9 studietips: De studerendes guide til studiestart

Du har sikkert en masse spørgsmål omkring studiestart. For eksempel omkring studiebøger, studierabat og pensumplaner. Vi har samlet 9 stærke studietips fra erfarne studerende i denne guide.

De studerendes guide til studiestart

Hvor er der de fedeste læsepladser og de billigste studiebøger? Hvem giver de bedste studierabatter? Hvordan undgår man at gå død i eksamenslæsning og pensumplaner? Hvordan får man mest ud af undervisningen og sin tid? Spørgsmålene er mange, når du står i en ny studieby og er helt grøn i studielivet.


Her samler vi ni studietips fra erfarne studerende, som alle har givet deres bedste studietips til nye studerende. På Facebook har de givet deres svar på spørgsmålet:

"Hvad ville du ønske, at du havde vidst inden studiestart?"

9 studietips til den gode studiestart fra studerende

Nedenfor finder du alle guldkornene om alt fra farverige sticky notes til rige grandtanter i Schweiz. Vi håber, at du finder inspiration, som du kan bruge nu, hvor rusture og introduktionsarrangementerne er ovre, og du skal til at finde dig til rette i dit nye studieliv.

Studietip 1

"1) Sørg for at få et netværk og en god studiegruppe - du får brug for det senere (om ikke andet).

2) Start hver dag på en frisk; at du ikke nåede at læse det, du regnede med i går, behøver ikke betyde, at du lige så godt kan lade resten af pensum ligge til den forelæsning i morgen - hold FAST, så du ikke ender med at skulle læse en alt for stor del af pensum for første gang i ugerne op til eksamen.

3) Giv dig selv lov til at have fri engang i mellem; uden dårlig samvittighed."

Studietip 2

"Hvis du bliver en time længere på skolen fra starten af semestret og laver lektier/øver dig, så kan du spare en masse tid og bekymringer op mod eksamen. Så er der tid til at hygge der også og have et liv ved siden af :)"

Studietip 3

"Invester i farverige sticky notes og overstregningstuscher, der gør læsningen lidt sjovere :-)"

Studietip 4

"Forhør dig hos ældre studerende, om der findes en pensumbesvarelse, et dokument, der hjælper med udregninger eller lignende, som kan hjælpe til eksamen :-)"

Studietip 5

"Jeg ville ønske, jeg havde vidst, at universitetet kræver mere tid end et fuldtidsarbejde..."

Sæt tid af til dit studie! Det er ikke unormalt, at uddannelsesinstitutioner har et tidsestimat, der lyder på omkring 35-40 timer om ugen.

Studietip 6

"Der er to ting, jeg ville have ønsket, at jeg havde vidst.

1) Jeg ville have ønsket, at jeg havde vidst, hvor dyre ens studiebøger var, så man ikke fik et chok over prisen. Et godt råd til køb af studiebøger: prøv at spare lidt op i løbet af semesteret til køb af bøger i næste semester.

2) Hvor tidskrævende en universitetsgrad er. Brug din tid fornuftigt, og planlæg hver time i din hverdag :-)

Husk at holde pause i opgaveskrivningen, ellers kører du ned."

Studietip 7

"Jeg ville ønske, at jeg havde vidst 5 år på universitetet, ville gå så stærkt :-) #nyddetsålængedetvarer"

Studietip 8

"Jeg ville ønske, at jeg havde vidst, hvor dyrt det egentlig er at studere."

Studietip 9

"Jeg ville ønske, at jeg havde vist, at det var nødvendigt at have en meget rig grandtante i Schweiz - det har jeg stadig ikke;-)"

Tre gode artikler med flere studietips til dit nye studieliv

Det gode studielivHold fast i motivationen

Få gode studietips til, hvordan du skaber det gode studieliv.

Få mere ud af undervisningen på dit studieFå mere ud af undervisningen

Læs om, hvordan du får mest ud af
undervisningen på dit studie

De bedste gadgets til studerendeDe bedste gadgets til studerende

Vi har samlet de 7 bedste apps, gadgets og tips til dig som studerende.

Læs alle artikler med studietips fra optagelse til eksamensbevis


Annoncer