Vis studentum.dk som: Mobile

EUX Business Grundforløb 1 (GF1)

Skive College
20 uger
SU og Elevløn
Heltid
Gymnasial uddannelse
Skive

EUX Business Grundforløb 1 (GF1)

EUX Business GF1 - Skive Handelsskole

EUX Business - Praktikerens vej til gymnasial eksamen

Drømmer du om en uddannelse, som giver direkte adgang til en spændende karriere i erhvervslivet? Vil du have mulighed for at læse videre på en videregående uddannelse, men stadig have mulighed for at blive faglært? Så er EUX Business på Skive College måske noget for dig. 

Dine muligheder på EUX Business

Med en EUX Business får du mulighed for både at blive faglært og få en gymnasial eksamen.

Uddannelsen som faglært er 4-årig, men du har mulighed for at ”stå af” efter 2 år, hvis du ønsker at læse videre, idet du efter 2 år har opnået en gymnasial eksamen.
De første 2 år er bygget op som en HF - bare med et erhvervssigte.

Uddannelsens opbygning

Grundforløbets 1. del (GF1) varer 20 uger.

I modellen nedenfor er EUX-retningen grå.

EUX Business på Skive Handelsskole

Uddannelse, studiemiljø, tryghed - og rigtig god stemning…

På Skive Colleges EUX / EUD Business handler det om dig. Det er vigtigt for os, at du kan få lige præcis de fag, du har brug for - på det niveau, du skal bruge til din uddannelse.

Vi véd, hvor vigtigt det er, at alle de praktiske ting omkring undervisningen bare er i orden. Fx at klasselokalerne er lyse og luftige, at der er strøm til pc’en, og at smartboardet fungerer.

Vi ved også, at uddannelse handler om mere end fag. Det er fx vigtigt, at man får gode venner, og at omgivelserne er hyggelige. Derfor har vi lavet fællesområder med fx sofa-nicher, højborde, sofagrupper, bordfodbold og bordtennis, så der er noget til forskellige situationer, både til læring og til afslapning.

Vi sætter det gode forhold mellem lærer og elev højt på vores dagsorden. Kun når man er tryg ved underviserne og kender rammerne, kan man lære.

Du vil derfor møde lærerne både i klasselokalerne i undervisningstiden og i studiecafeen efter skoletid, hvor vi sammen på en hyggelig måde sørger for, at du er klædt på til næste dags undervisning. Hvis du får brug for hjælp en eftermiddag eller aften, når du ikke er på skolen, er vores lærere klar i online lektiecaféen.

Ind imellem laver vi sammen nogle hyggeaftener, hvor vi mødes til computerspil, boldspil, fællesspisning eller andet - og du vil kunne få tilbud om at deltage i vores idrætstilbud, som ligger en eftermiddag/aften et par gange om ugen.

Uddannelsens studieretninger

På Skive Handelsskoles EUX Busines vil du møde 2 retninger:

  • EUX Administration og Ledelse
  • EUX Business to Business og Event

De første 2 uger vil være det samme forløb for alle, der tilmelder sig EUX / EUD Business. I løbet af de første 2 uger har du også mulighed for at skifte retning. 

3 af fagene på GF1 kender du sikkert allerede lidt til:

  • Dansk
  • Engelsk
  • Samfundsfag

De andre fag vil være nye og har det til fælles, at de viser dig, hvordan det er at være i en virksomhed.

De nye fag:

  • Erhvervsintroduktion
  • Arbejdspladskultur
  • Samfund og sundhed
  • Praktikpladssøgning
  • Arbejdsplanlægning og samarbejde
  • Faglig dokumentation
  • Faglig kommunikation
  • Innovation
  • Metodelære

Kontakt med virksomheder

Du vil møde mange forskellige virksomheder - på mange måder - i løbet af Grundforløb 1. Både ved at besøge virksomhederne, og ved at virksomhederne kommer ind på skolen - og nogle gange ved at du arbejder med opgaver for eller om virksomheden.

Forespørgsel efter information

 

Kontaktinformation til Skive College

Skive College

EUX / EUD Business
Arvikavej 2B
7800 Skive

 Vis telefonnummer

Vil du vide mere?

Udfyld formularen for mere information om EUX Business Grundforløb 1 (GF1)

Tilmeld dig studentum.dk's nyhedsbrev!
Evalueringer
Der er ingen evalueringer af EUX Business Grundforløb 1 (GF1) endnu. Bliv den første!