Vis studentum.dk som: Mobile

Mød en nyuddannet folkeskolelærer


Mød en nyuddannet folkeskolelærer

Da Luana for fem år siden stod overfor at skulle vælge uddannelse, var hun usikker på, hvad hun skulle vælge. Hun vidste dog, at hun gerne ville arbejde med børn, og det blev derfor det afgørende pejlemærke, der førte hende ind på UCC’s læreruddannelse.

I dag er hun uddannet folkeskolelærer med kompetencer til særligt at undervise i Engelsk og Musik samt børn i komplicerede læringssituationer (specialpædagogik). Her i interviewet fortæller hun om sin tid som studerende, giver dig et par gode råd med på vejen og sætter kursen for, hvor fremtiden skal bære hende hen.

Mød Luana der har været lærerstuderende på UCC

Af informationsmedarbejder Anne Sparresø

Har du altid vidst, at du gerne ville være lærer?

”Nej, men jeg arbejdede i en vuggestue i to år efter gymnasiet, hvor jeg fandt ud af, at jeg gerne ville arbejde med børn som en del af mit uddannelsesvalg. Jeg havde dog ikke lyst til at blive pædagog, fordi jeg på det tidspunkt tænkte, at det virkede lidt for ensformigt.

Jeg snakkede en del med min mor omkring mit uddannelsesvalg, fordi hun arbejder som specialpædagog. Men i bund og grund fik jeg nok ikke undersøgt nok, hvad jeg egentlig kunne gøre med en pædagoguddannelse, og det fortryder jeg lidt i dag. Man kan jo uddanne sig i forskellige pædagogiske retninger inden for eksempelvis social- eller specialpædagogik. Og det tror jeg egentligt, at jeg i dag ville synes, havde været et ret fedt job at have.

Da jeg valgte uddannelse tænkte jeg altså, at jeg gerne ville arbejde med børn. På daværende tidspunkt tænkte jeg, at pædagogarbejdet ikke var udfordrende nok, så derfor måtte læreruddannelsen jo være det næste skridt. Der kunne jeg arbejde med børn og få nye udfordringer hver dag, og det tiltrak mig.

Modsat så tænker jeg, at da jeg arbejdede i vuggestuen, så var jeg jo ikke uddannet. - Og det afspejlede selvfølgelig det ansvar, jeg fik lov til at tage. Det vidste jeg bare ikke den gang, og jeg undersøgte det ikke nok. Den gang tænkte jeg, at nu havde jeg prøvet dét  - og det var for kedeligt!

Derfor søgte jeg ind på læreruddannelsen, hvor jeg blev optaget på UCC i sommeren 2011”.

Hvordan er læreruddannelsen struktureret?

Det tager fire år at blive lærer, men uddannelsen ændrer sig næsten hele tiden. Bare i mens jeg var studerende, nåede der at eksistere tre forskellige reformer.

Uddannelsen er i dag struktureret sådan, at man skal vælge tre fag, som man gerne vil have kompetencer til at undervise i. Fagene retter sig så enten aldersmæssigt mod indskoling, mellemtrin, eller udskolingseleverne, hvortil du skal vælge mellem Dansk og Matematik som første undervisningsfag, og kan vælge de andre fag efter dine interesser.

Da jeg var lærerstuderende, kunne man også vælge Engelsk som sit primære undervisningsfag. Jeg tænkte, at Dansk lød lidt kedeligt – og jeg havde kun haft Matematik på C-niveau i gymnasiet, så det var ikke en mulighed. Derfor valgte jeg Engelsk som første undervisningsfag og Musik som andet undervisningsfag.

Jeg valgte også Specialpædagogik, men det bliver ikke tilbudt som linjefag mere, fordi det er en del af inklusionsreformen, at du har specialpædagogiske kompetencer. Så i dag får alle lærerstuderende en smule specialpædagogisk undervisning.

I dag er læreruddannelsen struktureret sådan, at du har moduler, som er emnebaserede. Så du eksempelvis har om børns mentale udvikling, hvor både didaktik, psykologi og specialpædagogik inddrages. Så vidt jeg har forstået. Jeg har ikke selv oplevet denne reform på egen krop, for den blev først indført to år efter, at jeg var startet. - Så vi fik lov til at fortsætte på 'den gamle' reform.

Du afslutter løbende dine fag med eksamener, har praktikforløb undervejs og skal til sidst skrive et selvstændigt bachelorprojekt”.

Hvordan har det været at gå til eksamen?

”Vi havde både skriftlige og mundtlige eksamener, men klart mest mundtlige. Så det skal man nok være gearet til. Jeg har altid været ret eksamensangst, men det har været god træning at være til de mundtlige eksamener.

Du skal jo også kunne snakke og argumentere for din sag overfor eksempelvis forældre eller kollegaer ud fra et pædagogisk synspunkt. Det føler jeg, at jeg har fået styrket i de mundtlige eksamener”.

