10 tips: Sådan laver du det perfekte CV

Søger du job, så ved du hvor meget dit CV betyder. Læs med her, hvor vi har samlet 10 tips til, hvordan du kan gøre dit CV endnu skarpere.

10 tips: Sådan laver du det perfekte CV

Hvis du søger studiejob, eller første job lige efter studiet, ved du hvor meget et CV har at sige. Flere virksomheder ser på CV’et, før de går til ansøgningen, så derfor er det vigtigt at gøre det helt skarpt.

At skrive og sætte sit CV pænt op kan hurtigt blive en tidssluger, men har du først helt styr på basis tingene, så kan du nemmere rette og navigere i det.


Vi har samlet 10 nemme og hurtige tips til, hvordan du kan gøre dit CV endnu skarpere, så du hvert fald ikke bliver kastet ud til højre efter få sekunder.

💡 Kom godt i gang med dit CV

1.

Brug et professionelt og vellignende portrætbillede af dig selv. Husk, at det kun er dig selv, der skal være på billedet - så altså ikke ét af dem fra fredagsbaren med dig og alle vennerne. Overvej måske endda at få et billede taget professionelt. Det kan du fx ofte gøre til uddannelses- og karrieremesser.

2.

En god måde at fange læseren på er ved at bruge nogle af de samme nøgleord, som er skrevet i jobopslaget. Så start gerne dit CV med en profiltekst på et par linjer, hvor du beskriver din faglighed og motivation for jobbet. Sørg for, at dine ordvalg matcher med det, der efterspørges i den stilling, du søger.

3.

Skriv dine erfaringer, uddannelser og tidligere jobs i omvendt kronologisk rækkefølge - og gerne delt op med tydeligt overskrifter, så det er nemt at se, hvad der er hvad, og så du fremhæver dine seneste aktiviteter.

Prioritér arbejdsopgaver, erfaringer og resultater, som er relevante for stillingen og virksomheden.

4.

Hold dit CV kort og konkret. Dit CV bør være under 3 sider - som studerende måske endda 2. Prioritér den erfaring, der bedst matcher den stilling, du søger.

Overvej, hvordan du kan gøre dit CV så overskueligt som muligt - vær konsekvent med både opsætning og tekst, og lad være med at bruge alt for lille skrifttype. Du kan evt. prøve 6 sekunders testen, som siger lidt om, hvor meget tid der bliver brugt på dit CV.

5.

Få andre til at læse dit CV igennem. På den måde kan du få feedback på både indhold og layout, og du undgår også stavefejl og halvfærdige sætninger.

6.

Opdatér dit CV på LinkedIn. LinkedIn er en genial platform til at gøre dig synlig for potentielle arbejdsgivere. Sørg for at din profil er helt up to date, og smid alle dine erfaringer ind her. 

7.

Overvej dit grafiske udtryk. Dit CV skiller sig i højere grad ud fra bunken, hvis du har fået det sat pænt og overskueligt op. Men husk, less is more - så hold det simpelt. Du behøver ikke dyre programmer som Adobe eller Photoshop, men du kan sagtens bruge gratis digitale programmer som Canva.

8.

Hold igen med forkortelser og fagspecikke termer. Det er ikke nødvendigvis en fra dit eget jobfelt eller arbejdsområde, som læser dit CV først, og derfor vil du ikke forvirre dem med for mange indforståede fagtermer.

Skriv derfor gerne både forkortelser i hel længde, så læseren har mulighed for at forstå det - ligegyldigt hvilket felt de kommer fra.

9.

Overvej om dit CV både skal bruges i print og online, og husk at tilpasse det derefter. Når du sender dit CV online, så husk altid at sende det som PDF og indsæt eventuelt links til tidligere referencer eller arbejdspladser, der gør det nemt for læseren at finde dit indhold.

10.

Husk at lav både ansøgning og CV på engelsk, hvis stillingen du søger står på engelsk.

Er du i tvivl om, hvordan du skriver et godt CV? Her kan du se et eksempel på, hvordan du skriver et godt kronologisk CV. 


Annoncer