Vis studentum.dk som: Mobile

COVID-19 - Er dit studievalg blevet påvirket? Svar på 3 lynhurtige spørgsmål

Interview om revisionen af sundhedsuddannelserne


Skal du starte på en sundhedsuddannelse efter sommerferien?

Sundhedsuddannelser designet til fremtidens arbejdsmarked

En uddannelse med mere valgfrihed og større fokus på tværprofessionalisme såvel som at bruge den nyeste viden og forskning i praksis. Det er det, som venter nye studerende på de ni sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser efter sommerferien.

Den 30. maj kom de nye nationale bekendtgørelser. Netop nu er de nye studieordninger for alle uddannelserne enten til godkendelse eller lige blevet godkendt på landets professionshøjskoler. Forud lægger en lang proces, der er kulmineret i en omfattende revision af sundhedsuddannelserne.

Hvad betyder det for dig, der starter på en af de nye sundhedsuddannelser? For at få svar på det spørgsmål har vi talt med Randi Brinckmann. Hun er dekan for Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet ved Professionshøjskolen Metropol, der udbyder otte af de berørte uddannelser. Hun er også talsmand for sygeplejerskeuddannelsen og medlem af den tværnationale koordinationsgruppe for revisionen af sundhedsuddannelserne.

Her fortæller hun om processen og ikke mindst styrkerne ved overgangen fra nationale studieordninger til fælles bekendtgørelser og individuelle studieordninger på de enkelte professionshøjskoler.

Lokale behov i fokus for nye sundhedsuddannelser

Fremtidens sundhedsvæsen kalder på nye kompetencer. Supersygehuse og velfærdsteknologi stiller nye krav til dig, der drømmer om en fremtid som fx sygeplejerske, jordemoder, eller fysioterapeut. Det samme gør forskydninger i den demografiske sammensætning og i fordelingen af opgaver mellem regioner, kommuner og den private praksis.

Randi Brinckmann om fleksibilitet i de nye sundhedsuddannelserDe nye individuelle studieordninger er skræddersyede til at dæmme op for netop disse udfordringer med afsæt i lokale og regionale forhold. Det kan fx være i relation til sygdomsmønstre i befolkningen eller indretning af sundhedsvæsenet: "Etableringen af et samarbejde med vores samarbejdspartnere i praksis har været et fokuspunkt for os. Derfor har vi været meget involverende for at finde ud af, hvordan vi kunne få det til at hænge sammen med dem og deres behov. Simpelthen for at styrke koblingen mellem teori og praksis," fortæller Randi Brinckmann.  

I processen har en overordnet styregruppe med repræsentanter fra både Region Hovedstaden, kommunerne i Hovedstadsområdet, studerende og undervisere stået i spidsen. Under dem har en tværgående gruppe og otte skrivegrupper - en for hver enkelt uddannelse - stået for det konkrete arbejde med de nye studieordninger.

Her har fokus været at sikre den tydelige røde tråd i uddannelsen, der ifølge Randi Brinckmann er det vigtigste i udviklingen af uddannelser. Der er dog sat fælles mål i de nationale bekendtgørelser, så alle får de samme slutkompetencer uanset uddannelsessted. Det gælder både efter to år og for den samlede uddannelse. 

Nye studerende bliver skarpe på tværprofessionalisme og viden

Starter du som studerende på en af de nye sundhedsuddannelser til september, møder du ind til en ny virkelighed: ”Nye studerende vil mærke, at de får videnskabsteorien med sig fra starten, og jeg håber naturligvis også, at de kan mærke, at vi udfordrer dem. Det er ambitionen, at de studerende skal stå på tæer, og så bidrager vi med vores del," fortæller Randi Brinckmann og peger på overgangen fra moduler til semestre samt færre prøver som konkrete forskelle efter revisionen.

