Viborg - Danmarks 8. bedste studieby i 2023

Høj faglighed, forholdsvis billige boliger, gode transportmuligheder og en by, hvor det er trygt at færdes. Er disse ting vigtige for dig, og er det også det, du gerne vil kunne associere din kommende studieby med? Så bør du kigge i retning af Viborg.

Viborg - Danmarks 8. bedste studieby i 2023

Høj faglighed, forholdsvis billige boliger, gode transportmuligheder og en by, hvor det er trygt at færdes. Er disse ting vigtige for dig, og er det også det, du gerne vil kunne associere din kommende studieby med? Så bør du kigge i retning af Viborg, når du er på udkig efter din kommende studieby.

Igen i år kårer studentum.dk årets studieby, hvor Viborg lander på en flot 8. plads. Viborg gør sig blandt andet bemærket på parametre som 'Faglighed', 'Billig bolig' og 'Transport', som hver især er vigtige parametre for unge mennesker, når de skal vælge deres kommende studieby. Læs med her og lad dig inspirere af nogle af de ting, Viborg har at byde på.


Fakta om Viborg:

Antal indbyggere: 97.731

Antal barer og caféer: 77

Gennemsnitlig husleje: 75 kr. / m2

Antal studiejobs årligt: 343

Dine uddannelsesmuligheder i Viborg

I Viborg kommune finder du en række forskellige uddannelsesmuligheder, der både tæller gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelser og videregående uddannelser. Dine uddannelsesmuligheder i Viborg er derfor gode, og du finder uddannelser indenfor en lang række uddannelsesområder, der hver især hjælper dig godt på vej i dine karrieredrømme. Vil du vide mere om dine muligheder for uddannelse i Viborg? Her ser du nogle få eksempler på nogle af de uddannelsesinstitutioner, du finder i studiebyen Viborg:

Find din uddannelse i Viborg

Med 50 erhvervs- og videregående uddannelser at vælge mellem i Viborg, er der sikkert også noget for dig. Viborg sikrer sig desuden en andenplads i parameteret 'Faglighed', så her er du sikret en uddannelse med et godt fagligt såvel som socialt miljø, samtidig med et godt udbytte af den uddannelse, du vælger. Udover uddannelsesmulighederne i byen finder du i Viborg også gode muligheder for at få foden indenfor i erhvervslivet. I Viborg kommune finder du nemlig et tæt samarbejde mellem erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne. Her er fokus på at sikre praksisnære og relevante uddannelser, der kobler sig til erhvervslivet og de kompetencer, som efterspørges nu og i fremtiden. 

Viborg: En karriereby med gode muligheder

I årets undersøgelse er Viborg ikke blandt de studiebyer, der scorer allerhøjest på vores karriere parameter, hvor vi måler på antal jobopslag, løn til nyuddannede og lønhop efter 10 år. På trods af dette, er karriere alligevel et vigtigt fokuspunkt for Viborg kommune. I kommunen finder du initiativet "Karriereby Viborg", hvor det beskrives, at byen stræber efter at skabe en rød tråd mellem uddannelse og karriere, som vi også har været lidt inde på tidligere. Desuden finder du mere end *50.000 jobs i Viborg kommune, så der er også gode chancer for, at du kan finde et job, der matcher dine ønsker.

Hvis du ikke finder drømmejobbet i selve Viborg, er der alligevel gode muligheder. I Viborg finder du nemlig en ganske fornuftig infrastruktur - faktisk så god, at Viborg kommune scorede en 8. plads i parameteret 'Transport'. Der er derfor gode muligheder for, at din kommende karriere kan foregå udenfor bygrænsen, samtidig med, at du bliver boende i Viborg.

Vi kan selvfølgelig godt forstå, hvis transport-parameteret ikke kun har betydning for dig i fremtiden, men også mens du studerer. Faktisk viser vores undersøgelse i år, at transport er det vigtigste parameter, når unge skal vælge deres kommende studieby. I Viborg ligger de fleste af uddannelserne dog så centralt, at det hele er inden for en overkommelig rækkevidde, hvis du tager cyklen. Hvis sneen vælter ned, hvis det trækker op til uvejr, eller hvis du bor udenfor bygrænsen, så er der selvfølgelig også gode muligheder for at komme rundt i Viborg kommune med offentlig transport.

Viborg byder dig velkommen hjem

Som kommende studerende i en ny studieby fylder boligsituationen sikkert meget i dit hoved. Både når det kommer til selve det at skaffe en bolig, men du bekymrer dig måske også om, om det er en bolig, der matcher dit budget på SU. Hvis du vælger, at Viborg skal danne rammerne for din studietid, kan du ånde lettet på på boligfronten. Viborg kommune har nemlig boliggaranti, hvilket betyder, at du er garanteret en bolig, når du flytter til Viborg for at studere. 

Også når det kommer til lejepriserne på dine kommende bolig, kan du ånde lettet op, hvis du vælger at slå dig ned i Viborg. I undersøgelsens parameter 'Billig bolig' sikrer Viborg sig nemlig en sjetteplads, hvorfor der her burde være rig mulighed for sjov og ballade når huslejen er betalt, og dit madbudget tillader måske andet end pasta med ketchup og rugbrødsmadder. Det tillader dig også at gå på opdagelse i de mange muligheder, Viborg har at byde på. Er du nysgerrig på, hvad Viborg ellers kan tilbyde dig som studerende? Det kan du læse mere om her

Se hvordan Viborg klarede sig i undersøgelsen

Parameter 

Ranking

Transport #8
Faglighed #2
Karriere #23
Studiejob #16
Kultur, sport og fritid #19
Billig bolig #6
Byliv #14
Tryghed #10


Find din uddannelse i Viborg her

*Kilde: karrierebyviborg.dk


Top 10 studiebyer | Om undersøgelsen

Michelle Hjorth

Michelle Hjorth

Digital Content Specialist (Vis mere)
Michelle arbejder som Digital Content Editor hos studentum.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af uddannelse og blive klogere på dine mange muligheder. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness. (Mindre)

Omkring

Michelle arbejder som Digital Content Editor hos studentum.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af uddannelse og blive klogere på dine mange muligheder. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness.

Annoncer