Er praktik obligatorisk på læreruddannelsen?

”Ja, du har tre praktikmoduler, der hver især varer 30 dage. Læreruddannelserne har et samarbejde med kommunerne og skolerne, så du er sikret at få en praktikplads. Praktikmodulerne er så knyttet til kompetenceområderne Didaktik, Klasseledelse og Relationsarbejde, som du hver for sig skal fokusere på i dine praktikforløb.

Da jeg var studerende, kunne man ikke selv vælge, hvor man ville hen i 1. praktikmodul. Jeg var på en meget velfungerende skole i Hørsholm, og det var ikke helt i min interesse. Jeg er nemlig mere interesseret i de pædagogiske problematikker, der kan opstå, og det var der ikke så meget mulighed for, at jeg kunne gå ind i der. På Hørsholm skole handlede det mere om at skabe et højt fagligt niveau, så jeg ville gerne have haft muligheden for selv at vælge mit praktiksted”.

Hvilke kompetencer fik du med dig fra dine praktikforløb?

”Jeg synes desværre ikke, at jeg udviklede mine kompetencer særlig meget under praktikforløbene. Og det er nok også min største kritik af læreruddannelsen. Det hænger ikke sammen, at der er så lidt praktik når du eksempelvis sammenligner med de pædagogstuderende, som er i praktik et halvt år ad gangen. Det er jo to lige praktiske uddannelser!

Jeg har en følelse af, at min uddannelse ikke har givet mig et realistisk billede af, hvordan det er at være folkeskolelærer med daglig undervisning, forberedelse og en klasse at følge.

Men jeg ville selvfølgelig hellere have lidt praktik, end slet ingen. Det er bare min kritik af uddannelsen – vi må håbe, at det ændrer sig”.

Hvordan er det at være lærerstuderende?

”Jeg tror, at det er meget op til én selv, hvad du gør det til. Du bør tænke over, hvad du gerne vil have ud af læreruddannelsen og så tage ansvar for, at du når dertil.

Jeg har set mange studerende, der har ’slacket’ sig igennem uddannelsen, og stadig er blevet lærere i dag. Så det er fuldstændig op til en selv, men jeg synes, at det kræver en enorm indsats fra ens egen side at blive en god lærer. Dét indså jeg cirka halvandet år efter, jeg var gået i gang med uddannelsen. Jeg tænkte: ’Hvis jeg skal have noget ud af det her, så må jeg tage ansvar for min egen læring, stille krav til mine undervisere og stille spørgsmålstegn ved de ting, jeg ikke syntes er i orden’.

Jeg havde især en underviser i Specialpædagogik, der stillede store krav til mig. Hun kunne mærke, at jeg gerne ville det. Så hun sagde, at jeg bare skulle sige til, hvis jeg ville udfordres mere og det var rigtig fedt!

Jeg har udviklet mig meget på de her fire år, fordi jeg indså, at det var mit eget ansvar, om jeg ville komme ud på den anden side som en god lærer. Det ramte mig lige pludselig, at når jeg var færdig med uddannelsen, så var det min egen skyld, hvis jeg ikke var klar!”.

Skal man være en bestemt type for at blive lærer?

”Nej, det er nogle meget forskellige typer, der går på lærerseminariet. Men det er klart, at hvis du føler dig udfordret i arbejdet med børn, så er det nok ikke så smart, at du går i den retning.

Jeg synes også, at man skal være åben over for at forstå og se verden på forskellige måder. Det duer ikke, at du er for snæversynet som lærer – du skal kunne se tingene fra mange vinkler. Du skal eksempelvis være virkelig god til at være opmærksom på, at du ikke lader dine politiske og eventuelt religiøse holdninger skinne igennem i din undervisning. Det er dog nok svært, hvis man inderst inde har svært ved at acceptere holdninger, der er markant anderledes fra ens egne.

Du må selvfølgelig gerne have holdninger, men du skal kunne erkende, at dine holdninger ikke nødvendigvis er de mest rigtige. Det tror jeg nemlig er vigtigt at kunne give videre til børnene. - At verden kan ses på mange måder.

Og så skal du have en naturlig pædagogisk tilgang til børn. Du skal ikke være kronisk sur, skælde ud og have en kort lunte”.

Er der noget, du synes er mindre godt ved læreruddannelsen?

”Ja, du skal ikke tro, at du kan starte på læreruddannelsen, og så undervejs få et realistisk billede af, hvad det vil sige at være lærer. Du kommer selvfølgelig ud på den anden side med nogle idéer om, hvordan det er at stå foran en klasse, men du ser ikke nok af hverdagen som lærer. Det er nok desværre en kritik af mange uddannelser, at de er for teorinære og ikke har nok fokus på, at du får udviklet nogle reelle kompetencer.

