Vis studentum.dk som: Mobile

Kirkemusiker med sang

Folkekirkens Kirkemusikskoler
1 år/2 år
Kontakt SU-kontoret på skolen
Heltid/deltid
Videregående uddannelse
Løgumkloster, Roskilde, Vestervig
August 2019

Om uddannelsen

Bliv kirkesanger med en uddannelse til kirkemusiker med sang

Uddan dig til kirkemusiker med sang - bliv kirkesanger

Med en uddannelse som kirkemusiker med sangfår man en kompetencegivende uddannelse, der giver mulighed for at søge stilling som kirkesanger i folkekirken. Det kan være ved en landsbykirke, hvor man er enesanger, eller det kan være ved en bykirke, hvor man indgår i et kor, typisk et kor med én sanger på hver stemme (solo-kvartet). - Alt i alt ansættelser på Danmarks, måske, smukkeste arbejdspladser.

Om uddannelsen

Uddannelsen er normeret til 2 år tilrettelagt som deltidsstudium, så man kan passe et job ved siden af - dette kræver dog en vis fleksibilitet mht. arbejdstid. Uddannelsen kan også gennemføres som et heltidsstudium på 1 år, såfremt optagelsesprøven viser et tilstrækkeligt højt niveau. Det 1-årige studium er SU-berettiget.

Der er gode muligheder for job, og en uddannelse som kirkemusiker med sang kan evt. være et springbræt til en konservatorieuddannelse.  

Der undervises i følgende fag på uddannelsen:

  • Sang
  • Taleteknik
  • Korsang
  • Ensemblesang
  • Klaver
  • Hørelære og almen musiklære
  • Musikforståelse
  • Liturgik
  • Salmekundskab
  • Kirke- og bibelkendskab

Fagene ensemblesang og musikforståelse kan tilvælges.

Der undervises på hold i alle fag med undtagelse af sang og klaver.

Som studerende har du mødepligt.

Ansøgning og adgangskrav

Der er ansøgningsfrist til optagelsesprøve senest 1. marts, og efter ansøgningsfristen indkalder kirkemusikskolen dig til en optagelsesprøve.

Datoerne for optagelsesprøverne ligger normalt i april og maj.

Det koster 500 kr. for dig at aflægge en optagelsesprøve.

Besked om optagelse

Primo juni får du svar på din optagelsesprøve. Bliver du optaget, skal du efterfølgende betale årets undervisningsbidrag.

Eksamen og diplom

Der aflægges årsprøver/eksaminer efter hvert studieår. Efter endt uddannelse udstedes et bevis.

Videreuddannelse

Kirkesangere, der har aflagt eksamen, kan søge efteruddannelse i hovedfag (evt. andre fag) i op til tre år.

Undervisningen bliver tilrettelagt med en fast underviser med i alt 9 eller 18 undervisningsgange hen over et studieår.

Pris

Her kan du finde priserne for optagelsesbidrag samt individuelle forløb.

Klik her for prisliste

Få information

 

Kontaktinfo

Folkekirkens Kirkemusikskoler

Skindbjerg Høje 1
7770 Vestervig

 Vis telefonnummer
www.kirkemusikskole.dk


Vil du vide mere?

Udfyld formularen for mere information om Kirkemusiker med sang

Tilmeld dig studentum.dk's nyhedsbrev!
Evalueringer
Der er ingen evalueringer af Kirkemusiker med sang endnu. Bliv den første!