Nye studerende bliver bedre til det tværprofessionelle samarbejde. Det er ifølge dekanen en af de største styrker ved de nye sundhedsuddannelser: ”Det er det, som samfundet har brug for, og det er det, som aftagerne efterspørger. Hvis man dykker ned i forhold til borgere og patienter, er det sat på spidsen også ofte der, at problematikkerne opstår," forklarer hun og tilføjer, at der også er stor efterspørgsel på, at sundhedsprofessionelle baserer deres praksis på nyeste viden.

Derfor er det ifølge Randi Brinckmann en anden væsentlig styrke ved de nye sundhedsuddannelser, at forskningen og det evidensbaserede er tænkt ind fra starten. I den forbindelse tilføjer hun, at der reelt ikke mangler så meget viden. Alligevel oplever man ude i praksis, at det halter bagefter med at lade den viden, der er, være styrende i en travl hverdag.

Større valgfrihed imødekommer studerende og arbejdsgivere

Som studerende på en sundhedsfaglig professionsbachelor i dag får du en generalistuddannelse, hvor blot ti ECTS er valgfrie. Det ændrer sig med de nye sundhedsuddannelser til trods for, at de forbliver generalistuddannelser. Her er andelen af valgfrie ECTS fordoblet til tyve. Det giver den enkelte studerende mulighed for at dykke ned i en niche af sit fag, som han eller hun er særligt interesseret i. Samtidig er det på forkant med tendenserne i sundhedsvæsenet.

”Regionerne efterspørger i højere grad specialister, mens kommunerne efterspørger dimittender med brede kompetencer”, forklarer Randi Brinckmann og tilføjer: ”Den øgede valgfrihed giver både os og de studerende mulighed for at imødekomme den udvikling, men man kan jo aldrig blive både supergeneralist og så specialist på alle områder. Slet ikke løbet af 3 ½ år."

Ved Metropol har netop de valgfrie elementer været et af fokusområderne i udviklingen af studieordningerne til de nye sundhedsuddannelser. Her udvikles nogle i fællesskab. Andre har været frie for de enkelte uddannelser. Også her med et mål om styrke det tværprofessionelle samarbejde.

Nye studieordninger i kapløb med tiden

Startskuddet til processen frem mod de ni nye sundhedsuddannelser lød i januar sidste år. Det skete ved det første møde i den nationale styregruppe. Fra start har der været store interesse for at sætte sit fingeraftryk blandt både studerende, færdiguddannede og parterne i sundhedsvæsenet.

”Jeg har ikke oplevet eller hørt om modstand nogle steder. Jeg har mødt meget nysgerrighed, meninger og holdninger i forhold til, hvordan de nye sundhedsuddannelser skal se ud. Undervejs har der naturligvis været uenighed om rammerne. Det er noget af det, der har taget rigtig lang tid at lande, så alle følte, at det var en god måde," fortæller Randi Brinckmann. 

Hun peger på tiden som den store udfordring i processen. Det indledende arbejde med at blive enige om rammerne og slutmålene for de enkelte uddannelser blev først afsluttet ved årsskiftet: ”Det vil sige, at vi som institution kun har haft et halvt år til at involvere alle interessenter og lave nye studieordninger til otte uddannelser," uddyber hun og slår fast, at ambitionen fra start har været, at godkendelsen af alle studieordninger skulle være klar inden sommerferien.

Den lange tværnationale proces har ført til, at professionshøjskolerne fra start har aftalt at følge nogle fælles processer med afsæt i inddragelse af aftagere, praksis og studerende. Derfor har det været muligt at videndele på tværs.

Læs mere om processen frem mod de nye sundhedsuddannelser på sundhed2016.dk og Metropols hjemmeside.

Af kommunikationskonsulent Sofie Gry Laursen

Senest opdateret: 27 jun 2016

Du er måske også interesseret i:

Sidst opdateret 01-11-2016

Nye sosu-uddannelser på vej i 2017

I år fejrer sosu-uddannelserne en særlig fødselsdag. På bare 25 år har de to uddannelser til social- og sundhedshjælper samt social- og sundhedsassistent gjort en sektor faglært. I den anledning stiller vi skarpt på sosu'ernes betydning samt de nye sosu-uddannelser, der træder i kraft til næste år.

