Ida Vægter Rasmussen, IT-udvikler, BEC

Ida er IT-udvikler hos BEC, hvor hun arbejder med digitale underskrifter - både på rådgiver- og kundesiden. Derudover beskæftiger hun sig med design og nye løsninger.

bec
IT-udvikler
  • Ida Vægter Rasmussen
  • 28 år
  • Ansat siden 2017
  • Kandidatgrad i Fysik

  • Kan du kort beskrive det forretningsområde, du beskæftiger dig med og dine primære arbejdsopgaver?

Jeg arbejder med digitale underskrifter - både på rådgiver- og kundesiden. Jeg er både udvikler og arkitekt på vores løsninger, og jeg bruger størstedelen af min tid på at designe og beskrive nye løsninger for systemet i tæt samarbejde med teamets forretningsansvarlige.

  • Hvad er de mest spændende og udfordrende opgaver i dit job?

De mest spændende opgaver er dem, hvor jeg får lov til at påvirke den fremtidige løsning og definere, hvordan systemet skal fungere. At se nye muligheder og finde ud af, hvordan brugerne kan få en bedre oplevelse.

  • Hvordan bruger du din uddannelse i din nuværende stilling? 

Jeg bruger den arbejdsmetode og tilgang, jeg lærte på studiet. Det er klart de værktøjer, jeg fik som studerende, som jeg har haft mest glæde af i mit nuværende job og ikke så meget den specifikke viden. 

Derudover bruger jeg selvfølgelig den programmeringsviden, jeg tillærte mig, men da det er COBOL, som jeg koder i til hverdag handlede det mere om at have kodet før og lære et nyt programmeringssprog, da jeg startede på BEC.

  • Hvad er de tre vigtigste ting for dig i dit arbejde hos BEC? 

Gode kollegaer, spændende opgaver og frihed til selv at sammensætte sin hverdag.

  • Hvorfor er BEC en attraktiv virksomhed for dig at arbejde i?

BEC er en god virksomhed, fordi den er omstillingsparat, og der altid er masser af aktivitet - både fagligt og socialt. Folk er altid klar til at give en faglig, hjælpende hånd, og hvis du har lyst til at tage ansvar, så er der ingen der forhindrer dig i det – om det så er at gå forrest på et projekt eller lave arrangementer i personaleforeningen, så er der opbakning til det.

Læs mere om BEC

Mød andre kandidater fra BEC


Annoncer