[Facebook:like]
Jonathan Morell foran banner ved demonstration mod besparelser på uddannelse den 13. oktober 2016 (Foto: Niklas Zenius Jespersen)
“Vi arbejder for kvalitet bag beslutningerne”
Besparelser på uddannelsesområdet har også ramt Københavns Universitet. I år er der nedlagt 500 stillinger, og der er skåret 300 millioner på budgetterne. De kommende år ser ikke meget lysere ud. Med omprioriteringsbidraget og en truende fremdriftsbøde i 2020 blandt mange andre usikre faktorer, er både undervisere, administration og ikke mindst de studerende hårdt pressede.
Et af de steder, hvor besparelserne har ramt hårdt, er ved Det Humanistiske Fakultet på Amager (KUA). Vi har mødt de studerendes nye formand i HUMrådet, Jonathan Morell, til en snak om sine visioner for arbejdet i rådet og humanisternes rolle i samfundet såvel som uddannelsespolitisk.
“Netop Det Humanistiske Fakultet står overfor nogle meget store strukturelle forandringer. I HUMrådet har vi mulighed for at sætte vores præg på processen, så der ikke kun bliver tænkt i besparelser. Vi arbejder for, at der også ligger faglige kvalitetsmæssige overvejelser bag beslutningerne,” fortæller han.
Som formand er han allerede i fuld sving med at dykke ned i den såkaldte Struense-rapports forslag til, hvordan Det Humanistiske Fakultet kan spare yderligere 60 millioner frem mod 2019.
Hellere hurtigt end godt
Den nye formand læser Europæisk etnologi og er netop begyndt på et tilvalg i arabisk. Allerede fra første år på KUA rykkede Fremdriftsreformen på hans forventninger til studietiden.
“Jeg havde en forventning om, at Universitetet var et sted, hvor man kunne fordybe sig, og hvor man også uden for undervisningen udfordrede hinanden på et intellektuelt og fagligt niveau. Desværre var Fremdriftsreformen lige trådt i kraft, og vi blev pisket igennem alt. Hurtigt fik jeg en klar følelse af, at det var vigtigere at komme hurtigt igennem end godt igennem,” fortæller han om den første tid som studerende.
Da fyringsrunden kom, og Det Anderledes Læringsmiljø (DAL) blev lukket ned, blev det startskuddet til, at Jonathan Morell blev interesseret i det studenterpolitiske arbejde. I HUMrådet fandt han den rigtige balance mellem at kunne lade sine holdninger blive hørt og samtidig være med i nogle meget konkrete processer i forhold til, hvordan de kommende års besparelser bliver udmøntet på KUA.
Humanister er en god investering
Humanister står ofte for skud, når talen falder på, hvilke uddannelser der giver værdi for samfundet. I år måtte Det Humanistiske Fakultet også lukke eller sammenlægge flere af de små sprogfag. For den nye formand kan humanisternes bidrag til samfundet imidlertid ikke altid gøres op i kroner og øre.
“Et af de steder, hvor vi uddannelsespolitisk bliver hårdt ramt ude på KUA, det er, når det kun bliver vurderet ud fra et økonomisk perspektiv, hvad det giver mening at studere. I virkeligheden er humanister en af de bedste investeringer i fremtiden,” slår han fast og fortsætter:
“Humanisterne er nogle af de mest omstillingsparate uddannede, du kan få. Det er de netop fordi, at de studerer så meget i samarbejde, menneskelig indlevelse og kulturel forståelse, at deres uddannelse kan bruges i mange sammenhænge. Der er med andre ord meget, der taler for, at det giver mening at investere i de humanistiske uddannelser. Også selvom de ikke måske altid giver overskud.”
Den nyvalgte formand peger på, at humanisterne ofte taber i den vækstretorik, der præger den politiske scene. Samtidig afviser han, at humanister er særligt udsatte i forhold til ledighed.