Læs mere
Sidst opdateret 01-02-2016

Velkommen til Generation Præstation

Studentum har spurgt de unge om deres syn på debatten om en spirende præstationskultur i Danmark, der beskyldes for at skabe stress blandt unge studerende. Læs hvad de mener her og bliv klogere på, hvad en række uddannelsesudførere mener om Fremdriftsreformen og karakterkrav som vejen direkte til skabelsen af Generation Præstation.

Læs mere
Sidst opdateret 03-07-2019

Jobs med højeste og laveste ledighed

Se toplisten over uddannelser der fører dig direkte ind i ledighed - eller direkte ind på arbejdsmarkedet. Alle veje fører til Rom, men det gælder desværre ikke uddannelser og jobs. Hvis du vil undgå ledighed, bør du undersøge dine muligheder, inden du vælger uddannelse.

Læs mere
Sidst opdateret 12-07-2017

SOSU Skills i Hovedstaden

Velkommen til Copenhagen Skills 2016. Mød her social- og sundhedsassistenteleverne Tim Christensen og Kia Gazt. De er i de regionale mesterskaber i SOSU Skills i dag.

Læs mere
Sidst opdateret 14-03-2016

Eva Fog om piger, IT og rollemodeller

”Jeg troede, at jeg satte en kano i åen, men i virkeligheden var det en speedbåd i havet.” Sådan beskriver DigiPippi’s stifter og forkvinde, den 37-årige digitale underviser og pædagog Eva Fog, forløbet, fra en sommerdag i juli 2015. Her fortæller hun om piger, IT og rollemodeller.

Læs mere
Sidst opdateret 30-06-2017

Kvinder i IT-branchen: Sådan bryder vi den skæve kønsfordeling

Hvordan får vi flere kvinder i IT-branchen? Det har vi spurgt 5 (kvindelige) IT-talenter om, så læs med her og bliv klogere med kvinderne bag koderne. 

Læs mere
Sidst opdateret 05-02-2016

Blå eller Rød: Hvem er du enig med?

Vi har taget fat i to uddannelsesordførere fra henholdsvis rød og blå blok og spurgt dem til emner som fremdriftsreformen, karakterkrav og gruppeeksamen. Læs hvad de mener her og bliv klogere på, hvilken blok du er enig med på uddannelsesfronten.

Læs mere
Sidst opdateret 09-04-2019

Mød en politistuderende

Martin har altid drømt om at arbejde i politiet, men vejen dertil har ikke været legende let. Undervejs har han arbejdet 10 år som kok, og først da han søgte ind på politiskolen for anden gang, kom han ind. I dag er Martin igang med sin bacheloruddannelse i politiet.

Læs mere
Sidst opdateret 27-07-2016

Overvejer du at blive sexolog eller parterapeut?

[Facebook:like] Kærlighed, parforhold og sex er nogle af de helt store bærende søjler her i livet. Det er der, hvor vi finder vores indre balance såvel som energi og overskud til at yde vores bedste på arbejdet. Mange oplever dog, at der kan være knas i forholdet betinget af jalousi, sygdomme eller andet, der påvirker sexlivet og forholdet til vores partner. Og hvad gør man så?
Læs mere
Sidst opdateret 02-02-2016

Skal praktik være obligatorisk?

Vi har taget pulsen på de danske unges holdning til obligatorisk praktik samt hvad uddannelsesordførerne fra Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti mener om praktik som en obligatorisk del af videregående uddannelser. 

Læs mere
Sidst opdateret 27-02-2017

Der bliver højere til uddannelsesloftet

I efteråret så uddannelsesloftet dagens lys under store protester. Med begrænsningen af dobbeltuddannelse på samme eller lavere niveau, fangede bordet pludselig og studievalget blev definitivt. Nu er der gode nyheder på vej. Med en ny aftale bliver der højere til uddannelsesloftet. Læs her hvordan.

