Daniel Brunstad, Ventilationsmontør, Brøndum

I sit job hos Brøndum beskæftiger Daniel sig primært med ventilationsområdet. Her skal han blandt andet montere og bestille materialer til sine medarbejdere.

Brøndum
Ventilationsmontør
  • Daniel Brunstad
  • 33 år
  • Ansat siden januar 2019
  • Industritekniker

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Jeg arbejder primært med ventilationsområdet. Jeg skal montere og bestille materialer til mine medarbejdere, og samtidig skal jeg koordinere projektet og sørge for, at alt går, som det skal. Jeg har dermed en form for ledende rolle, hvor jeg har ansvar for at styre projektet. 

Lige nu er jeg på et stort projekt, hvor vi bygger Jyllands-Postens nye domicil i Aarhus. 

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Jeg synes, at det er spændende, når vi arbejder på større projekter, og hvor jeg har ansvaret for at måle op og indsamle de ting, der skal bruges undervejs i byggeprojektet. 

Jeg trives godt med projekter, hvor der er en stor grad af selvstændigt arbejde, og hvor jeg har meget ansvar for at sørge for, at vi kommer i mål med de ting, vi skal. Jeg har altid en projektleder, som jeg kan sparre med, men jeg kan godt lide, at jeg selv skal finde en løsning. 

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Jeg føler ikke, at jeg bruger min uddannelse i mit nuværende arbejde. Jeg bruger måske den matematiske del, som jeg lærte i min uddannelse, men det er måske det eneste. 

  • Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde hos Brøndum?

1. At jeg er selvstyrende og skal tænke selv i mit arbejde

2. At jeg bliver udfordret dagligt 

3. Muligheden for udvikling og interne ledelseskurser

  • Hvorfor er Brøndum en attraktiv virksomhed for dig at arbejde i? 

Det er en stor, etableret virksomhed, som kender markedet, og som er anerkendt i branchen. Det betyder også, at vi arbejder på nogle større projekter, og det synes jeg er meget spændende. 

Læs mere om Brøndum

Mød andre kandidater fra Brøndum


Annoncer