Nicolai Vittrup, Direktør, Webamp

På denne side kan du møde Nicolai Vittrup, der er direktør hos Webamp. Han vil her give dig et indblik i de arbejdsopgaver og ansvarsområder, der følger med som direktør.



Webamp
Nicolai
  • Nicolai Vittrup
  • Direktør
  • Mediegrafiker

Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Som direktør opgiver du på sin vis at beskæftige dig med specifikke opgaver og fokuserer i stedet på helhedsbilledet. Det giver dig selvfølgelig mulighed for at bestemme og tage beslutninger – men det kan også være et dobbeltsidet sværd, da der omvendt følger meget ansvar med. 

Hos Webamp har jeg det overordnede ansvar for det hele, da jeg ejer 100% af virksomheden og ikke har en bestyrelse eller andre, som jeg skal stå til ansvar for. Derfor har jeg som sådan hovedansvaret for alt – men jeg uddelegerer også en en masse ansvar. 

Som leder har jeg et mantra om, at mine medarbejdere skal være klogere end mig, og derfor har jeg selvfølgelig også stor tiltro til min medarbejdere. De er specialisterne, der skal træffe de lokale beslutninger, der er med til at skabe og holde sammen på helhedsbilledet. Mit ansvar er så at sørge for, at det ‘globale’ spiller optimalt – at mine medarbejdere har optimale rammer at præstere inden for.

Jeg har kort sagt en ledelsesstil, hvor jeg 100% stoler på mine medarbejdere. Men det kræver også, at jeg skaber præstationsfremmende rammer.

Alt dette gør jeg gennem discipliner som bl.a. content marketing, hvor jeg udarbejder meget af det content, vi bruger i virksomheden, både skriftligt og visuelt, gennem customer relations, hvor jeg har det overordnede ansvar for vores kundeservice og vores arbejde med vores elskede kunder på alle markeder, gennem organic social media marketing, PR, SEO, Influencer marketing og arbejdet med kampagner, både store og små.

Jeg arbejder hovedsageligt med vores danske marked, som er det største i øjeblikket, men en del af mine ansvarsområder rækker også ud over de danske grænser og berører alle vores markeder.

Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Det mest spændende er nok at få lov til at udstikke den retning, som Webamp skal bevæge sig i. Men det er samtidig også det mest udfordrende. For det kræver selvfølgelig overblik, og jeg har da også trådt forkert mange gange undervejs.

Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Jeg har en uddannelse som mediegrafiker, som har givet mig en grundlæggende viden om webudvikling, som er en stor del af Webamps forretningsmæssige DNA. Men som sagt overlader jeg helst de specialiserede opgaver til mine medarbejdere, og jeg forsøger derfor så vidt muligt at lade dem træffe de faglige beslutninger – det er de ganske enkelt mere kvalificerede til, end jeg er.

Derfor bruger jeg i højere grad min uddannelse inden for DISC, som er et profilværktøj til selvindsigt, kommunikation og samarbejde. Netop fordi DISC giver mig værktøjer til bedre at forstå mine medarbejdere – både den enkelte, men også samspillet og dynamikken mellem kollegerne på kontoret. Den viden gør det langt nemmere for mig at skabe de rammer, jeg nævnte før. 

Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde hos Webamp?

Personlig udvikling hos mine medarbejdere, høj kundetilfredshed og serviceniveau samt sund drift.

Hvorfor er Webamp en attraktiv organisation for dig at arbejde i? 

Det er vel netop fordi, der hersker frihed under ansvar, og fordi der er frihed til at lære og til at bruge sin læring i praksis. Selvfølgelig skal vi levere, men der skal også være plads til at træde forkert og fordybe sig. Det ved jeg, mine medarbejdere sætter stor pris. 

Flere har tidligere siddet i lignende virksomheder, hvor der har været langt mindre tid og plads til fordybelse. Derfor har de været vant til at lave samlebåndsarbejde hver dag. I Webamp forholder det sig lige omvendt. Her gør vi en dyd ud af at gøre tingene grundigt, og det gør det sjovere at gå på arbejde.  

Derudover har vi en kultur, hvor fællesskab og respekt for hinanden vejer tungt – og det er i høj grad også med til at skabe glade medarbejdere, der glæder sig til at gå på arbejde om morgenen.

Læs mere om Webamp

Mød andre kandidater fra Webamp


Annoncer