Vejle - Danmarks 10. bedste studieby i 2022

En studieby med flot natur, pulserende byliv, gode muligheder for at få et studiejob, og hvor du kan føle dig tryg. Lyder det tiltalende? Så er det lige præcis Vejle, du skal kigge mere på som din kommende studieby! 

Vejle - Danmarks 10. bedste studieby i 2022

En studieby med flot natur, pulserende byliv, gode muligheder for at få et studiejob, og hvor du kan føle dig tryg. Lyder det tiltalende? Så er det lige præcis Vejle, du skal kigge mere på som din kommende studieby!

I Vejle finder du ikke blot flot natur og smukke omgivelser, du finder også mange muligheder. Dette både hvad angår dine uddannelsesmuligheder, men også hvad angår dine muligheder for at finde et studiejob. Derudover byder Vejle også på et pulserende byliv, så du skal altså ikke frygte at komme til at kede dig. I årets undersøgelse lander Vejle desuden i top 10 på 5 ud af undersøgelsens 8 parametre, så der er altså god grund til at udforske dine mange forskellige muligheder i Vejle.

Fakta om Vejle:

Antal indbyggere:  118.364

Antal barer og caféer: 203

Gennemsnitlig husleje: 87 kr./ m2

Antal studiejobs årligt: 544

Dine uddannelsesmuligheder i Vejle

Hvis du vælger Vejle som din kommende studieby, er du bestemt ikke begrænset i dine uddannelsesmuligheder. I Vejle finder du nemlig mere end 6500 videregående uddannelsespladser, spredt over forskellige uddannelser. Af uddannelsesinstitutioner i byen finder du blandt andet:

På disse uddannelsesinstitutioner kan du for eksempel studere inden for sundhed, innovation, entreprenørskab, økonomi og meget mere. Her har du også mulighed for at lære dine medstuderende og studiekammerater at kende ved siden af studiet. Vejle har nemlig sikret sig en 5. plads på listen over bedste byliv i Danmark for andet år i træk, og det er bestemt ikke uden grund. Vejle byder nemlig på intet mindre end 203 forskellige barer, pubber, natklubber og diskoteker samt hyggelige caféer, restauranter samt vin- og cocktailbarer. Derudover er der også masser af shopping muligheder, så der bør ikke være de store vanskeligheder, når I skal finde på noget at lave i jeres fritid. Dette uanset om I trænger til at udforske nattelivet, pleje jeres tømmermænd med en lækker omgang brunch, eller en tur ud at shoppe med en god to-go kaffe.

Føl dig tryg i et pulserende byliv

I Vejle har du ikke alene mange muligheder for at have det sjovt, du kan også føle dig tryg i mens. I vores undersøgelse lander Vejle nemlig på en 9. plads i ‘Tryghed’. Men de hyggelige nattetimer og sjove oplevelser er jo desværre ikke gratis og med de mange muligheder, som Vejle byder på, kan det som studerende være svært at få pengene til at slå til. Men her er det jo heldigt, at Vejle - udover at gøre sig fortjent til en 5. plads i ‘Byliv’ - også har formået at lande på en 8. plads i ‘Studiejob’. For med 544 opslåede stillinger i kategorien Studiejob og fritidsjob har du gode muligheder for at supplere din SU, så du får råd til at udforske Vejle og nyde godt af byens mange gode tilbud. 

Skulle du have lyst til at komme uden for Vejles bygrænse og se lidt mere af Trekantsområdet, udforske Jylland, eller bare komme hurtigt fra A til B, så er der også her gode nyheder. Vejle har nemlig en rigtig god infrastruktur, og det er nemt at komme videre til andre jyske byer. Dette er også grunden til, at Vejle lander på en femteplads i ‘Transport’ i årets undersøgelse. De gode transportmuligheder åbner ligeledes op for flere karrieremuligheder, hvis du skulle ønske at blive i den skønne jyske by, når du er færdig med dine studier.

Se hvordan Vejle klarede sig i undersøgelsen

Læs mere om Vejle som studieby


Top 10 studiebyer | Om undersøgelsen

Michelle Hjorth

Michelle Hjorth

Digital Content Specialist (Vis mere)
Michelle arbejder som Digital Content Editor hos studentum.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af uddannelse og blive klogere på dine mange muligheder. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness. (Mindre)

Omkring

Michelle arbejder som Digital Content Editor hos studentum.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af uddannelse og blive klogere på dine mange muligheder. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness.

Annoncer