Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Finansøkonom adgangskrav - Sådan kommer du ind på finansøkonomistudiet

Er du fascineret af økonomi og tal? Så kan du overveje en uddannelse inden for finansøkonomi! Få et overblik over finansøkonom uddannelsens adgangskrav.

Sådan kommer du ind på finansøkonomistudiet - se adgangskravene her

Er du interesseret i økonomi og tal? Så kan det være en uddannelse i finansøkonomi er noget for dig! 

Uddannelsen giver dig kompetencer til at arbejde med finansiering, forsikring og ejendomshandel- og administration. 

Vil du vide mere om, hvordan det er at være finansøkonomistuderende?

Læs med her


Fakta

Navn: Finansøkonom AK

Varighed: 2 år

Adgangskrav: Gymnasial eksamen eller erhvervsuddannelse + specifikke adgangskrav

Økonomi: SU

Løn efter endt uddannelse: Se her hvad du tjener som finansøkonom


Bliv optaget på finansøkonom: 

Du skal have en af følgende uddannelser for at søge om optagelse:

  • En gymnasial eksamen
  • Erhvervsuddannelse af mindst 3 års varighed


Finansøkonom adgangskrav

For at søge optagelse på uddannelsen skal du bestå forskellige adgangskrav.

Alle nævnte fag skal være bestået. Kravene gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2.

Der gælder følgende specifikke adgangskrav for ansøgere med:

Gymnasial eksamen: Engelsk C og enten matematik B eller virksomhedsøkonomi B

Erhvervsuddannelse: Engelsk C og enten matematik B eller virksomhedsøkonomi B


Supplering

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering. Se dine muligheder her: 

👉 Engelsk C

👉 Matematik B


Yderligere adgangskrav

På de skoler der udbyder finansøkonomuddannelsen, er der forskellige adgangskvotienter, som du kan finde på ug.dk eller uddannelsesudbyderens hjemmeside. Her kan du holde dig opdateret på adgangskvotienterne for hvert studieoptag. En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

Er dit gennemsnit ikke højt nok til at søge ind via kvote 1, så læs denne artikel, der hjælper dig med at søge ind via kvote 2. 

* Kilde: Uddannelsesguiden (ug.dk)


Annoncer