Vis studentum.dk som: Mobile

EUX Velfærd - Student og SOSU-assistent

Randers Social- og Sundhedsskole
Ca. 4 år
SU og Elevløn
Heltid
Erhvervsuddannelse
Randers

Om uddannelsen

Bliv student og SOSU-assistent på én gang

Derfor skal du starte på EUX velfærd

EUX Velfærd giver dig flere muligheder for videreuddannelse og masser af praktisk erfaring undervejs. 

Fordelen ved en EUX er, at du fx kan få merit på sygeplejeuddannelsen, og dermed bliver du hurtigere færdiguddannet. Du kan også vælge at holde en pause, inden du videreuddanner dig og arbejde som SOSU-assistent i nogle år. Og så får du elevløn, mens du går på hovedforløbet, det er jo også en fordel.

EUX Velfærd er for dig, der er målrettet, har talent for at arbejde med mennesker og kan lide at arbejde på et udfordrende teoretisk niveau med praksis lige ved hånden. 

Uddannelsesforløb og undervisning

På social- og sundhedsuddannelsen skal lærer du om omsorg og pleje til patienter med fysiske og psykiske sygdomme samt om rehabilitering og sundhedsfremme. På EUX uddannelsen har du også en række gymnasiale fag, hvilket giver dig endnu flere muligheder for videreuddannelse. 

At arbejde med mennesker stiller også krav til dine personlige egenskaber. Der skal personlige og medmenneskelige kompetencer til. Derfor kræver uddannelsen også et højt, personligt engagement. Du skal ville yde pleje og omsorg på et højt niveau.

De gymnasial fag på hovedforløbet er:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Samfundsfag B
  • Matematik B
  • Kommunikation/IT C
  • Bilogi C
  • Psykologi C
  • Kemi B
  • 2 X valgfag (matematik A eller idræt C)

Praktik 

Du kommer i praktik, mens du læser på EUX uddannelsens hovedforløb. Din praktik foregår hos den kommune eller region, hvor du er ansat.

Din praktik kan være på et sygehus, i psykiatrien eller i ældreplejen. Din arbejdstid er ca. 37 timer om ugen, og din arbejdstid følger dit praktiksteds arbejdstider.

Du kan også komme i praktik i udlandet. Så samarbejder vi med den kommune, som du er ansat i, om at lave en praktikaftale for dig. Lige nu kan vi tilbyde praktik i Norge, Tyskland, England, Island, Færøerne, Finland, Slovenien og Spanien

Hvad kan du blive med EUX velfærd?

Med en EUX uddannelse bliver du både student og social- og sundhedsassistent. Det giver dig en række gode kort på hånden.

Du kan du fx få arbejde på sygehuse, plejecentre, i psykiatrien, kommunale hjemmeplejeordninger, genoptræningscentre eller i private (vikar)bureauer. 

Efter endt uddannelse skal du søge autorisation hos sundhedstyrelsen.

Du kan også vælge at læse videre som eksempelvis sygeplejerske, pædagog, jordemoder eller farmakonom via kvote 1. Du kan via kvote 2 videreuddanne dig med en universitetsuddannelse inden for idræt, psykologi og folkesundhedsvidenskab.

Ansøgning og adgangskrav

Grundforløb 1 er første trin i et sammenhængende uddannelsesforløb på EUX uddannelsen. Herefter skal du bestå EUX uddannelsens Grundforløb 2, før du kan søge ind på EUX uddannelsens hovedforløb.

Få information

 

Kontaktinfo

Randers Social- og Sundhedsskole

Minervavej 47
8960 Randers

 Vis telefonnummer

Vil du vide mere?

Udfyld formularen for mere information om EUX Velfærd - Student og SOSU-assistent

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Evalueringer
Der er ingen evalueringer af EUX Velfærd - Student og SOSU-assistent endnu. Bliv den første!
Det siger andre om skolen
Sine Hornbæk, EUX

”Jeg er kun 16 år, og mine karriereplaner kan nå at ændre sig mange gange. Jeg valgte EUX Velfærd for at holde alle mine muligheder åbne.”

Læs mere