Tobias Heide, Webdesigner, Webamp

Er du nysgerrig på, hvad man laver som webdesigner? Mød Tobias Heide, der er webdesigner hos Webamp. Han giver dig her et indblik i hans primære arbejdsopgaver.



Webamp
Tobias
  • Tobias Heide
  • Webdesigner
  • Multimediedesigner, top-up i webudvikling

Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Min primære arbejdsopgave er udvikling af hjemmesider. Det betyder, at jeg står for funktionaliteten af hjemmesider og opbygningen. Simpelthen alt det bagvedliggende. 

Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Der er mange forskellige opgaver, som er spændende. Arbejdet varierer meget alt efter, hvilket slags hjemmeside, man skal have. Om det er en statisk side, webshop, eller noget helt andet bygget fra bunden af. Derfor har jeg udfordrende opgaver hver dag, som kræver at jeg løser opgaver på nye måder med enten gamle eller nye værktøjer, da udviklingens-verdenen ændrer sig hver dag. 

Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Jeg har taget en erhvervsakademisk multimediedesigneruddannelse med en top-up i webudvikling. Begge uddannelser har været relevante i forhold til mit job, da det er det, jeg beskæftiger med mig. Multimediedesigneruddannelsen gav mig en grundforståelse for hjemmesider, kommunikation, design og video, mens webudviklinguddannelsen specialiserede mig inden for back-end udviklingen, og kommunikationen mellem serveren og hjemmesiden. Samt hvordan man opbygger databaser og systemer.

Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde hos Webamp?

Det jeg vægter højest er et professionelt, men rart og godt arbejdsmiljø. Samt arbejdsopgaver, som udfordrer mig, og udnytter de evner jeg har, så jeg kan forbedre mig. Jeg kan også godt lide at høre musik, så det er rart at kunne lukke sig inde og fokusere med lidt musik i ørerne, hvilket der er plads til hos Webamp. Jeg har også muligheden for at arbejde hjemme, hvis opgaven kræver det, ligesom at vi har møderum og et sofaområde, så man kan arbejde i fred - og på sin måde.

Hvorfor er Webamp en attraktiv organisation for dig at arbejde i? 

Webamp er et lækkert sted med gode kollegaer, som opfylder de ting, som jeg er glad for. Desuden er vi gode til at arbejde på tværs af afdelingerne, og kan hjælpe hinanden i det daglige arbejde. Der er plads til at man kan være sig selv, og udvikle sig indenfor sit speciale. 

Læs mere om Webamp

Mød andre kandidater fra Webamp


Annoncer