Vis studentum.dk som: Mobile

Maskinmester – Professionsbachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift

Fredericia Maskinmesterskole
3 år
SU-godkendt
Heltid
Infomøde
31-10-2019
Infomøde
07-11-2019
Åbent hus
29-02-2020
Åbent hus
07-03-2020
Professionsbachelor
Startdato
Esbjerg
halvårlig start for nye studerende - januar/februar og august 
Fredericia
halvårlig start for nye studerende - januar/februar og august 

Maskinmester – Professionsbachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift

maskinmesteruddannelse

Maskinmester – Professionsbachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift

Indhold i uddannelsen:

  • Tværfaglige elementer, herunder metodelære
  • Termiske maskiner og anlæg
  • Elektriske og elektroniske maskiner, anlæg og udstyr
  • Procesanalyse og automation
  • Ledelse, økonomi og sikkerhed
  • Professionspraktik i 3 måneder
  • Bachelorprojekt
  • Valgfag


Fredericia Maskinmesterskole tilbyder 3 forskellige valgfagslinjer på de sidste semestre af uddannelsen, hvor du har mulighed for at vælge netop de fag som interesserer dig mest. De 3 valgfagslinjer er :

  • Maritim linje: Linjen er obligatorisk, hvis du ønsker at blive ansvarshavende i maskinrummet på et skib. Du skal blandt andet lære om skibsmotorer og tage røgdykker- og søsikkerhedskursus.

  • Industri og ledelse: Du vælger denne linje, hvis du har ønske om et lederjob i større virksomheder i industrivirksomheder indenfor f.eks. energi, forsyning, produktion eller service. Undervisningen indeholder blandt andet grundlæggende produktionsstyring, vedligeholdelse, energi og miljø robotteknologi samt projektledelse, herunder LEAN

  • Energi på havet: Du vælger denne linje, hvis du ønsker et job inden for offshorebranchen (olie/gas eller vedvarende energiformer såsom vind- og bølgeenergi). 

Ansøgning og adgangskrav

Fredericia Maskinmesterskole har optag to gange årligt til maskinmesteruddannelsen.

Sommeroptag (start i august)

Optagelse på værkstedsskolen og 1. semester sker via Den Koordinerede Tilmelding (KOT).
For alle ansøgere til optag på maskinmesteruddannelsen er ansøgningsfristen den 5. juli.
(Pga. særlige optagelseskriterier for maskinmesteruddannelsen er ansøgningsfristen for alle ansøgere den samme).

Udvælgelseskriterierne er:

  • Ansøgere som har bestået adgangskursus på Fredericia Maskinmesterskole eller Aalborg Universitet Esbjerg. Gerne med motiveret ansøgning.
  • Ansøgere med gymnasial uddannelse og motiveret ansøgning.
  • Øvrige ansøgere med motiveret ansøgning.


Vinteroptag (start i februar)

Optagelse sker via ansøgningsskema direkte til skolen, men ud fra samme kriterier som ved sommeroptag.

OBS! Møder en optaget ansøger ikke op til studiestart, vil pladsen gå til en på ventelisten medmindre skolen er informeret om årsagen til fraværet.

Adgangskrav

Der er forskellige måder at bliver maskinmester på. Nedenfor ser du en liste over de 3 mest almindelige måder:

  • Hvis du har en gymnasial uddannelse tager det 4,5 år at blive maskinmester (svarende til 270 ECTS).
  • Hvis du har en godkendt erhvervsuddannelse skal du først bestå adgangskurset til maskinmesteruddannelsen som varer 6 mdr. samt et gyldigt førstehjælpsbevis. Her efter tager det 3 år at blive maskinmester (svarende til 180 ECTS).
    HUSK: Hvis ikke du har et, så skal du imens du tager adgangskurset tage et førstehjælpsbevis, da det er et krav når du skal starte på selve maskinmesteruddannelsen. Førstehjælpskurset skal være på minimum 6 timer. Førstehjælp ved hjertestop skal indgå. Et bevis kunne f.eks. indeholde: Førstehjælp ved hjertestop (4 timer) og Førstehjælp ved ulykker (2 timer). 
  • Hvis du har en gymnasial uddannelse samt en erhvervsuddannelse tager det 3 år at blive maskinmester (svarende til 180 ECTS).

