Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Søg uddannelse 👉

Er en STEM uddannelse noget for dig?

Hvad er STEM uddannelser, og er en STEM uddannelse noget for dig? Få svaret her, hvor vi giver dig et overblik over STEM uddannelserne.

Er en STEM uddannelse noget for dig?

Hvis du står overfor valg af uddannelse, så er du måske lidt i vildrede. Udbuddet af uddannelser i Danmark er stort, og måske er du i tvivl om, hvad der er det rigtige valg for dig.

I forbindelse med dit uddannelsesvalg kan vi anbefale, at du mærker efter i maven. Det kan være en god ide at tage udgangspunkt i dine interesser, og hvis du er vild med naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og/eller matematik, så kan en STEM uddannelse måske være noget for dig.


💡 Hvad er STEM uddannelser

STEM er en forkortelse for Science, Technology, Engineering og Mathematics, der udgør en samlet betegnelse for uddannelser indenfor naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik.

En STEM uddannelse er således en uddannelse inden for et af de nævnte områder, og kan være alt lige fra en erhvervsakademiuddannelse til en kandidatuddannelse eller en helt tredje uddannelsestype.

Vælg din STEM uddannelse efter interesseområde

En STEM uddannelse er således oplagt, hvis du ønsker en fremtid inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab eller matematik.

Der findes som sagt et væld af uddannelsesmuligheder, så der er meget at vælge mellem, uanset om du ønsker en erhvervsuddannelse, en erhvervsakademiuddannelse eller en fuld universitetsuddannelse.

Herunder får du et indblik i nogle af dine uddannelsesmuligheder inden for hvert STEM område.

📚 Science (Naturvidenskab)

📚 Technology (Teknologi)

📚 Engineering (Ingeniørvidenskab)

📚 Mathematics (Matematik)



STEM uddannelse: Science

Under Science i STEM uddannelser finder du uddannelser inden for naturvidenskab, hvor du eksempelvis kan specialisere dig inden for områder som biologi, kemi og fysik.

Blandt STEM uddannelser inden for Science/naturvidenskab finder du fx:

  • Bacheloruddannelse i biologi
  • Bacheloruddannelse i fysik
  • Kandidatuddannelse i biokemi og molekylær biologi

STEM uddannelse: Technology

Du har også mulighed for at tage en STEM uddannelse inden for technology, eller teknologi, som det hedder på dansk. 

Blandt STEM uddannelser inden for Teknologi finder du bl.a.:

  • Bacheloruddannelse i teknologi
  • Bacheloruddannelse i IT-Produktudvikling
  • Kandidatuddannelse i Menneskeorienteret Kunstig Intelligens

Dette er blot et udpluk af dine muligheder. Der findes et væld af forskellige uddannelsesmuligheder, hvis du drømmer om en fremtid inden for teknologi.

STEM uddannelse: Engineering

Ligesom ved de andre STEM-områder, byder Engineering - også kendt som ingeniørvidenskab på dansk - på gode uddannelsesmuligheder.

Blandt STEM uddannelser inden for Ingeniørvidenskab finder du:

  • Civilingeniør
  • Diplomingeniør

Det er muligt at blive civilingeniør såvel som diplomingeniør inden for forskellige områder. Ovenstående er igen blot et udpluk af dine uddannelsesmuligheder.

STEM uddannelse: Mathematics

Hvis du drømmer om en fremtid inden for matematik, er der også her gode muligheder for at finde en STEM uddannelse. 

Blandt dine muligheder kan nævnes:

  • Bacheloruddannelse i matematik
  • Bacheloruddannelse i anvendt matematik
  • Kandidatuddannelse i erhvervsøkonomi og matematik - Cand.merc.(mat)

Igen er ovenstående ikke et udtryk for det fulde udbud af STEM uddannelser inden for matematik, men blot et udpluk af dine muligheder.

Tag en STEM uddannelse

Som du måske kan fornemme er der et stort udvalg af STEM uddannelser. Nogle overlapper også hinanden, hvor du får et tværfagligt program, der kombinerer elementer fra flere STEM-felter.

Mange muligheder for en STEM uddannelse

Inden for hvert STEM område finder du utallige uddannelsesmuligheder på forskellige niveauer. Dette uanset om du vil have en:

  • Kort videregående uddannelse
  • Mellemlang videregående uddannelse
  • Lang videregående uddannelse

Ifølge data fra Danmarks Statistik var der i 2023 hele 66.082 STEM-uddannelser i alt, fordelt på kort videregående uddannelse, mellemlang videregående uddannelse og lang videregående uddannelse. 

Du kan finde din STEM uddannelse mange steder rundt omkring i landet, fordelt på forskellige institutioner. Det gælder blandt andet:

  • Erhvervsakademier
  • Institutioner med private SU-godkendte uddannelser
  • Kunstneriske og kulturelle uddannelsesinstitutioner
  • Maritime uddannelsesinstitutioner
  • Professionshøjskoler
  • Universiteter

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Hvorfor vælge en STEM uddannelse?

Først og fremmest bør du vælge en STEM uddannelse, hvis du har interesse for et af de fire områder. Derudover siges det, at du med en STEM uddannelse har gode jobudsigter med god jobsikkerhed og god løn.

For eksempel viser en prognose, udarbejdet af IRIS Group, HBS Economics og IDA, at Danmark i 2030 kommer til at mangle 13.000 uddannede kandidater inden for områderne ingeniør, teknik og it. Hertil kommer en mangel på 7.000 personer med en mellemlang teknik- eller it-uddannelse. Der bør derfor være gode muligheder, hvis du vælger at tage en STEM uddannelse.

Drømmer du om at gå STEM-vejen? Find din uddannelse på studentum.dk i dag.

Din drømmeuddannelse er kun et klik væk

Michelle Hjorth

Michelle Hjorth

Digital Content Specialist (Vis mere)
Michelle arbejder som Digital Content Specialist hos studentum.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af uddannelse og blive klogere på dine mange muligheder. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness. (Mindre)

Omkring

Michelle arbejder som Digital Content Specialist hos studentum.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af uddannelse og blive klogere på dine mange muligheder. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness.

Annoncer