Fremdriftsreform: Blå blok versus rød blok

Fremdriftsreformen er en af de mest debatterede reformer blandt politikerne, studerende og rektorer samt ledere på de forskellige universiteter op til det kommende valg. Derfor har vi hos Studentum.dk spurgt ungdomspartierne om deres holdning til reformen og hvad de mener der skal gøres.

Skrevet af Stephanie Fuglsang, Informationsmedarbejder

Fremdriftsreform rød versus blå blok

Fremdriftsreformen er en af de mest debatterede reformer blandt politikerne, studerende og rektorer samt ledere på de forskellige universiteter op til det kommende valg. Derfor har vi hos Studentum.dk spurgt ungdomspartierne om deres holdning til reformen og hvad de mener der skal gøres.

Venstres Ungdom og Danmarks Socialdemokratiske Ungdom har svaret på et par spørgsmål vedrørende fremdriftsreformen.

Mener I, at fremdriftsreformen lægger for stort pres på de studerende?

VU: “Ja. Derfor har Venstre også fremlagt udspillet ”Alle unge godt fra Start”, som blandt andet vil lægge ansvaret for de studerendes studietid over til universiteterne. Venstres Ungdom tror på dygtige fagfolk frem for politisk detailregulering.”

DSU: “Vi mener fremdriftsreformen er forfejlet i forhold til sit oprindelige formål. Vi så gerne en ændring af reformen, så fokus var på at øge de studerendes muligheder for at gøre studiet færdigt hurtigere eksempelvis ved at tillade mere en 30 ects-point per semester, øge muligheder for sommerkurser eller give fuld merit for praktikophold. Frem for det nuværende fokus på at presse de studerende hurtigere igennem.”

Reformen beskyldes for at reducere de studerendes mulighed for at få erhvervserfaring gennem relevante studiejob. Hvordan ser I, at den studerende skal leve op til kravene fra arbejdsgiverne om erhvervserfaring og samtidig komme hurtigt gennem sit studie?

VU: “Den studerende skal selv afveje og prioritere. At have et studiejob kan være godt – men det kan også være godt at fokusere på studierne. Det skal være op til den enkelte. Vi tror ikke på generelle løsninger og ”one size fits all”.”

DSU: “Fuld merit for praktikophold er et forslag, der på den ene side ville gøre det nemmere for de studerende at komme igennem studiet på nummeret tid, og samtidig gøre studiet mere erhvervsrettet. Vi så generelt gerne at de videregående uddannelser blev mere erhvervsrettede, hvor man eksempelvis gjorde meget mere brug af praktik.”

Hvordan vil I afhjælpe, at studerende der står over for tvangsmerit ikke kommer ud på den anden side med en uddannelse, der er sat sammen af vidt forskellige og irrelevante fag?

VU: “Ved at tilbagerulle fremdriftsreformen og lade det være op til universiteterne, hvordan deres meritordninger fungerer. Den slags besluttes bedst lokalt, af dem der kender forholdene på det enkelte studie.”

DSU: “Man skal selvfølgelig kun have merit for fag hvor det rent faktisk giver mening, og de pågældende fag gør det ud for hinanden.”

Fremdriftsreform infographic




Annoncer

Du er måske også interesseret i: