Mød Caroline fra Sorø Gymnastikefterskole

Drømmer du om at gå på en gymnastik efterskole? Læs med her, hvor Caroline fortæller lidt om hverdagen på Sorø Gymnastikefterskole.

Mød Caroline fra Sorø Gymnastikefterskole

Jeg valgte at tage på efterskole, fordi jeg kunne mærke, at jeg var ikke klar til at starte på en ny uddannelse. Jeg følte, at jeg manglede en stor oplevelse i mit liv, som jeg var nødt til at have, inden jeg skulle videre og i gang med en ungdomsuddannelse. Jeg havde kigget på nogle forskellige efterskoler, og jeg kendte lidt til Sorø Gymnastikefterskole, fordi jeg havde set deres opvisninger i flere år. Da jeg tog ud og besøgte skolen, blev jeg taget rigtig godt imod, og jeg følte mig hurtigt virkelig godt tilpas.

Jeg elsker at gå på efterskole, og jeg har ikke fortrudt det et eneste sekund. Jeg har fået nogle fantastiske venner, og jeg har fået et helt specielt forhold til mine lærere. De er virkelig dygtige, og man kan mærke, at de vil os på en helt anden måde end mine lærere i folkeskolen. Jeg vil altid gå til dem, hvis jeg har brug for hjælp, og jeg ved, at de altid er tæt på.

Inden jeg startede på efterskolen, var jeg fx lidt nervøs for, hvordan det ville være at skulle gå i fællesbad, men nu hvor jeg selv i startet, kan jeg se, at det faktisk bare er hyggeligt og sjovt. Sådan har du måske nogle fordomme omkring efterskolelivet, men som du kommer til at have det helt anderledes omkring, når du først er startet.

På efterskolen bor vi sammen med flere roomies, men det har faktisk været meget nemmere, end jeg regnede med. Jeg var lidt nervøs for, hvordan det ville være, inden jeg tog på efterskole, fordi jeg altid har været vant til at have mit eget værelse, og pludselig skulle jeg dele et værelse med andre og tage hensyn til dem. Men det har slet ikke været et problem, fordi vi er gode til at give hinanden plads, respektere hinandens grænser og tage hånd om hinanden på værelset.

Jeg har valgt dans som mit linjefag, og det har vi ca. tre gange om ugen. Jeg har altid været rytmegymnast, og derfor ville jeg gerne udfordre mig selv på en anden måde, nu hvor jeg havde muligheden, og det er jeg også virkelig glad for, at jeg gjorde. Jeg elsker vores dansetimer, og vi lærer gang noget nyt, fordi vi kommer igennem mange forskellige dansearter. Udover dans er fællesgymnastik nok også en af mine yndlingstimer, fordi hele efterskolen er samlet, og dér kan man virkelig mærke, at vi har et rigtig godt fællesskab.

Mit bedste råd til andre, der skal på efterskole er, at det er vigtigt at give plads til andre. Vi er alle forskellige, og derfor er det vigtigt, at man husker at tage hensyn til hinanden og have respekt overfor alle. Man skal også passe på, at man ikke dømmer hinanden for hurtigt, for du kan sagtens møde nogle personer og blive positivt overrasket, så det udvikler sig til et stærkt venskab.

Er du interesseret i at gå på Sorø Gymnastikefterskole?

Læs mere om Sorø Gymnastikefterskole