Læs mere
Sidst opdateret 11-06-2015

Unge Kristendemokrater om uddpol

Vi har interviewet uddannelsesordfører Isabelle A. Laursen om Unge Kristendemokraters holdninger til forskellige uddannelsespolitiske emner. Læs interviewet og bliv klogere på, hvad de mener om fremdriftsreformen, adgangskrav til gymnasiet og meget mere!

Læs mere
Sidst opdateret 05-02-2016

SDU om uddannelsespolitik

Studentum har interviewet DSU for at hjælpe dig på vej med, hvilke holdninger de har til uddannelsespolitik. Læs interviewet og find ud af, om du måske skal stemme på Socialdemokraterne?

Læs mere
Sidst opdateret 11-07-2016

Ungdomspartierne om studievalg

Op til dette års kvote 1 deadline lancerede Uddannelses- og Forskningsminister Ulla Tørnæs (V) kampagnen ”Studievalg=Jobvalg”, der sætter spot på uddannelser med lav ledighed.  I foråret foretog vi en undersøgelse af, hvad der afgør studievalget for unge i Norden. Resultatet viste, at der ikke er mange blinde vinkler i studievalget anno 2016. Selvom unge først og fremmest vælger med hjertet, ...

Læs mere
Sidst opdateret 16-06-2015

Quick-guide til Fremdriftsreformen

Er du i tvivl om, hvad fremdriftsreformen betyder for dig? Reformen stiller krav til de studerende om at nedsætte deres studietid og afslutte deres studie på normeret tid. Reformen indeholder 8 studiefremdriftsinitiativer, der skal sikre at studietiden bliver reduceret. Her får du det hurtige overblik.

Læs mere
Sidst opdateret 04-07-2019

Mød en medicinstuderende

Caroline er medicinstuderende på 6 semester på Københavns Universitet: Et spændende og alsidigt studie, der kræver disciplin og viljestyrke til at lære alt om menneskets krop, sygdomme og patientbehandling. Her fortæller hun om, hvordan det er at være medicinstuderende.

Læs mere
Sidst opdateret 30-11-2016

Det betyder Fremdriftsreformen for dig

Skal du begynde på en uddannelse? Så skal du være forberedt på at droppe svinkeærinder og skynde dig igennem. Der er nemlig gulerødder til de hurtige og pisk til de langsomme ude på landets studiesteder efter et 2013, der stod i reformernes tegn på uddannelsesområdet.

Læs mere
Sidst opdateret 24-10-2016

"Kvalitet bag beslutningerne!"

Besparelser på uddannelsesområdet har også ramt Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet. Vi har mødt de studerendes nye formand i HUMrådet, Jonathan Morell, til en snak om sine visioner for arbejdet i rådet og humanisternes rolle i samfundet såvel som uddannelsespolitisk.

Læs mere
Sidst opdateret 07-11-2016

Optagelse: Hvem er de bedst egnede?

Hvordan sikrer man, at det er de bedst egnede, der slipper igennem nåleøjet til drømmeuddannelsen? Det har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) undersøgt via en række analyser af optagesystemet i de seneste år. Analyserne viser, at karaktergennemsnittet fra den gymnasiale uddannelse er en markant indikator for, om den studiesøgende vil klare sig godt på universitetet og komme i job efterfølgende. 

Læs mere
Sidst opdateret 11-06-2015

Pressemeddelelse: De unge svarer igen på Fremdriftsreformen

København d. 10. juni 2015 Hvordan skal vi ruste de unge til uddannelse, arbejdsmarked og livet? Studentum.dk har spurgt 1183 unge i en undersøgelse foretaget 2-9. juni 2015 om deres tanker i forhold til Fremdriftsreformen og det omdiskuterede fjumreår, som er blevet mere et skældsord end et positivt tegn på selvudfoldelse.
Læs mere
Hvad kan jeg blive?

Prøv uddannelsestesten

Din Karriereguide