Vis studentum.dk som: Mobile

Mød en Ph.d. studerende i molekylær medicinal biologi


Fra bachelor- til Ph.d. studerende på Roskilde Universitet

Anja har altid vidst, at hun ville skabe sig en karriere inden for det naturvidenskabelige felt, da hun har en naturlig interesse for menneskets biologi. Efter gymnasiet startede hun derfor på Den naturvidenskabelige bacheloruddannelse med biomedicin som sin helt store interesse. Siden da er det både blevet til en kandidatuddannelse, et par år på arbejdsmarkedet og nu som forsker i lidelsen Polycystisk Ovarie Syndrom (PCOS), diabetes og microRNA.

I artiklen kan du læse om hendes vej fra uddannelse til færdiguddannet og tilbage igen til studielivet. Og blive klogere på, hvordan hverdagen som Ph.d. studerende kan se ud.Skrevet af informationsmedarbejder Anne Sparresø

Har du altid vidst, at du gerne ville studere naturvidenskab?

”Jeg har altid vidst, at jeg skulle studere noget inden for det naturvidenskabelige felt, men ikke præcist, hvilken retning, det skulle tage. Jeg har dog altid vidst, at jeg gerne ville arbejde med mennesker og dyr fremfor bakterier og jord”.

Hvorfor valgte du at studere på Roskilde Universitet?

”Det var egentlig en kombination af at kunne lave gruppearbejde, og få de individuelle faglige kurser. Så det er nok lidt den klassiske årsag til, hvorfor du vælger Roskilde Universitet.

Jeg ville egentlig gerne have studeret Medicin, men jeg blev ikke optaget og skulle så finde ud af, hvad jeg ville i stedet. Jeg snakkede så med en studievejleder på Roskilde Universitet, der fortalte om linjen ’biomedicin’, som netop var oprettet 1-2 år forinden på Københavns Universitet. Så jeg tænkte, ja, hvorfor ikke? Og startede på Roskilde Universitet!”.

Hvordan synes, at du undervisningen på Den naturvidenskabelige bacheloruddannelse var?

”Jeg husker det som meget kompetent undervisning med stor variation lige fra forelæsninger til gruppearbejde eller klassisk tavleundervisning på mindre hold kombineret med hjemme- og fælles opgaver. Nogle af kurserne var hårde og svære, hvor andre føltes lettere. Det afhænger nok meget af, hvilke niveauer og naturvidenskabelige fag du har haft i gymnasiet”.

Hvordan husker du overgangen fra gymnasiet til bachelorstuderende var?

”Jeg synes, at nogle af fagene var lidt svære, men det var nok min egen skyld. Jeg havde eksempelvis kun haft biologi på C-niveau i gymnasiet, så der var jeg nødt til at læse mere op på teorien og forberede mig godt til undervisningen. Jeg kunne godt mærke, at skalaen lige sprang lidt, men det føltes naturligt og forventeligt.

Jeg tror du som ung skal være opmærksom på, at overgangen til selvstudie er skarp. Det er dit eget ansvar at nå at læse dit pensum til eksamen, og du skal selv styre din tid. I gymnasiet har lærerne jo en læseplan, som eleverne skal følge og alt bliver gennemgået. Sådan er det ikke altid på universitetet. Så der følger klart en anden ansvarlighed med studieniveauet”.

Hvad har du skrevet bacheloropgave om?

”Det var vigtigt for mig at begynde at opbygge mit CV, så derfor ville jeg gerne skrive bachelor i samarbejde med en organisation. På universitetet så jeg så et opslag, hvor Sct. Hans Hospital i Roskilde søgte studerende til et forskningsprojekt inden for individualiseret medicinering med henblik på at kunne behandle HIV-patienter mest effektivt.

I bachelorprojektet undersøgte vi, hvorvidt et bestemt enzym ændrede på omsætningen af HIV-medicinen. Det var et meget teoretisk projekt, men det var rigtig fedt at få lov at bearbejde ’rigtig’ data.

Hvordan var overgangen fra bachelor- til kandidatstuderende?

”Det største spænd var overgangen fra gymnasieelev til bachelorstuderende. På kandidaten erfarede jeg, at fagene faktisk blev mere spændene at studere. Det hang nok sammen med, at fagene blev mere specialiserede og jeg kunne skræddersy mit studie til mine interesser.

Min erfaring var, at der var større sandsynlighed for at få sit drømmejob, hvis du også havde en kandidatuddannelse. Så det handlede egentlig ikke om, hvorvidt jeg skulle have en kandidatuddannelse, men mere om hvornår”.

Hvordan var din overgang fra færdiguddannet til dit første job?

