Mød en broingeniør

[Facebook:like]

Mød en broingeniør

Som barn følte Anne-Cæcilie sig inspireret af sin far, der arbejder som journalist. Da hun skulle træffe sit endelige uddannelsesvalg, blev det dog indenfor matematikkens og naturvidenskabens verden. I dag er hun 28 år og arbejder for COWI i deres broafdeling for internationale broprojekter: Et job, der kombinerer ingeniørlivet med udlandsrejser og personlig udvikling.

Når Anne-Cæcilie er i byen fortæller hun, at hun er specialist i beton: ”Et fag, der kan præsenteres utrolig tarveligt, og samtidig serveres inspirerende og spændende!”. Læs interviewet og hør mere om hverdagen som broingeniør hos COWI.

Af informationsmedarbejder Anne Sparresø Merklin

Hvordan har det været at være en del af Engineer the futures kampagnefilm?

”Det har været fedt, men også lidt hårdt at være med til Engineer the future. Du er hele tiden omgivet af en type mennesker, der er utrolig kreative. Ingeniører er selvfølgelig også kreative med at finde løsninger, men det er ikke kreativt abstrakt på samme måde. Så det var udfordrende personlighedsmæssigt for mig”.

Har du altid vidst, at du gerne ville arbejde som ingeniør?

”Jeg har altid vidst, at jeg skulle studere naturvidenskab, og jeg overvejede en tid om jeg skulle studere medicin. Der var dog omkring tre år, da jeg var yngre, hvor jeg drømte om at blive journalist, fordi min far er det.  Det var nok mest, fordi han kunne komme gratis ind i Djursland sommerland på sit pressekort, og så var han filmjournalist, så vi kom ind og så alle premiererne på Disneyfilmene.

Jeg er fra den gamle gymnasiereform, hvor man skulle vælge mellem en matematisk eller sproglig retning. Og det havde helt klart været dumt, hvis man havde foreslået mig at søge ind på den sproglige!”.

Havde du sabbatår inden du startede på Universitetet?

”Jeg havde ét sabbatår, hvor jeg arbejdede fuldtid på Mackies Pizza i Aarhus og sparede op til at rejse. Jeg ville gerne være bedre til engelsk og tog derfor tre måneder til Australien, hvor jeg arbejdede på en bar med englændere. Så der talte jeg jo flydende engelsk, da jeg var færdig med det. 

Da jeg kom hjem, startede jeg på Aarhus Universitet, hvor jeg begyndte at læse til bioteknologi ingeniør. Jeg kunne dog ikke rigtig finde ud af om jeg valgte uddannelsen, fordi den mindede om det størstedelen af mine veninder studerede, eller om det overhovedet var et studie for mig?

Jeg stoppede derfor på studiet og ringede til min gamle folkeskolelærer, og spurgte om de kunne bruge en lærervikar. Og så jeg havde lige to til tre måneder som lærervikar, indtil jeg startede på ingeniørstudiet”.

Hvordan oplever du din studietid på Aarhus Universitet?

”Jeg var rigtig glad for at studere på Ingeniørhøjskolen (Aarhus Universitet). Den gang jeg gik i gymnasiet, sagde min mor til mig, at jeg skulle nyde årene, fordi det ville blive de bedste år i ens liv, men da man gik i gymnasiet vidste man ikke helt, hvem man var, fordi man jo var usikker. Og sådan har det bare ikke været på universitetet, der klart har været det bedste for mig.

Det er nok fordi, jeg også har haft sabbatår, været ude og rejse og prøve at stå på egne ben. Det irriterede mig i gymnasiet, at folk ofte larmede i timerne og gik mere op i at pjække og skrive mine opgaver af end at deltage i timerne og lave deres egne ting. På universitetet har folk selv valgt at være dér, og de har en klar interesse for faget.  Det gør en kæmpe forskel i forhold til seriøsiteten, og så er man meget mere sikker på sig selv. Så alt i alt jeg har haft en rigtig dejlig studietid”.

Har du været i praktik i løbet af din uddannelse?

”Ja, for når du læser til diplomingeniør, så er det lidt en professions-bachelor. Du har derfor et halvt års obligatorisk praktik, og der var jeg så i COWIs byggeriafdeling i Aarhus”.

Hvilke opgaver arbejdede du med under dit praktikophold?

”En tredjedel af tiden arbejdede jeg med installationer, hvor jeg skulle beregne på energitab og forbrug, rørføring og den slags. Det meste af tiden var jeg i konstruktionsafdelingen, hvor jeg fik lov til at arbejde med nogle af konstruktionerne til det nye Moesgaard Museum i Aarhus. Der arbejdede jeg med punktfundamenterne og linjefundamenterne under væggene og søjlerne. Og så regnede jeg på nogle gittervægge, hvor der ikke var bærende vægge under, så de skulle fordele lasterne ud til enderne.

Jeg var i praktik på 5. semester, og der kan man ikke nødvendigvis så meget, men opgaverne passede rigtig godt til mit daværende niveau”.

Bruger du de kompetencer, du fik under dit praktikophold, i dit nuværende job?

”Jeg tror det er lidt for lang tid siden, at jeg var i praktik. Det er jo over tre år siden, men en konstruktion er jo en konstruktion. Så jobmæssigt er det tæt beslægtet. Lige nu er jeg udlånt til vores tunnelafdeling, hvor jeg regner på nogle skakte, der giver adgang til bestemte tunneler. De er lavet af beton, og beton er jo det samme materiale uanset om man bruger det til at bygge en bro eller en tunnel med.

