Mød Conversio

På denne side får du et indblik i hverdagen hos virksomheden Conversio. Du får også mulighed for at møde 6 medarbejdere fra Conversio, der fortæller om deres opgaver.

Mennesker, der skaber digital vækst gennem indsigt

”Vi inspirerer, vi tager ansvar, vi går forrest, vi skaber tillid.

Sådan står det skrevet sort på hvidt øverst på væggen hos os i Conversio, når du træder ind ad døren. Du bliver øjeblikkeligt imødekommet og præsenteret af vores filosofi, som er dybt forankret i måden, vi arbejder på og er som mennesker.

For os handler digital marketing om samspillet mellem mennesker, teknologi og kommunikation.  Vi arbejder med at omsætte konkret viden om menneskers adfærd i en digital verden og skabe løsninger, der er målbare og kan ses på top- og bundlinjen. Med andre ord skaber vi vækst gennem digital indsigt

Stærke relationer mellem mennesker danner grundlaget for et givende samarbejde. Det skaber tillid, tryghed og overblik for alle parter – og når det er på plads, er indsigten og potentialet til stede for at skabe resultater. Både menneskeligt og digitalt.

Bliv en del af Conversio-familien

Lyden af et bordfodboldbord i vores gaming room, der klirrer i middagspausen, er ikke til at overhøre. Vi har team-runners, der løber hver mandag, onsdags-badminton, counterstrike om torsdagen og padeltennis om fredagen. Vi er som én stor familie og har ikke tænkt os at skære ned til en 4-dages arbejdsuge. Vi kan nemlig godt lide at være i hinandens selskab.

Vi er direkte, ærlige og stræber hele tiden efter at indfri potentialet i andre mennesker. Uanset om det er kunder eller kolleger. For at skabe de bedste digitale løsninger spørger vi hinanden til råds, og her er det ligegyldigt, om man er CEO eller trainee. Vi inddrager hinanden i faglige udfordringer og succeshistorier, og det gør gennemsigtighed til nøgleordet i vores tilgang til arbejdsopgaverne, til hinanden og til vores kunder.

Hos os får du muligheden for at få Danmarks bedste kolleger. Vi arbejder stenhårdt og er dedikerede til at skabe vækst for os selv og vores kunder. Vi tænker altid d-i-g-i-t-a-l-t og anser os selv for at være ”The Cool Nerds” – det er vi faktisk ret stolte af.

Mød 6 medarbejdere fra Conversio


Annoncer