Asger Anker Sørensen, Data Scientist Consultant, IBM CIC

Asger Anker Sørensen arbejder som Data Scientist Consultant hos IBM CIC. På denne side kan du blandt andet læse mere om hans arbejdsopgaver og hvordan han bruger sin uddannelse.

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Som konsulenter arbejder vi på tværs af forretningen, og da alle dele af forretningen sidder på værdifuld information i form af opsamlet data, kan vi hjælpe vores kunder med at optimere hele deres forretningen fra produktion til People Management.

Mine primære arbejdsopgaver består i at finde og eksekvere på Data Science muligheder og lægge strategier for, hvordan de kan skaleres og sættes i produktion.

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

Jeg får lov til at arbejde med at definere forretningskritiske strategier i forhold til Data Science og Machine Learning, men også eksekvere på disse gennem kortere projekter for at vise værdien.

De mest typiske udfordringer består i at navigere i spændet mellem forretningens forventninger og det tekniske/matematisk mulige.

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling?

Min uddannelse er helt central i min stilling, da den er essentiel for min forståelse af og viden om Machine Learning og Data Science. Min uddannelse har givet mig en matematisk forståelse og programmatisk værktøjskasse, som jeg bruger hver dag i mit arbejde.

  • Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde hos IBM CIC?

Internationalt perspektiv og en global spiller

IBM er en kæmpe global virksomhed, der har engagement med næsten alle større virksomheder. Det giver mulighed for at trække på et stort internationalt netværk.

Teknologisk frontrunner

IBM har en stor udviklings- og forskningsafdeling, som sørger for, at IBM er med fremme i den teknologiske udvikling. De står altid til rådighed i projekter, hvilke giver en unik mulighed for at arbejde sammen med disse dygtige mennesker.

Fokus på personlig udvikling

IBM lægger meget vægt på konstant udvikling, og at man hele tiden skal følge med i den teknologiske udvikling.

  • Hvorfor er IBM CIC en attraktiv virksomhed for dig at arbejde i? 

Det er en mindre, innovativ afdeling i konsulentdelen af IBM, som arbejder med de nyeste teknologier. Der er et helt specielt arbejdsmiljø med gode kollegaer og sociale arrangementer samtidig med, at der er spændende projekter.

Læs mere om IBM CIC

Mød andre kandidater fra IBM CIC


Annoncer