Jeg synes, at det er synd, at læreruddannelsen og -arbejdet er så undervurderet. Uddannelsen burde være længere, og du burde få en løn, der svarer til det vigtige stykke arbejde, du udfører.

Det er så vigtigt et job, du har som lærer. Du varetager jo ikke bare ansvaret for elevernes læring og faglige udvikling, men står også med et stort ansvar for deres sociale færdigheder og personlige udvikling”.

Hvilke fremtidsplaner har du så nu?

”Da jeg læste til lærer, var det et meget fleksibelt job med arbejdstider, jeg selv havde stor indflydelse på. Det tiltrak mig meget, fordi der også skal være plads til, at du kan være sammen med dine børn. Det tiltrækker mig ikke at arbejde 8-16, som det jo ser ud for lærerne nu, selv om nogle skoler åbner op for, at du kan arbejde med flextid. Og så føler jeg mig heller ikke klar til at skulle undervise og varetage det store ansvar, som jeg mener, at en lærer har.

Så derfor undersøgte jeg mine videre uddannelsesmuligheder, og skal til september i gang med at studere Pædagogisk sociologi på DPU. Jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg gerne vil bagefter uddannelsen, men der er mange muligheder.

Jeg kan eksempelvis blive konsulent eller få en stilling som forsker, og det synes jeg lyder sindssygt spændende! Jeg kan vidst også blive lærer på lærerseminariet, og det kunne godt være noget for mig.

Egentlig gad jeg godt studere hele livet – men det er måske lidt økonomisk svært at få til at fungere. Jeg ville også elske at forske, så det kan da være, at jeg skal søge en Ph.d. stilling”.

Har du et par gode råd til andre, der overvejer at gå lærervejen?

”Jeg synes, at du skal tage et eller to sabbatår, hvor du arbejder som lærervikar, for du finder ikke ud af, hvad arbejdet går ud på under din uddannelse.

Stil dig selv i undervisnings-situationer og mærk efter om, det er det du vil? Og hvis du ikke tænker, at du har den rigtige mavefornemmelse, så spørg dig selv, hvorfor du har det sådan: Er det fordi, du ikke vil det alligevel? Virker det for hårdt? For det er et hårdt job, og mange skoler har mange omfattende udfordringer eksempelvis i forhold til inklusions-reformen. 

Jeg har oplevet at undervise både gode og forfærdelige klasser på samme dag. Og de skrækscenarier, du kan have om at undervise børn og unge, de eksisterer desværre også i virkeligheden.

Jeg tror, at det er en rigtig god idé at slå koldt vand i blodet og erfare det selv på egen krop. Jeg ville ønske jeg have bruge flere sabbatår på at prøve nogle forskelige ting af. Det er synd, hvis du ikke får tænkt dig ordentlig om, inden du vælger uddannelse.

Så kort og godt: Prøv det af og mærk efter, om det er den rigtige uddannelse for dig!”.

Nedenfor kan du se flere fakta om læreruddannelsen på UCC


Senest opdateret: 20 jun 2016

Du er måske også interesseret i:

Sidst opdateret 05-07-2019

Uddannelse og karriere inden for undervisning

Hvordan bliver man lærer? I denne karriereguide bliver du klog på, hvilke muligheder der er for dig, som drømmer om en uddannelse og karriere inden for undervisning fra folkeskolelærer til gymnasielærer. Hvis du kan lide at arbejde med mennesker, motivere andre og formidle så skal du overveje en uddannelse inden for undervisning.

Læs mere
Sidst opdateret 31-08-2016

Mød en badmintontræner

Christian valgte at tage et trænerforløb på Aalborg Sportshøjskole, da han blevet skadet og var nødt til at indstille sin spillerkarriere. I interviewet fortæller han om sine ambitioner for succes i sportsverdenen. Du får et indblik i livet på en sportshøjskole, og hvad det kræver at blive professionel træner.

Læs mere
Sidst opdateret 01-10-2018

Handicappede studerende - studietiden kræver planlægning

Her kan du læse om tre handicappede studerendes studieliv og gode råd. 

Læs mere
Sidst opdateret 14-12-2015

Sådan kickstarter du din iværksætterdrøm

Går du rundt med en drøm om at blive iværksætter, men ved du ikke helt, hvordan du får idéen ud over tegnebrættet og gjort til virkelighed? Så fat mod. Studentum har sat den idérige iværksætter Asbjørn William Ammitzbøll Flügge, der er bachelor i psykologi & virksomhedsstudier fra Roskilde Universitet og en af hovedmændene bag madspildsprojektet ReGastro.

Læs mere
Sidst opdateret 28-09-2018

Sådan får vi flere piger ind på erhvervsskolerne

Kønsfordelingen på erhvervsskolerne er stadig skæv.

Læs mere
Danmarks Bedste Studieby

Danmarks Bedste Studieby

Nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og følg med i udviklingen og dine muligheder på uddannelsesområdet.
Test dig selv