Lennart Bach, Lærer, Eisbjerghus Efterskole

Som lærer på Eisbjerghus Efterskole underviser Lennart blandt andet i dansk i 9. og 10. Derudover er Lennart også rejselærer, kontaktlærer samt praktikkoordinator.

Eisbjerghus Efterskole
Lærer
  • Lennart Bach
  • 35 år
  • Ansat siden 2009
  • Læreruddannelsen på Odense Lærerseminarium - nu UCL 

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Jeg er lærer, og jeg underviser i dansk i 9. og 10. klasse. Derudover underviser jeg også i fagene Global Citizenship, Going Global, Gaming Academy. Jeg er desuden rejselærer, hvor jeg har været i Indien med elever over de sidste 6 år, og så er jeg kontaktlærer og praktikkoordinator.

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Det mest spændende i mit arbejde er mødet med alle de spændende mennesker fra hele verden. Nogle gange bliver det udfordrende, og man får sat sit eget selvbillede lidt på prøve, men det er også spændende at opleve. Derudover er der albuerum til, at jeg kan fordybe mig i noget, som jeg er interesseret i som kulturmøder, faglighed, mennesker m.m. 

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Jeg er uddannet folkeskolelærer fra Odense Lærerseminarium (nu Læreruddannelsen på UCL i Odense), og jeg bruger min uddannelse hver eneste dag. Også ting der ligger udover min uddannelse.

  • Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde hos Eisbjerghus Efterskole?

1. De mennesker, der er her - både ansatte og elever.

2. Faglighed. Jeg har en bred interesse, og der er altid plads og mulighed for at inddrage den. Hvad enten det drejer sig om musik, litteratur, historie og lign.

3. Kulturmøder. Dem har vi hver eneste dag.

  • Hvorfor er Eisbjerghus Efterskole en attraktiv organisation for dig at arbejde i? 

Fordi det er en såkaldt "fri skole," og da jeg er vældig optaget af fri- og efterskoletanken, er det altid interessant at se på spørgsmålet: "Hvorfor er den her? Alternativet er at den ikke er."

Læs mere om Eisbjerghus Efterskole

Mød andre kandidater fra Eisbjerghus Efterskole


Annoncer