”Jeg gik desværre arbejdsløs i et halvt år, fordi vi er rigtig mange kandidater om jobbene. Mit første job var hos Orion Diagnostica som produktspecialist. Det var rigtig fedt, fordi jeg fik lov til at kombinere min udadvendte personlighed med min naturvidenskabelige interesse: Jeg var altså ikke bare en ’laboratorierotte’.

Efter 1,5 år savnede jeg dog at studere og fordybe mig i projekter. Jeg kontaktede så en underviser, som jeg kendte godt ude på Roskilde Universitet, og hun anbefalede mig at søge en nyligt opslået Ph.d.-stilling inden for molekylær - og medicinal biologi”.

Hvilke arbejdsopgaver har du som Ph.d. studerende?

”Jeg forsker i, hvordan små molekyler, der kaldes for microRNA, kan anvendes til at karakterisere og diagnosticere patienter, der lider af PCOS. Vi har et tæt samarbejde med Holbæk sygehus, der indsamler prøverne og sender dem til os. Dele af min arbejdsdag foregår derfor i laboratoriet, hvor vi analyserer prøverne.

Når du er Ph.d. studerende, skal du desuden skrive og publicere en række artikler til fagfolk om forskningen. Dertil er en vigtig del af stillingen at vejlede og undervise studerende både på bachelor- og kandidatniveau.

En af måderne vi holder os opdaterede på den nyeste viden, er ved, at deltage på konferencer både i Danmark og udlandet, hvilket er fedt. Eksempelvis har jeg været i USA og skal snart til både Portugal og Spanien. Det er en super god mulighed for at udbygge sit netværk!”.

Hvad er det bedste ved at være Ph.d. studerende?

”Det er kombinationen af mange ting. Det er følelsen af at gøre en forskel, fordi den forskning jeg laver, er relevant. Og så er der jo den faktor, at sygdommen PCOS kan ramme mig selv, hvilket gør det endnu mere spændende samt muligheden for at ’nørde’ og specialisere sig!”.

Er der noget, der er mindre godt ved at være Ph.d. studerende?

”Det er til dels et inaktivt arbejde, hvor det meget er hjernen og hænderne, som du bruger. Du kan godt sidde mange timer foran computeren og bearbejde tal og statistikker eller være i laboratoriet og lave den samme analyse et par hundrede gange.

Så jeg savner at være aktiv, men det klarer jeg ved at træne før eller efter arbejde, cykle til arbejde eller gå en tur i min pause”.

Skal du være en bestemt type for at studere naturvidenskab?

”Du skal være nysgerrig af natur og synes, at det er sjovt at fordybe sig i det samme. Det kræver klart disciplin at holde fokus, når du for 27. gang laver det samme forsøg. - Og så skal man være indstillet på at tage nogle år, hvor man giver den max gas!”.

Har du et godt råd til unge, der drømmer om at studere naturvidenskab?

”Mit bedste råd er, at du skal tænke dig om i forhold til, hvad du vælger, for der er ikke råd til at vælge forkert ret mange gange. Overvej og vær opmærksom på, hvilke jobs din uddannelse fører til”.


Senest opdateret: 16 dec 2015

Du er måske også interesseret i:

Sidst opdateret 11-11-2015

Mød en ingeniørstuderende

Da Martin var yngre, overvejede han forskellige uddannelsesmuligheder: Skulle han vælge uddannelse efter sin interesse og passion for klassisk musik eller følge den fornuftige vej med de naturvidenskabelige fag? I dag er han specialestuderende i Farmateknologi på DTU og drømmer om at kurere malaria.

Læs mere
Sidst opdateret 20-11-2018

Sådan bliver du dyrepasser

At arbejde med dyr kan være utrolig givende. Hvad end du drømmer om at arbejde i en zoologisk have, med forsøgsdyr eller i en dyrehandel, skal du have helt styr på, hvad dyrene har brug for af pasning og pleje. 

Læs mere
Sidst opdateret 20-09-2018

5 måder du kan passe på miljøet

Vil du være med til at passe på miljøet og indrette din hverdag mere klimavenligt?

Læs mere
Sidst opdateret 11-11-2015

Mød en broingeniør

Anne-Cæcilie er uddannet inden for naturvidenskab og matematikkens verden. I dag arbejder hun for COWI i deres broafdeling for internationale broprojekter: Et job, der kombinerer ingeniørlivet med udlandsrejser og personlig udvikling.

Læs mere
Danmarks Bedste Studieby

Danmarks Bedste Studieby

Nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i udviklingen og dine muligheder på uddannelsesområdet.
Test dig selv