Mød Cirkeline fra Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Drømmer du om et højskolefællesskab fyldt med bevægelse, dans og gymnastik, så bliv klogere på Gymnastikhøjskolen i Ollerup gennem den tidligere elev, Cirkeline.

Mød Cirkeline fra Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Drømmer du om et højskolefællesskab fyldt med bevægelse, dans og gymnastik, så bliv klogere på Gymnastikhøjskolen i Ollerup gennem Cirkelines briller. Vi har fået et unikt indblik i hverdagen på skolen, som du kan læse meget mere om i interviewet her. 


Hvilken linje gik du på?

Jeg færdiggjorde mit højskoleophold på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, december 2022, hvor jeg havde linjefaget Dans & Rytme.

Hvorfor ville du på højskole, og hvorfor valgte du Gymnastikhøjskolen i Ollerup?

Jeg vidste, at jeg ville dyrke kostskolelivet igen efter, at jeg havde et år på efterskole. Det er en hverdag, som jeg personligt ikke kan få nok af. Grunden til at det lige blev Gymnastikhøjskolen i Ollerup er, at jeg elsker at dyrke sport, især gymnastik, dans og bevægelse.

Hvordan er miljøet på Gymnastikhøjskolen i Ollerup?

Under mit højskoleophold blev miljøet meget trygt, intimt og nærværende. Vi var en årgang på blot 100 elever, hvilket dannede grobund for et fællesskab, som var både rart og tillidsfuldt at være i.

Hvordan ser en typisk dag ud for dig på din højskole?

Morgenmad kl. 07:00, morgenrengøring, fagmodul, samling inden frokost og fagmoduler til kl. 16-17. Herefter en times fritid inden aftensmad og fritid resten af aftenen.

Hvad er det bedste ved dit ophold på Gymnastikhøjskolen i Ollerup? 

Det er svært at indskrænke hvad det bedste ved opholdet var. Det er en hverdag, hvor der dannes mange nye indtryk og forståelse for hvad tilværelsen er for en størrelse.

"

For mig var det ekstremt givende at møde så mange mennesker, som ikke mindede om mig selv. Det har givet mange nye øjenåbnere.

Vil du fortælle lidt om din studietur?

Vi var på studietur til Tjekkiet under mit højskoleophold. Det var en spændende tur, hvor vi fik lov til at forsøge os med en masse outdoor-sport. Det samlede elevholdet på en ny måde, fordi der var mulighed for at snakke med nye mennesker.

Hvorfor vil du anbefale andre at tage på højskole, og har du nogle gode råd?

Jeg vil klart anbefale alle uanset alder, køn og krop, at vælge højskolelivet. At få muligheden for at træde ind i denne “menneskebobbel”, hvor narrativet sættes i perspektiv, synes jeg, at alle skal prøve kræfter med. Vær nysgerrig overfor forskellighed, fællesskab og fællessang, hvortil mit allerbedste højskoleråd er, at huske på vigtigheden i at spilde sin tid!

Læs mere om Gymnastikhøjskolen i Ollerup her

Emilia Pedersen

Emilia Pedersen

Digital Content Editor (Vis mere)
Emilia arbejder som Digital Content Editor på studentum.dk. Emilia er blandt andet ekspert i kreative uddannelser, og så er hun skarp på barselsreglerne. Hun har en kandidat fra Københavns Universitet i Visuel Kultur. (Mindre)

Omkring

Emilia arbejder som Digital Content Editor på studentum.dk. Emilia er blandt andet ekspert i kreative uddannelser, og så er hun skarp på barselsreglerne. Hun har en kandidat fra Københavns Universitet i Visuel Kultur.

Annoncer