Danmarks Socialdemokratiske Ungdom om uddannelsespolitik

Studentum har interviewet DSU for at hjælpe dig på vej med, hvilke holdninger de har til uddannelsespolitik. Læs interviewet og find ud af, om du måske skal stemme på Socialdemokraterne?

[Facebook:like]DSU

Hvad er DSU's aktuelle holdninger inden for uddannelsespolitik?

Studentum har interviewet DSU for at hjælpe dig på vej med, hvilke holdninger de har til uddannelsespolitik. Læs interviewet og find ud af, om du måske skal stemme på Socialdemokraterne?

Mener I, at fremdriftsreformen lægger for stort pres på de studerende?

"Vi mener fremdriftsreformen er forfejlet i forhold til sit oprindelige formål. Vi så gerne en ændring af reformen, så fokus var på at øge de studerendes muligheder for at gøre studiet færdigt hurtigere eksempelvis ved at tillade mere en 30 ects-point pr. semester, øge muligheder for sommerkurser eller give fuld merit for praktikophold. Frem for det nuværende fokus på at presse de studerende hurtigere igennem".

Hvordan ser I, at den studerende skal leve op til kravene fra arbejdsgiverne om erhvervserfaring og samtidig komme hurtigt gennem sit studie?

"Fuld merit for praktikophold er et forslag, der på den ene side ville gøre det nemmere for de studerende at komme igennem studiet på nummeret tid, og samtidig gøre studiet mere erhvervsrettet. Vi så generelt gerne, at de videregående uddannelser blev mere erhvervsrettede, hvor man eksempelvis gjorde meget mere brug af praktik".

Hvordan vil I afhjælpe, at studerende der står over for tvangsmerit ikke kommer ud på den anden side med en uddannelse, der er sat sammen af vidt forskellige og irrelevante fag?

"Man skal selvfølgelig kun have merit for fag, hvor det rent faktisk giver mening, og de pågældende fag gør det ud for hinanden".

Overuddanner Danmark ungdommen?

"Nej, det mener vi ikke. Vi mener til gengæld, at det er et problem, at for få vælger en erhvervsfaglig uddannelse. Danmarks fremtid afhænger i høj grad af kvalificeret produktionsarbejdspladser, og her kommer vi til, at mangle kvalificeret arbejdskraft, hvis vi ikke uddanner flere end vi gør i dag".

Hvordan får vi flere på erhvervsuddannelser?

"Vi skal stoppe favoriseringen af de gymnasielle uddannelser. Der er en enorm økonomisk skævridning i hvor mange midler der bruges på de forskellige uddannelser. Vi skal investere i bedre undervisning og ordentlige materiale på erhvervsskolerne og så skal vi frem for alt løse praktikpladsproblemet, så alle kan få en læreplads og gøre deres uddannelse færdig".

Hvad er jeres holdning til, at flere unge skal tage en naturvidenskabelig uddannelse?

"Vi mener som udgangspunkt at folk selv skal vælge den uddannelse der passer til dem".

Skal antal studiepladser styres politisk eller af universiteterne selv?

"Det er en svær afvejning. Der skal være en balance mellem at vi selvfølgelig ikke skal uddanne en masse mennesker til et arbejdsmarked, der ikke eksistere og så det grundlæggende princip om at det skal være lysten der driver værket, og folk som udgangspunkt skal kunne vælge den uddannelse der passer til dem".

Hvad er jeres holdning til, at folkeskoleelever skal have et bestemt karaktergennemsnit for at blive optaget på gymnasiet?

"Vi mener der skal være et karakterkrav på 2 i dansk og matematik på alle ungdomsuddannelser. Det skal ikke fungere som et begrænsende adgangskrav, men forsikring om, at man kan læse, skrive og regnee når man kommer ud af folkeskolen. Har man ikke opnået karakterkravet i første omgang, skal man kunne tage eksempelvis 10. klasse inden man tager sin ungdomsuddannelse".

Hvad er effekten af at sætte adgangskrav til de unge, der drømmer om at komme i gymnasiet?

"Et karakterkrav på 4 eller 7 på gymnasierne giver ingen mening. Det vil betyde, at op imod 50 % af dem der i dag færdiggør en studentereksamen ikke engang ville kunne starte på gymnasiet. Vi skal ikke stemple folk med deres folkeskolekarakter, og vi skal ikke gøre erhvervsuddannelserne til en skraldespand".

Hvad er planen for de unge, der ikke kommer ind?

"Vores målsætning er, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Kan man ikke læse, skrive og regne efter folkeskolen, har folkeskolen slået fejl. I så tilfælde skal man lære at læse, skrive og regne på et basalt niveau på eksempelvis 10. klasse eller VUC, inden man fortsætter på sin ungdomsuddannelse".

Er der nok studieboliger i København?

"Nej, bestemt ikke!"

Hvordan vil I sikre billige boliger til studerende/unge?

"Vi er glade for, at Socialdemokraterne har ændret planloven, så kommunerne nu kan sælge byggegrunde under markedspris til boligselskaber med krav om at bygge almene boliger og ungdomsboliger. Dermed er det blevet gjort muligt at bygge flere billige ungdomsboliger i de store byer. Derudover, at antallet af ungdomsboliger der er blevet bygget, eller planlagt, steget for hvert år siden socialdemokraterne kom i regering".

Hvad er jeres holdning til forældrekøb?

"Man kan hverken anfægte eller forhindre at forældre vil hjælpe deres børn med at få et godt sted og bo. Det er bare et problem, hvis det er den eneste mulighed for unge mennesker, hvis man skal have et ordentligt sted at bo når man skal studere. Derfor skal vi sikre, at der bliver bygget tilstrækkeligt mange billige ungdomsboliger til at stå i mod efterspørgslen fra de mange studerende i de store byer".

Hvor stor en andel bør uddanne sig i København/Århus?

"Det vil vi ikke blande os i. Vi synes dog godt kan kan tænke i at placere store offentlige uddannelsesinstitutioner (eller offentlige arbejdspladser for den sags skyld) i andre del af landet."

Hvad er jeres ultimative mærkesag inden for uddannelsespolitik?

"Vi skal sikre, at vores generation bliver Danmarkshistoriens dygtigste generation. Dermed forstået, at alle unge får en ungdomsuddannelse og er de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser løftes til et ordentligt niveau således, at vi kan give uddannelse i verdensklasse uanset, hvilken vej man vælger at gå".

[Facebook:like]


Annoncer

Du er måske også interesseret i: