Jordbrugsteknologstuderende og landmand
- Mathias
- Jordbrugets Uddannelsescenter Århus
- Varighed: 2-5 år
-
Hvordan faldt valget på uddannelsen til landmand?
Jeg har jo nok taget lidt af en omvej. Jeg startede med en helt almindelig STX og tog et halvt sabbatår, hvor jeg blandt andet blev opereret i knæet for en gammel fodboldskade. I februar 2012 startede jeg så på bygningsingeniøruddannelsen her i Århus, hvor jeg gennemførte det første semester.
I løbet af foråret kunne jeg dog godt mærke, at jeg savnede at få jord under neglene og at være udenfor i den friske luft. Jeg er vokset op på en gård og er vant til at hjælpe til. Det forår savnede jeg at være med. Derfor valgte jeg at springe fra uddannelsen og søge ind på landmandsuddannelsen fra august i stedet.
-
Hvordan var overgangen til landmandsuddannelsen?
Det var helt klart en fordel for mig, at jeg var vant til at sidde i et klasselokale. I skoleperioderne er der ikke så stor forskel på, om du går i gymnasiet eller læser til landmand. Begge dele foregår som traditionel klasseundervisning. Dog er der flere udflugter til virksomheder med relation til landbruget på uddannelsen til landmand. Rent fagligt var det også en fordel for mig, at jeg var vant til at skrive opgaver og læse meget.
Som student kunne jeg starte på det, de kalder Landmand S. Her tager man første halvdel af landmandsuddannelsen på 20 uger, hvor du afslutter grundforløb og 1. hovedforløb. Herefter er du ca. 20 måneder i praktik, før du skal tilbage på skolen til 2. hovedforløb og vælge speciale.
-
Hvordan er studiemiljøet som landmandselev ved JU Århus?
Når man tager sin landmandsuddannelse her ved JU Århus, bor man på skolen i Risskov. Det giver et enormt godt socialt liv, hvor vi kommer tæt på hinanden.
Lærerstaben samarbejder med Erhvervsakademi Aarhus (EAAA), hvor jeg går nu. Det giver en faglig tyngde og bredde, der hæver fagligheden. Der er mange specialister, som ved virkelig meget.
-
Hvor tog du din praktik som landmandselev?
Jeg startede med tre måneder hjemme i min fars landbrug i Haderslev. Derefter tog jeg til Randers, hvor jeg var på den samme gård i halvandet år. Fra starten var det meningen, at jeg skulle være markmand i hele perioden i stedet for blot det sidste halve år. Omstændighederne gjorde imidlertid, at jeg fik meget ansvar og kom til at arbejde både i stald og i mark.
-
Hvordan faldt valget på et speciale i planter og afgrøder?
Selvom vi først skulle vælge på andet hovedforløb, lå det i kortene fra starten. Min storebror underviser i svineavl, og min far har slagtesvin. Med et speciale inden for planter og afgrøder kan vi supplere hinanden, og jeg kan komme med noget, hvor det er mig, der er specialisten.
-
Hvad fik dig til at læse videre efter landmandsuddannelsen?
Det var planlagt på forhånd. Den helt konkrete årsag til det er, det er et krav fra bankerne, at du skal have Landbrugets Lederuddannelse for at blive godkendt til lån, når du skal starte op som selvstændig landmand.
Under uddannelsen var vi også på studierejser i blandt andet Kina, Rusland og Rumænien, hvor de udvider landbrugsproduktionen meget. I Danmark kan vi ikke konkurrere med disse lande på pris. Det betyder, at man skal være innovativ og producere et differentieret produkt for at kunne konkurrere med dem.
Lederuddannelsen hjælper med at sætte tingene i perspektiv. På uddannelsen til produktionsleder, der er første trin på lederuddannelsen, fortsatte jeg med mit speciale og lærte om blandt andet økonomi, praktisk ledelse og produktionsstyring. På agrarøkonomuddannelsen var der mere fokus på strategi, markedsføring, ledelse og netværk.
Alligevel følte jeg, at jeg manglede det biologiske aspekt. Altså jeg vidste, hvad skulle gøre og bruge inden for planteavl men ikke hvorfor. Det fik mig til at vælge at læse videre til jordbrugsteknolog med det samme.
-
Hvordan bruger du din baggrund som landmand på uddannelsen til jordbrugsteknolog?
Modsat da jeg startede på landmandsuddannelsen, kan jeg godt mærke, at det nu er mig, der kommer med den praktiske indgangsvinkel i forhold til de medstuderende, som kommer direkte fra gymnasiet. Det giver nogle interessante faglige diskussioner.
Jeg har merit for ca. halvdelen af timerne, så der er jo noget overlap. Landmandsuddannelsen er imidlertid rettet mod produktion, mens jordbrugsteknologuddannelsen er rettet mere mod service og rådgivning. Så jeg lærer helt sikkert noget nyt også.
-
Hvad ser du som de største forcer og de største udfordringer ved landmandsuddannelsen?
Det at vi bor sammen på skolen er helt sikkert både en force og en udfordring for nogen. Vi har meget frie tøjler. Derfor kræver det også selvdisciplin at få lavet sine lektier og læst.
I landbruget er der job til alle, der vil arbejde. Både herhjemme og i udlandet. Allerede på uddannelsen fik jeg masser af tilbud fra landbrug i blandt andet Rusland. Her kan man få ansvaret for mange medarbejdere og virkelig prøve sig selv af, hvis det er det, man gerne vil.
-
Har du nogle gode råd til andre, der overvejer at gå samme vej som dig?
Mit bedste råd er, at du skal uddanne dig så meget som muligt. Jeg havde ikke muligheden dengang, men i dag kan du både spare tid og give dig selv mange flere muligheder ved at vælge EUX. Gør også brug af muligheden for at bo på skolen.
-
Hvad er dine fremtidsdrømme, når du er færdiguddannet jordbrugsteknolog?
Jeg skal ikke være i Århus for evigt. Jeg vil ikke udelukke, at jeg en dag får eget landbrug. Det kan både være på fuldtid eller som deltidslandbrug med et godt arbejde ved siden af. I første omgang skal jeg dog helt sikkert ud og prøve kræfter med det almindelige arbejdsmarked. Lige nu er drømmen at arbejde hen imod en lederstilling i et rådgivningscenter.
Vil du vide mere om dine job og lønmuligheder med en uddannelse inden for landbrug? Tjek vores job og løn sektion!