Søg uddannelse 👉

Mød Magnus fra Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole

Vil du på efterskole? Læs med her, hvor Magnus giver dig et indblik i hverdagen og mulighederne på Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole.

Mød Magnus fra Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole her

Jeg valgte at tage på efterskole, fordi jeg gerne ville tage en pause mellem gymnasiet og folkeskolen. Efterskolen er en god mulighed for at få et afbræk, og derfor tænkte jeg, at det var oplagt for mig. Jeg faldt over Vivild, fordi jeg vidste, at jeg gerne ville finde en efterskole, hvor jeg kunne en masse sport - og særligt fodbold. Samtidig vil jeg helst finde et sted, hvor jeg ikke skulle vælge én linje, men derimod kunne prøve flere forskellige ting. På Vivild vælger man valgfag i stedet for linjefag, og det tiltalte mig ret meget. 

På efterskolen dyrker jeg en masse forskelligt sport, og det er både fodbold, basket, badminton og håndbold. Jeg havde aldrig spillet håndbold eller basket før, og det er fedt at prøve noget nyt, hvor jeg ikke er på hjemmebane. Faktisk er håndbold endt med at blive et af mine yndlingsfag, fordi vi har det så sjovt, når vi spiller sammen. Det er fedt, at vi alle er begyndere, fordi det skaber et andet slags fællesskab og en særlig dynamik på holdet. Til fodboldtræningen spiller jeg altid for at vinde, men til håndbold gælder det om mest om at have det sjovt. 

Det er altid fedt, når vi er til turneringer mod andre efterskoler. Uanset, hvem eller hvilken sport vi dyrker, så bakker vi hinanden op og står sammen mod de andre. 

Jeg vil klart anbefale alle at tage på efterskole. Det er en fantastisk oplevelse, som du kun har mulighed for at få én gang i livet. Derfor synes jeg helt sikkert, at du skal springe ud i det, hvis det er noget, du overvejer. Alligevel synes jeg også, at det er vigtigt, at du går all-in på det, og du skal ville det 100%. Det får ikke muligheden for at gøre det om igen, og derfor er det vigtigt, at du husker at give alt, hvad du har, mens du er her. 

Jeg er faktisk blevet overrasket over, at der er et stort fokus på den faglige undervisning. Jeg havde måske en ide, at det ikke blev prioriteret, når man gik på efterskole, men på Vivild har vi nogle virkelig dygtige lærere, og jeg føler mig meget mere motiveret for at lære og deltage i undervisningen, end jeg gjorde i folkeskolen. Det skyldes måske også, at jeg har et andet bånd til lærerne her, fordi vi ikke kun er sammen i timerne. Jeg føler næsten nogle gange, at de er som en form for forældre, og det gør også, at jeg har større respekt og ikke ønsker at skuffe dem. 

Jeg glæder mig særligt til, at vi skal begynde at lave opvisninger i gymnastik. Det bliver rigtig fedt, når vi skal opvise for vores forældre og andre efterskoler, fordi vi skal ud og vise, hvad vi kan, og hvad vi har opnået sammen. Jeg tror, at det giver nogle rigtige fede oplevelser, hvor man virkelig kan mærke det stærke sammenhold. 

Er du interesseret i at gå på Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole?

Læs mere om VGI