“Det er en gammel klassiker at sige, at humanister uddanner sig til arbejdsløshed. Det passer bare ikke. For det første er ledighedsprocenterne ikke højere end for så mange andre akademiske grupper. For det andet er der netop mange humanister, der bruger deres akademiske kompetencer i et andet job end lige præcis det, de er uddannede til.”
Han uddyber, at det er en stor fejl at se det som en spildt uddannelse, når humanister bevæger sig uden for eget felt. Ifølge ham er det i stedet et bevis på, at de har nogle stærke kvaliteter med sig, som de selvstændigt kan bruge til at skabe værdi i andre sammenhænge.
Store besparelser kalder på kreative løsninger
Ved et af de seneste stormøder på Det Humanistiske Fakultet blev det meldt ud, at der alene på KUA vil forsvinde 80 til 90 stillinger til næste år. For Jonathan Morell er det altoverskyggende mål for det kommende år, at de studerende bliver hørt i processen. Det er også vigtigt for ham, at der bliver taget så mange faglige hensyn som overhovedet muligt.
“Uddannelserne bliver ikke fagligt bedre så længe, at Regeringen presser os så meget. Derfor er udfordringen at finde de bedst mulige løsninger. For at gøre det må vi tænke kreativt, når vi eksempelvis får at vide, at vi skal spare ni millioner på eksamener. Lykkedes vi med det, så kan vi rent faktisk få noget godt ud af al denne her dårligdom, som politikerne har presset ned over os.”
En anden vigtig brik i det aktuelle sparepuslespil er Tilvalgsordningen ved Det Humanistiske Fakultet. Her peger formanden på, at det for de studerende i HUMrådet er vigtigt, at ordningen også i fremtiden afspejler et Københavns Universitet med mange specialiseringsmuligheder.
“Jeg ser gerne, at der vokser nogle undervisningsformer frem, hvor vi udnytter hinandens faglighed på tværs af fagene. På den måde ser jeg et Københavns Universitet, hvor den tværfaglighed, der bliver talt så meget om, ikke blot betyder, at proppe så mange studerende som muligt ind i et lokale. Men at tværfagligheden i stedet bygger på nogle faglige overvejelser om, hvordan det ene og det andet fag kan bruge hinanden konstruktivt.”
Eksamensområdet og tilvalgsordningen er blot to af fem områder, der er i spil i kølvandet på Struense-rapporten, der lå klar lige før sommerferien.
Målsætningen der blev væk
Den nyvalgte formand slår fast, at han og de øvrige studerende i HUMrådet har accepteret, at millionbesparelserne er Regeringen onde, og at de bliver gennemført med eller uden de studerendes input. Derfor er de også indstillet på at gå konstruktivt til opgaven.
”Meget af det, som vi arbejder med nu, det handler om, hvordan vi som fakultet når helskindet frem til 2019 med de økonomiske målsætninger, der er sat op for os. Det overordnede mål er, at vi når frem til et punkt, hvor vi forhåbentligt ikke længere skal planlægge for år til år, og hvor vi ikke igen frem til 2025 skal stå med endnu flere besparelser på uddannelse,” siger han og fortsætter:
“Som det er nu, har jeg svært ved at se os nå til den målsætning, som jeg mindes, at vi havde for vores universiteter i Danmark; nemlig at vi skal have verdens bedste uddannelser. Det er efterhånden lang tid siden, at jeg har hørt en politiker tale om den målsætning.”
Han runder af med sin vision for Humaniora som fagområde og fakultet i 2020.
“Jeg håber, at vi er i mål med de strukturelle ændringer uden at miste alle de specialiseringsmuligheder, der kendetegner det humanistiske område. Vi skal ikke nå til et punkt, hvor sprogstudier handler om business, hvor vi alle skal lære kinesisk fordi, at der er mange kinesiske forretningsmænd. Sprogstudier skal også handle om at kende andre kulturer end den danske.”
Med afsæt i den vision appellerer han til, at der ikke bare bliver taget hensyn til økonomien, når de mange millioner skal findes - men at de faglige hensyn også får en plads i ligningen.
Skrevet af kommunikationskonsulent Sofie Gry Laursen