstændigt arbejde og forelæsninger
  • Du har mulighed for SU og for at komme på udveksling i udlandet 

Her på siden får du svar på de tre oftest stillede spørgsmål om videregående uddannelser i Danmark. I SU guiden kan du også læse mere om reglerne for SU til videregående uddannelser.

Søg blandt mere end 800 videregående uddannelser i Danmark

Er en videregående uddannelse er noget for dig? Start jagten efter din drømmeuddannelse her.

Vælg studieretning

1Hvilken videregående uddannelse passer mig?

Svaret på det spørgsmål afhænger af mange faktorer. Vil du for eksempel have en uddannelse, hvor teori og praksis spiller tæt sammen, er en uddannelse på erhvervsakademiet eller en professionsbachelor det oplagte valg. Søger du derimod en uddannelse, der giver dig specialistviden med faglig tyngde, er universitetet et godt bud på det rette studievalg for dig. Som kandidat har du gode chancer for en fremtid som konsulent eller leder.

På en universitetsuddannelse har du typisk færre skemalagte undervisningstimer, mens du på erhvervsakademier og professionshøjskoler typisk både har flere undervisningstimer og obligatorisk praktik.

Du kan studere på en videregående uddannelse inden for alt fra sprog, kommunikation og kultur over organisation, jura og økonomi til medicin og behandling. Læs mere om erhvervsakademiuddannelser, professionsbachelorer, bachelor- og kandidatuddannelser.

2Hvordan bliver jeg optaget på en videregående uddannelse?

Det kræver typisk en gymnasial uddannelse at komme ind på en videregående uddannelse. Har du en erhvervsuddannelse, har du imidlertid Du søger ind via Den Koordinerede Tilmelding (KOT), hvor du kan søge optagelse på op til otte uddannelser på samme tid. Du bliver kun optaget på én af uddannelserne. Du kan søge via kvote 1 og kvote 2:

  • Kvote 1 - du bliver optaget og vurderet på baggrund af dine eksamenskarakterer
  • Kvote 2 - du bliver optaget og vurderet på baggrund af dine kvalifikationer udover eksamenskarakterer

Ansøgningsfristen for kvote 1 på videregående uddannelser er 5. juli kl. 12. Ansøgningsfristen for kvote 2 er 15. marts kl. 12. Søger du i kvote 2, bliver din ansøgning også vurderet i kvote 1, hvis du opfylder de specifikke adgangskrav.

Læs mere om KOT-systemet og optagelse i kvote 1 eller kvote 2.

3Hvordan er studiemiljøet på de videregående uddannelser?

På de videregående uddannelser er der ikke mødepligt som i gymnasiet. Underviserne kontrollerer ikke, om du deltager i undervisningen, og om du afleverer dine opgaver. Du studerer med 'frihed under ansvar'. Derfor er det vigtigt, at du vælger en videregående uddannelse, som du brænder for.

Som studerende på en videregående uddannelse får du en helt unik mulighed for at tilegne dig nye kompetencer og erfaringer. Du starter måske med at flytte hjemmefra – måske endda til en ny by. Uanset hvad kommer du til at møde en masse nye mennesker, og din studietid kommer sandsynligvis til at blive en af de mest sjove og oplevelsesrige tider i dit liv. Mange knytter også venskaber i studietiden, der varer ved resten af livet.

Få inspiration om studieøkonomi, studieteknik og meget mere Studieguiden 

Senest opdateret: 20 apr 2016