Ronni Haugaard, Pedel og timelærer, Eisbjerghus Efterskole

I sin stilling på Eisbjerghus Efterskole er Ronni ansat som 30% lærer og 70% pedel. I rollen som lærer underviser Ronni i friluftsliv og Idrætscross.

Eisbjerghus Efterskole
Pedel og timelærer
  • Ronni Haugaard
  • 38 år
  • Ansat siden 2010
  • Uddannet tømrer og friluftsinstruktør

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Jeg er ansat på Eisbjerghus som 30% lærer og 70% pedel. Min undervisning er primært værkstedsfag. Jeg underviser i friluftsliv og Idrætscross. Desuden har jeg nogle morgenvagter, fredagsrengøring og nogle få aften- og weekendvagter.

Som pedel løser jeg de forstående opgaver. Det kan være alt lige fra, at skolen tager sig pænt og præsentabel ud til at hjælpe eleverne med diverse forskellige skæve og skøre projekter. Mit arbejde som pedel er meget afvekslende. Der er ikke to dage som er ens. Der er konstant opgaver, som skal løses - store som små.

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Det er at være med til at få en efterskole til at fungere. Hvis vi alle løser vores opgaver, så kører maskinen. Det er fedt at være en del af. Jeg kan godt lide at hjælpe eleverne og lærerne med diverse projekter og være med til at give eleverne nogle oplevelser på skolen og i naturen gennem mit værkstedsfag. Desuden betyder det meget for mig, at skolen tager sig godt ud, og at ting fungerer. 

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Jeg er udlært tømrer, så i meget af mit arbejde som pedel bruger jeg naturligvis disse kompetencer. At være pedel på Eisbjerghus er ikke kun at feje og slå græs (heldigvis). Vi har virkelig mange forskellige opgaver, så en bred håndværksmæssig forsåelse er en stor fordel.

Desuden har jeg en uddannelse som friluftsvejleder. Den gav mig en masse viden, men også de påkrævede certifikater for at kunne tage elever med i havkajakker, kano og træklatring osv.

  • Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde hos Eisbjerghus Efterskole?

1. Fællesskabet. Selvfølgelig med eleverne, men i særdeleshed med mine kollegaer. Personalet består af mænd og kvinder. Unge og ældre, nyuddannede og erfarne. Lærer, ledelse, og teknisk administrativt  personale. Den sammensætning giver en meget homogen personalegruppe, hvor vi kan hjælpe og supplere hinanden i en spændende og alsidig hverdag.

2. At kunne være med til at give eleverne et fantastisk efterskoleår. Give dem oplevelser og erfaringer som de forhåbentlig kan gøre brug af i deres videre liv. Det er så fedt at se den positive forandring, der sker med eleverne. Hvor meget de “vokser” på et enkelt år. At vi skaber rammerne til, at de kan få venskaber for livet. Det synes jeg virkelig er fedt at være en del af.

3. Fleksibilitet og alsidighed. At jeg langt hen af vejen selv kan planlægge min tid. Hvis jeg har behov for at gå tidligere en dag eller møde senere, kan jeg som regel få dette til at lade sig gøre. Det betyder meget for mig og min familie. I forhold til alsidighed har jeg været inde på det før. Men det betyder også meget for mig, at jeg har opgaver såvel inde som ude. 

  • Hvorfor er Eisbjerghus Efterskole en attraktiv organisation for dig at arbejde i? 

Fordi vi vil noget sammen og har det sjovt. Det tidligere besvarede spørgsmål synes jeg også beskriver meget godt,  hvorfor Eisbjerghus er en attraktiv arbejdsplads for mig.

Læs mere om Eisbjerghus Efterskole

Mød andre kandidater fra Eisbjerghus Efterskole


Annoncer