Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Erhvervsuddannelse i København

Få praktiske færdigheder du kan bruge direkte i et job. Tag en erhvervsuddannelse i København, og opnå praktiske færdigheder og teoretisk viden, du kan bruge direkte i et job, eller læse videre med. Herunder finder du alle dine muligheder for en erhvervsuddannelse i København.
Filtrer efter
Studieretning
Erhvervsuddannelse
København
Uddannelsesform
Vis alle filtre
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 1-5 af 5
Annoncer

Andre steder

Reportager indenfor Erhvervsuddannelse

Erhvervsuddannelse i København – din genvej til erhvervslivet og industrien

Drømmer du om en erhvervsuddannelse, der kan tage dig direkte fra skolebænken og ud i et praktisk job?

Med en erhvervsuddannelse i København kommer du helt tæt på virkeligheden fra første dag, og du får mulighed for at bruge din viden enten i job, eller ved at læse videre på et erhvervsakademi eller blive professionsbachelor.

Hvad lærer du på en erhvervsuddannelse i København?

Der er ikke langt fra teori til praksis med en erhvervsuddannelse, du lærer både om de teknikker og processer der hører til dit fagfelt. Gennem projektforløb og klasseundervisning lærer du om teorien bag, der giver dig en ballast til når du skal ud på din elevplads.

Du får en uddannelse, der er skræddersyet til dig. Og på en erhvervsuddannelse i København kommer du til at gå på et hold med andre på din egen alder, og med de samme interesser som dig. Undervisningen bliver tilpasset dig alt efter dine stærke sider. Har du ambitioner om at læse videre, kan du også tage fag som dansk, engelsk og matematik på højere niveau. På mange erhvervsuddannelser, er der også mulighed for at kombinere med EUX, så du bliver student og faglært på samme tid.

Hvem kan tage en erhvervsuddannelse i København?

For at tage en erhvervsuddannelse i København kræver det, at du har afsluttet 9. eller 10. klasse, og dermed taget Folkeskolens Afgangsprøve med en karakter på minimum 02 i matematik og dansk

På en række erhvervsuddannelser i København skal du også have indgået en elevaftale, før du kan komme i gang med dit hovedforløb. Der er dog også flere erhvervsuddannelser, hvor du kan komme i skolepraktik, hvis du ikke har haft heldet med dig. Her skal du opfylde en række betingelser.

Hvordan søger jeg om optagelse på en erhvervsuddannelse i København?

Som udgangspunkt søger du ind på en erhvervsuddannelse via Optagelse.dk. Selve processen varierer alt efter din alder. Er det under et år siden, at du afsluttede folkeskolen, skal du søge ind på et grundforløb 1. Her vælger du mellem fire hovedområder: 

  • Omsorg, sundhed og pædagogik
  • Kontor, handel og forretningsservice
  • Fødevarer, jordbrug og oplevelser
  • Teknologi, byggeri og transport

De forskellige skoler i København udbyder forskellige fagretninger under hovedområderne. Er det mere end et år siden, at du gik ud af folkeskolen, og er du under 25 år, starter du direkte på et grundforløb 2, der hører til den erhvervsuddannelse, du vil tage.

Har du allerede en elevplads, og er du sikker på dit valg af erhvervsuddannelse, har du mulighed for at tage praktikvejen i stedet for skolevejen. Det betyder, at du starter med tre til seks måneder på din elevplads i stedet for med et grundforløb.

Hvordan kommer jeg i gang, hvis jeg er over 25 år?

Er du over 25 år, skal du i stedet søge ind på en EUV (Erhvervsuddannelse for voksne). På baggrund af en vurdering af dine erfaringer og tidligere skolegang, bliver du optaget på en af følgende:

  • EUV 1 er uden praktik og for dig, der har mindst to års relevant erhvervserfaring
  • EUV 2 er med praktik og for dig med mindre end to års relevant erhvervserfaring
  • EUV 3 er med praktik og for dig helt uden relevant erhvervserfaring

Du får altså merit for relevant tidligere erfaring og skolegang, så du bliver faglært på kortere tid.

gymnasiale fag i en EUX, forlænger du typisk din uddannelses varighed.

Får jeg SU eller elevløn under min EUD?

Fra den dag du indgår en elevaftale, får du elevløn under uddannelsen. Du får altså elevløn uanset, om du er ude i praktik eller, om du er på skole. Er du i skolepraktik, eller er du stadig på grundforløbet uden at have en elevaftale, får du SU.

Er du i gang med en EUV, har du mulighed for at få voksenelevløn på nogle uddannelser. I de enkelte regioner er der lister for hvilke erhvervsuddannelser, der giver ret til den højere voksenelevløn. Det afhænger nemlig af beskæftigelsesudsigter og ikke mindst, om der er mangel på faglærte fra uddannelsen i den enkelte region.

Hvordan er fremtidsudsigterne med en erhvervsuddannelse?

Der er rigtigt mange fordele ved en fremtid som faglært. Du får langt bedre jobsikkerhed end, hvis du er ufaglært. Samtidig vil du også ofte have bedre arbejds- og lønforhold.

Med en EUD i rygsækken, har du også gode muligheder for at videreuddanne dig, hvis du bliver sulten efter mere viden og flere muligheder. Alle erhvervsuddannelser af mindst tre års varighed giver adgang til at læse videre på en erhvervsakademiuddannelse. Tager du en EUX har du adgang til alle videregående uddannelse på lige fod med studenter fra gymnasiet, HHX, HTX eller HF.