Har du en anden baggrund og ønsker at blive maskinmester, kontakt os via formularen nedenfor og hør om mulighederne.

For yderligere informationer om optagelse på henholdsvis afdelingen i Fredericia eller Esbjerg kontakt os via kontaktformularen nedenfor. 

Undervisningsform og praktik

Undervisningsform og praktik

Den teoretiske del af uddannelsen vil i starten være klasseundervisning, hvor fagene suppleres med øvelser i laboratorier og ved simulatorer.

Herefter vil du opleve, at undervisningsformen gradvis ændres til at blive mere og mere selvstændig, hvor du som studerende kommer til at samarbejde med andre studerende omkring cases, projekter m.m. I den forbindelse er du selv med til at vælge emner og indhold.

Professionspraktik 

Sidst i studiet kommer du i 3 måneders praktik på en virksomhed, hvor du får mulighed for at afprøve teorier i praksis. Denne afsluttende professionspraktik kan også foregå på en virksomhed i udlandet. Denne praktik giver dig også mulighed for at etablere et godt netværk i erhvervslivet.

Bachelorprojekt

Bachelorprojektet ligger i slutningen af uddannelsen, hvor du formulerer og kommer med forslag til løsning af en given problemstilling. Du skal her anvende metoder og teorier fra undervisningen samt analysere det indsamlede informationsmateriale. Du skal lære at arbejde udviklingsorienteret og problemløsende. Fokus ligger på udveksling af viden og skal give dig færdigheder og kompetencer til din kommende fremtid som maskinmester.

Studieture og ekskursioner 

Der er mulighed for korterevarende studieture og eksursioner i løbet af studietiden, ligesom der er indlagt en uges studietur på 3. semester. Denne er valgfri.

Rammer

Overordnet er der en fælles uddannelsesplan ud fra lov og bekendtgørelse, men de enkelte maskinmesterskoler tilrettelægger selv indholdet inden for de givne rammer.

Pris

Uddannelsen er SU-berettiget.

Der må forventes udgifter til bøger o.l. og evt. en studietur (valgfrit).

Forespørgsel efter information

 

Kontaktinformation til Fredericia Maskinmesterskole

Fredericia Maskinmesterskole

Købmagergade 86

 Vis telefonnummer
www.fms.dk


De studerende giver karakterer

Lukas
(4)
Overvejende passionrede og kompetente undervisere i de fleste fag, som altid gider besvare spørgsmål. Lidt forvirrende planlægning af undervisning og forløb.
Kasper
(4)
Christian Jakobsen
(4)
Maskinmesteruddannelsen er en super uddannelse, hvis man har en dybere interesse for teknik, fysik og matematik. Når man kommer fra en håndværksmæssig baggrund, giver maskinmesteruddannelsen en et indblik i hvordan mange ting, som man bare har gjort før i tiden, hænger sammen ud fra et matematisk, fysisk og teknisk perspektiv. Uddannelsen åbne...
Vis alt
Vil du vide mere?

Udfyld formularen for mere information om Maskinmester – Professionsbachelor i maritim og maskinteknisk ledelse og drift

Tilmeld dig studentum.dk's nyhedsbrev!
Evalueringer
Hvad siger tidligere deltagere om denne uddannelse?
(3,8)
Baseret på 18 evalueringer
Se alle evalueringer
Hvad siger tidligere deltagere om udbyderen?
(3,8)
Baseret på 18 evalueringer
Se alle evalueringer
Det siger andre om skolen
Mathias: automekaniker og maskin...

Jeg har valgt at læse til maskinmester fordi jeg gerne vil ud at opleve nogle forskellige ting, fremfor bare at skulle stå på et autoværksted hele mit liv.

Læs mere