Mød Rebekka fra Efterskolen ved Nyborg

Rebekka giver her om hverdagen på Efterskolen ved Nyborg, og hvorfor valget faldt på netop denne efterskole. Læs med her.

Mød Rebekka fra Efterskolen ved Nyborg

Da jeg gik i 8. Klasse, tænkte jeg, at det kunne være fedt at tage på efterskole. Jeg ville gerne i 10. Klasse, så jeg kunne få et år mere, inden jeg skulle på gymnasiet. Jeg gik derfor i gang med at kigge på forskellige efterskoler, og så faldt jeg over Efterskolen ved Nyborg, som så vildt spændende ud.

Jeg er rigtig glad for at gå på Efterskolen ved Nyborg, og jeg synes, at det er fedt, at man bare kan starte helt from scratch. Det med, at ingen kender hinanden fik mig til at tænke over, hvordan andre ser én, og hvordan man gerne vil have, at andre ser én. Det gav mig en mulighed for at finde ud af, hvem jeg  gerne vil være som person.

Det er anderledes at spille fodbold på en efterskole, fordi man har et helt andet fællesskab end man har i en klub derhjemme. Vi bor sammen, og det betyder også, at vi kommunikerer anderledes med hinanden under træningen eller til kampene. Vi kender hinandens styrker og svagheder, og det hjælper os rigtig meget på banen.

Jeg synes, at det har været vildt fedt at møde andre mennesker fra andre kulturer på vores rejser med efterskolen, og selvom vi er meget forskellige, har vi også en masse ting tilfælles.

Jeg har valgt Worldwidelinjen, og det er jeg vildt glad for, at jeg gjorde. Da vi først startede på efterskolen, skulle vi en tur til Paris, hvor vi skulle arbejde projektorienteret. Nu er vi i gang med at arbejde med FN’s verdensmål, hvor vi kigger på forskellige kulturer. Senere på året skal vi også rejse til Chile, hvor vi skal besøge en lokal skole og lære mere om deres kultur. Vi har allerede haft besøg af nogle af eleverne fra Chile, som boede hos os, og det har været vildt spændende at bruge tid med nogle fra et andet land. 

På EVN er vi indelt i huse, hvor man bor sammen med dem fra ens linje, og vi bor 4 sammen på værelserne. Først troede jeg, at det ville være grænseoverskridende at bo med andre, men jeg har fundet ud af, at jeg faktisk ret godt lide det. Selvom jeg er en person, der godt kan lide at være social, så kan jeg også godt lide at være alene. Når man bor med andre, lærer man at gå på kompromis og give plads til andre, og så længe man bare respekterer hinanden, er det faktisk rigtig sjovt at bo 4 mennesker på et værelse.

Er du interesseret i at gå på Efterskolen ved Nyborg?

Læs mere om Efterskolen ved Nyborg


Annoncer