Dennis Jønsson, Blikkenslager, Brøndum

Dennis arbejder som blikkenslager hos Brøndum, hvor han tager sig af forskellige former for blikarbejde. Du kan læse mere om Dennis' arbejde i interviewet her.

Brøndum
Blikkenslager
  • Dennis Jønsson
  • 45 år
  • Ansat siden juni 2017
  • VVS Montør/Blikkenslager

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Jeg arbejder som blikkenslager i vores afdeling i Randers og tager mig af forskellige former for blikarbejde. Lige nu arbejder jeg eksempelvis på et byggeprojekt, hvor vi er i gang med at lave tagrender og kviste. Det at være blikkenslager handler altså ikke om lave toiletter og håndvaske, som man måske kunne tro, men vi er både ude i private hjem og på byggepladser, hvor vi laver mange alsidige opgaver inden for blikarbejde. 

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Jeg synes, at det er rigtig spændende, når vi arbejder på større projekter og eksempelvis har flere kviste, som skal falses sammen. Derudover kan det også være spændende, hvis vi skal lave arbejde med fredede bygninger, hvor vi er nødt til at tage nogle andre hensyn og skal bruge det gamle håndværk, fordi vi ikke må bruge nye løsninger. Det er sjovt, fordi det er en anderledes udfordring. 

Der er også meget udvikling inden for faget - både i forhold til udvikling af nye maskiner og metoder samt nye regler eksempelvis i forhold til farvevalg og facader. Det er rigtig spændende, at jeg hele tiden lærer så meget nyt og udvikler mig i mit arbejde. Det er nødvendigt, at vi i Brøndum konstant udvikler os, hvis vi skal kunne følge med og lave de store projekter, som vi gerne vil. 

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Jeg bruger min uddannelse hver dag, og det er et grundlæggende fundament for det job, jeg har i dag. Da jeg startede på min uddannelse, lavede jeg dog mest rørarbejde og kun en lille smule blikarbejde. Efterfølgende fandt jeg ud af, at jeg havde en større interesse inden for blikarbejde, så jeg søgte job inden for det område. Her lærte jeg en masse, og det gør jeg stadig i mit job. Jeg går rundt med en lærling til daglig, som jeg faktisk også lærer meget af, fordi han får en masse ny viden fra skolen, som han kan give videre til mig. Det er enormt givende og spændende. Det er også derfor, at jeg elsker mit fag og arbejde. 

  • Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde hos Brøndum?

1. Godt arbejdsmiljø og en afslappet omgangstone

2. Gode kollegaer og et godt sammenhold

3. Spændende og udfordrende opgaver, som gør, at jeg bliver holdt til ilden hver dag

  • Hvorfor er Brøndum en attraktiv virksomhed for dig at arbejde i? 

Vi har gode forhold, og der er blevet sat ressourcer af til at købe nogle moderne maskiner, som gør, at vi kan lave de projekter, vi gerne vil, så vi kan udvikle os. Brøndum ser muligheder - både i vores arbejde og i os som medarbejdere, og det betyder rigtig meget for mig. Der bliver også lyttet til os, hvis vi har nogle ønsker eller tanker. Det er noget af det, der gør, at jeg er rigtig glad for mit arbejde. Generelt er jeg bare rigtig glad for at være hos Brøndum i Randers. Det er en fantastisk arbejdsplads, og det er altid dejligt at møde på arbejde. 

Læs mere om Brøndum

Mød andre kandidater fra Brøndum


Annoncer