Hvordan bliver man psykolog?

Går du og overvejer om en karriere som psykolog kunne være noget for dig? Få et komplet overblik over adgangskrav, uddannelsesvarighed og job muligheder med denne artikel. 

Hvordan bliver man psykolog?

At gå psykologiens vej, når du skal vælge din karrieretning kan vise sig at være vejen til en facinerende verden med spændende og udfordrende jobmuligheder. En uddannelse inden for psykologi kan være det perfekte valg for dig, der brænder for at forstå menneskelig adfærd, mental sunhed og sumfundrelaterede problemstillinger. 

Hvad skal der til for at blive psykolog og hvad kræver det at blive optaget på uddannelsen? I denne artikel har vi udforsket disse spørgsmål, så du kan finde de svar du søger. 


Som psykolog får man først og fremmest en grunduddannelse, som derefter kan tilpasses en bred vifte af områder og klienter alt afhængig af hvilke interesser du har og hvordan du vælger at specialisere dig.


Grunduddannelsen vil ruste dig til at starte dit arbejde med at hjælpe klienter gennem rådgivning og vejledning, samtaler og udredning. Du vil lære at arbejde med dianogticering og forebyggelse for alle typer samfundsgrupper på tværs af aldre og kontekster. 

Hvad laver en psykolog? 

En psykolog er en professionel der studerer og observerer menneskelig adfærd, tanker og følelser. Den primære opgave for en psykolog er at hjælpe enkeltpersoner med at forstå og derefter håndtere deres følelsesmæssige, sociale og mentale sundhedsproblemer. Typiske opgaver som en psykolog udfører kan være følgende: 

1. Udfører vurderinger og diagnosticere: Som psykolog har du ofte til opgave at evaluere dine klienters mentale sundhedstilstand. Dette gør du ved at have samtaler med dem, administrere tests og ved at vurdere deres adfærdsmønstre, så du bedst muligt kan stille en diagnose og skabe en behandlingsplan for dem. 

2. Behandler klienter: Psykologer tilbyder terapi og rådgivning til alle fra enkeltpersoner, par, familier eller grupper. Under den tilbudte terapi hjælper psykologer deres klienter med at håndtere  udfordringer som angst, depression, traumer, afhængighed og andre mentale sundhedsproblemer.

3. Udvikler og implementerer nye handlingsmåder: Nogle psykologer arbejder med at udvikle og implementere nye og effektive behandlingsmetoder på baggrund af deres og andres evidensbaseret praksis. Dette giver deres klienter endnu flere muligheder for at opnå deres mål og forbedre deres livskvalitet.

4. Udfører forskning: Du kan som psykolog også arbejde inden for forskning og bidrage til forståelsen af ​​menneskelig adfærd, mentale processer og effektiviteten af ​​forskellige behandlingsmetoder. Dette gøres gennem udførelse af eksperimenter, observationer og undersøgelser.

5. Underviser og uddanner: Mere erfarenende psykologer kan også arbejde som underviser og uddanne kommende psykologer eller give kurser og workshops om mentale sundhedsrelaterede emner til studerende, fagfolk og offentligheden.

Som det fremgår af ovenstående, spænder arbejdsopgaver vidt indenfor psykologifaget. Alt afhængig af hvor din interesse ligger og hvordan du vælger at specialisere dig, så har du mulighed for at bruge din hjælpelyst mange steder. 

Psykologistudiet  

Psykologi uddannelsen består af en 3-årig bachelor uddannelse, hvor du tildeler dig grundlæggende viden om psykologifaget. Her lærer du om mennesker og hvordan du kan lære at skabe forandringer for dem gennem din hjælp. For at kunne arbejde som psykolog, skal du oveni din bachelor, tage en 2-årig kanditat, hvor du får mulighed for at bruge din teori i praksis. Her vil der være praktikforløb og større mulighed for at forstå hverdagen for en færdiguddannet psykolog. 

Hvor kan man læse til psykolog? 

Du kan læse til psykolog på flere uddannelsesinstitutioner i Danmark. Her er listet nogle af de større institutioner: 

  • Århus Universitet
  • Københavns Universitet
  • Syddansk Universitet 
  • Aalborg Universitet 
  • Roskilde Universitet 

Disse er nogle af de uddannelsesintitutioner, der tilbyder psykologi uddannelsen. Hver især har de forskellige adgangskrav, som du kan læse meget mere om. 

Læs om adgangskrav til psykolog uddannelsen

Fremtidsmuligheder som psykolog

Som færdiguddannet psykolog har du som tidligere nævnt en bred vifte af muligheder, for hvad dit job helt konkret skal komme til at indebærer. Mange klinikker, institutioner og arbejdspladser har brug for en person med psykologisk viden til at hjælpe med at behandle og hjælpe deres klienter. Derfor kan du komme til at få en række forskellige jobtitler så som: 

  • Rådgiver eller terapeut 
  • Klinisk psykolog 
  • Skolepsykolog 
  • Underviser 
  • Sundhedspsykolog 
  • Forsker 
  • Organisationskonsulent 

Opgaverne spænder bredt, hvilket giver dig gode forudsætninger for at bruge din viden som psykolog på mange forskellige områder, overfor mange forskellige mennesker. 

Som psykolog ser jobmulighederne generelt gode ud, da der desværre er udviklet større tendens til mentale problematikker både på arbejdsplader, i skoler og generelt i samfundet. Uanset hvem du kommer til at hjælpe, vil der være et stort behov for flere psykologer, som tiden ser ud lige nu. 

Kan du se en fremtid som psykolog for dig? 

Find din psykolog uddannelse her 

Julie Verwohlt

Julie Verwohlt

Digital Marketing Intern (Vis mere)

Annoncer