Vis studentum.dk som: Mobile
Viser 1-20 af 40
Viser 1-20 af 40
12

EUX Business - din vej til en spændende karriere i erhvervslivet

Den 2-4-årige EUX Business ungdomsuddannelse er for dig, der gerne vil sikre dig en fremtid indenfor business. Med gymnasiale fag i to år er du klar til at søge en elevplads eller læse videre på en videregående uddannelse. På EUX Business specialiserer du dig inden for Handel & Ledelse eller Administration & Ledelse og bliver dermed klædt godt på til en spændende karriere i erhvervslivet. 

EUX Business - din vej til en spændende karriere i erhvervslivetHvad er EUX Business?

EUX Business er en ungdomsuddannelse, som giver dig mulighed for karriere indenfor handel, innovation, ledelse og kontor. På EUX Business går du to år på skole, og derefter er du klar til en elevplads i en virksomhed. Du kan også vælge at læse en videregående uddannelse efter dine to første år på skole. Kort sagt er EUX Business din vej til en spændende karriere i erhvervslivet, hvor mulighederne er mange. 

Som elev på EUX Business kan du både specialisere dig indenfor Handel & Ledelse eller Administration & Ledelse. Uanset hvad, vil du de første to år af uddannelsen modtage gymnasiale fag på højt niveau. Her er der tale om både dansk og engelsk, men du har også mulighed for at supplere med spændende fag som markedsføring og innovation.Du vælger netop selv lige præcis de fag, som interesserer dig og som er efterspurgt i erhvervslivet. 

Med andre ord er EUX Business en ungdomsuddannelse, der er både virkelighedsnær og klæder dig på til en spændende karriere i erhvervslivet. 

Uddannelsens opbygning

En EUX Business uddannelse strækker sig over 2-4 år alt efter, om du vælger elevplads eller hellere vil læse videre på en videregående uddannelse. 

1. år (skole)

Her får du fag, som vil give fundament til en karriere i erhvervslivet. Disse fag er:

Dansk C, Samfundsfag C, Engelsk C, Erhvervsøkonomi C, Organisation C, Matematik C, IT C, Afsætning C og Erhvervsfag

2. år (skole)

Her får du fag på højt gymnasialt niveau. Her vil du også skulle specialisere dig indenfor Handel & Ledelse eller Administration & Ledelse.Du vil desuden få følgende fag:

Dansk A, Virksomhedsøkonomi B eller Matematik B, IT B, Engelsk B og Valgfag C + B (Eks. Innovation, Markedskommunikation, Afsætning B, Samfundsfag)

3-4 år (evt. elevplads)

Hvis du vælger elevplads efter uddannelsens første to år vil du komme til at arbejde inden for områder som:

Salg og markedsføring, butik/detail, business to business, indkøb og logistik, revision, spedition, Kontor og administration, advokat- eller lægesekretær og iværksætteri

Hvad er mine fremtidsmuligheder med EUX Business?

Som elev i en virksomhed kan du komme til at arbejde inden for markedsføring, spedition, butik/detail, administration og business.
Du kan også vælge at læse videre på eksempelvis erhvervsakademiet eller professionshøjskolen. De gymnasiale fag på uddannelsens første to år sikrer dig nemlig adgang til mange videregående uddannelser, så her kan du læse lige det, som du brænder for, hvad enten det er journalistisk, økonomi eller pædagogik.

Hvordan bliver jeg optaget på EUX Business?

For at komme ind på en EUX Business skal du have bestået din 9. klasses afgangseksamen. Du skal desuden, som minimum, have opnået karakteren 02 i fagene dansk og matematik i din folkeskoleeksamen. 

Du kan søge om optagelse på EUX Business på www.optagelse.dk. Ansøgningsfristen er 1. marts hvert år. 

Hvor kan jeg tage en EUX Business?

EUX Business udbydes i det fleste dele af Danmark på diverse handels- og erhvervsskoler. Her på siden kan du klikke dig rundt i forskellige udbydere af EUX Business og finde den skole, som ligger tættest på dig. 

Får man SU på EUX Business?

Ja, på uddannelsens første to år vil du modtage SU, såfremt du er fyldt 18 år. 

Får man elevløn på EUX Business?

Ja, hvis du vælger en elevplads, vil du modtage elevløn. Du vil også modtage elevløn på de kortvarige obligatoriske skoleophold under elevpladsen. 

Ønskeliste
Nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i udviklingen og dine muligheder på uddannelsesområdet.