Matthias K. Hedegaard-Knudsen, Projektleder, KMD

Matthias er Projektleder på større IT-projekter, hvor han har ansvaret for en mindre del af projektet, som handler om at oversætte kundens behov til nogle specifikationer.

KMD
Projektleder
  • Matthias K. Hedegaard-Knudsen
  • 29 år
  • Ansat siden august 2017
  • Cand.merc.fil fra Copenhagen Business School

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Mit forretningsområde er projektledelse på større IT-projekter, hvor jeg beskæftiger mig med del/sporaktiviteter i et projekt. Det vil sige, at jeg typisk har ansvaret for en mindre del af et projekt. 

Arbejdsopgaverne går ud på at oversætte kundens behov til nogle specifikationer eller en form for arbejdspakke, som kan blive udviklet, testet og iværksat. Det kræver en del planlægning, koordinering, styring og dialog – både internt og eksternt.

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Det spændende ved jobbet handler om rejsen i at forstå og klarlægge kundens behov og føre det ud i praksis i en implementeret løsning, der støtter op om kundens forretningen og skaber værdi – både for kunden og os.

Det udfordrende ved jobbet er, at denne rejse ofte er brolagt med mindre eller større bump undervejs, som kræver opmærksomhed, prioritering og en tæt dialog med kunden.

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Brugen af min uddannelse i min stilling går meget på, at jeg kan arbejde selvstændigt, struktureret og analytisk. Det lyder måske meget generisk og ikke så fag-relevant, men sådan er det.

  • Hvilke tre ting er de vigtigste for dig ved at arbejde hos KMD?

1. Store kritiske IT-projekter, som håndterer mange udbetalinger og meget andet

2. Gode muligheder for efteruddannelse, sparring og kursuse

3. Spændende rejse ift. KMD’s strategi

  • Hvorfor er KMD en attraktiv virksomhed for dig at arbejde i? 

KMD er en attraktiv virksomhed for mig, fordi jeg får mulighed for at tage ansvar og udvikle mine projektledelsesevner inden for IT. At KMD er en IT-virksomhed er også en bonus i sig selv, fordi det er svært at tale om fremtiden uden at nævne IT i samme sætning.

I KMD er man som medarbejder også med på en utrolig spændende rejse, fordi vi er gået fra at være en offentlig monopolvirksomhed til at blive en nordisk/nordeuropæisk IT-virksomhed med fokus på at levere IT-løsninger inden for både den offentlige og finansielle sektor. Denne rejse er for mig en stor inspiration, fordi det handler om at udbrede KMD's løsninger - både i andre lande end Danmark, men også andre sektorer end den offentlige. 

Læs mere om KMD

Mød andre kandidater fra KMD


Annoncer