Jeg kan ikke kun beregne broer, fordi jeg er i en broafdeling, men jeg tror, at praktikken overordnet har gjort mig sikker på, at jeg skulle være konstruktionsingeniør”.

Hvordan var overgangen, fra du var færdiguddannet, til du fik dit første job?

”Allerede en uge efter, at jeg var færdiguddannet, startede jeg på mit fuldtidsjob i COWIs afdeling for internationale broprojekter.

Jeg havde jo været i praktik i COWIs byggeriafdeling, men det er ikke igennem nogen kontakter, at jeg nu er blevet ansat her hos COWI i København. Man ved aldrig nødvendigvis, hvorfor man bliver ansat, men jeg søgte på et stillingsopslag og skrev selvfølgelig, at jeg havde været i praktik hos COWI”.

Er der mulighed for at komme til udlandet som ansat i COWIs internationale broafdeling?

”Ja, jeg har været i Indien indtil videre, og skal til Doha i marts, hvor det projekt jeg arbejder på i tunnelafdelingen lige nu, foregår. Der står decideret i min kontrakt, at jeg kan forvente at blive udsendt, og det tiltalte mig bestemt”.

Hvordan var din oplevelse af at arbejde i Indien?

”Jeg glædede mig meget til at komme til Indien, inden jeg tog derned. Der har dog været nogle ret voldsomme tilfælde af voldtægt i Indien også, så det var ikke et land, jeg havde lyst til at bevæge mig rundt alene i. Så jeg følte mig lidt begrænset af at være kvinde, for når man arbejder i udlandet, siger man også ja til længere arbejdsdage. Det vil sige, at det er mørkt når du skal afsted på arbejde om morgenen, og mørkt når du kommer hjem.

Jeg er vant til at gøre tingene selv, så jeg synes det var lidt hårdt ikke at føle, at jeg kunne det, da jeg så ville udfordre min egen sikkerhed. I weekenderne havde jeg selvfølgelig fri, og der var vi ude og opleve en masse, men selve arbejdsugen, der føltes det som om, at min ’arbejdsboble’ herhjemme bare var blevet rykket til Indien”. 

Hvordan vil du beskrive de opgaver I laver her på COWI?

”COWI er en kæmpestor virksomhed. De har både kommunikationsarbejdere, antropologer og arkitekter ansat for der bliver jo også lavet mange forundersøgelser. Det kan eksempelvis være forundersøgelser til, hvad der er brug for i forskellige områder i udlandet, hvis der skal bygges i forhold til befolkningens vækst og så videre, så det er der en masse sociologer, der også skal sidde med.

Generelt er COWI en stor rådgivningsvirksomhed, der yder rådgivning inden for forskellige områder. Jeg kender jo mest COWI inden for deres ingeniørdimensioner, der projektere byggerier og alle installationer, veje, broer og så videre”.

Hvad er det bedste ved dit job?

”Det er klart det, at jeg er i en afdeling, hvor der er nogle rigtig fede projekter. Og så er jeg omgivet af dygtige ingeniører og dét synes jeg er rigtig fedt, for det betyder, at jeg kan lære rigtig meget af at være her. Jeg vil gerne være dygtig, og det bliver man af at arbejde sammen med de, der er det!

COWIs ansatte udgør en kæmpe kapacitet, og det er ekstremt det fedeste lige nu: Jeg kan blive her i rigtig mange år, for der er rig mulighed for, at jeg kan udvikle mig og blive udfordret.

Derudover er jeg rigtig glad for mine kollegaer, og det betyder meget! Vi snakker ikke fagligt i pauserne, men snakker hyggesnak sammen. Det er vigtigt for mig – og så har det med at komme ud og se verden også altid tiltalt mig. Jeg har rig mulighed for at rejse ud og lære andre kulturer at kende og udvikle mig”.

Er der noget, der er mindre godt ved dit job?

”Altså jeg synes jo, at det sjove er at regne og løse problemerne, men det tager ikke så lang tid at løse et problem og beregne det, som det tager at dokumentere det bagefter. Det fede er helt sikkert at lave resultaterne, hvor det kedelige er at dokumentere det, men vi skal jo selvfølgelig lave rapporter, så andre eksempelvis forstår, hvorfor en bjælke skal have den størrelse eller vægt, som vi har vurderet”.

Tror du man skal være en bestemt type for at blive ingeniør?

”Det har jeg faktisk tænkt meget på, om man skal. Jeg ved ikke, om man bliver som jeg er, ved at læse til ingeniør eller om man måske var det i forvejen? Jeg synes, at mange af mine veninder fra studiet minder meget om hinanden, men jeg tror i princippet, at alle kan blive ingeniører. Du skal ikke være en bestemt type, men det hjælper nok, hvis du godt kan lide de naturvidenskabelige fag”.

Hvordan er det at være kvinde i en mandeverden?

”Hvis man ser på statistikkerne, så er der klart mange flere mænd, end der er kvinder. Når vi sidder til møder, så kan jeg måske tælle fire kvinder ud af 30, men jeg har aldrig set det som et problem. Det vigtigste for mig er, at mine kollegaer er kompetente! Det afspejler selvfølgelig også ingeniøruddannelsen, men så finder pigerne tit sammen på tværs af semestrene”.

Har du et godt råd til unge, der drømmer om at blive ingeniører?

”Det er vigtigt at huske at engagere sig, når man er i gang med sin uddannelse: Dem du studerer med, er også dem, du kommer til at arbejde sammen med som færdiguddannet. Så hvis man er negativ og passer sig selv i løbet af studiet, kan det også være sværere at få et job senere”.

I Engineer the futures video nedenfor kan du se mere om Anne-Cæcilies hverdag som broingeniør.