Bedste skoler på sociale medier: Om kåringen

Mange skoler bruger tid på at lave indhold til de sociale medier, men hvem klarer sig egentlig bedst? Vi har taget temperaturen blandt skolerne, for at finde den skole eller uddannelsesinstitution som er dygtigst på facebook.

Mange skoler bruger tid på at lave indhold til de sociale medier, men hvem klarer sig egentlig bedst? Vi har taget temperaturen blandt skolerne, for at finde den skole eller uddannelsesinstitution som er dygtigst på facebook. 

Kåringen af det bedste universitet på de sociale medier i 2020 sker på baggrund af de tal vi har kunne trække fra Facebook. For at gøre det fair overfor alle, har vi ikke kigget på indholdet som godt eller dårligt, men simpelthen udelukkende fokuseret på brugernes interaktion. Der er kun blevet kigget på skolens hovedprofil på Facebook i denne kåring. 


Følgende parametre har vi trukket tal på: 

  • Antal følger
  • Antal opslag januar-november 2020
  • Antal likes januar-november 2020
  • Antal kommentarer januar-november 2020
  • Hvor mange gange hovedprofilen skriver i kommentarfeltet

Parametrene er udvalgt ud fra en devise om, at det der betyder noget på de sociale medier, handler om rækkevidde og engagement. Samtidig, skulle det være nogle tal, som vi havde mulighed for at indsamle og sammenligne. 

Indsamling af data

Alle tal er blevet indsamlet i november 2020, hvor der er blevet kigget på skolernes hovedprofil på facebook. Her er alle opslag, antal likes og kommentarer blevet talt manuelt. 

Metode til beregninger i kåringen

Tallene fra facebook og antal elever på skolen er blevet omregnet til et point system som går fra 0 til 100. Hvor 100 gives for det højeste tal, og de resterende skoler bliver derefter fordelt relativt ud fra dette. 

Eksempel: 

SDU har fra januar til november haft 274 opslag, hvilket er absolut flest i forhold til de øvrige universiteter. Derfor tildeles SDU 100 point, DTU ligger på 2. pladsen med 266 opslag, og får tildelt 97 point. På sidste pladsen ligger CBS med 108 opslag, og de får derfor tildelt 39 point.  

Efter pointtildelingen vægtet hver af parametrene ud fra en tankegang om, at det er vigtigere at der er interaktion på de posts der er på profilen, fremfor fx antal af følgere, som har mindre at sige, men ikke er ubetydelig. 


Parametrene er derfor blevet vægtet således: 

  • Antal følgere: 15%
  • Antal opslag: 20%
  • Interaktionsrate*: 40%
  • Svar fra hovedprofilen i kommentarfeltet**: 25%

I eksemplet betyder det således, at SDU får fuld point: 20 point for antallet af opslag. Hvor DTU modtager 19 point, mens CBS kun modtager 7 point. 

Det gælder altså om at opnå det højeste antal point igennem alle 4 parametre for at vinde titlen som den bedste skole på sociale medier i 2020. 

*Interaktionsrate betyder her: Gennemsnitlige antal likes per opslag + gennemtsnitlige antal kommentarer per opslag divideret med antal følgere. Vi har valgt at gøre det således, for at det ikke er et minus at være en lille skole, og dermed - måske - have få følgere. 

** Vi har kigget på antallet af gange hovedprofilen optræder i kommentarfeltet. Hvad end der promoveres andet indhold, eller svares på spørgsmål. Det er ikke talt med, hvis det er en medarbejder fra sin private profil, der har svaret, da det var svært at gennemskue. 

Du finder et overblik over, hvordan hver udannelsestype er ranket under hver kåring. Du kan også se alle vores beregninger her

Spørgsmål:

Er du nysgerrig på eller har spørgsmål til vores udregning af Danmarks bedste skole på SoMe, så kontakt os endelig på info@studentum.dk.


Studentum.dk er et digitalt uddannelsesmedie for ungdomsuddannelser, sabbatår og videregående uddannelser. Vi henvender os til uddannelsessøgende og studerende og har siden vores lancering i 2008 dagligt guidet flere tusinde af danskere til deres kommende uddannelse.

Studentum.dk er en del af Educations Media Group, som er global markedsfører inden for søgning af kompetenceudvikling, videreuddannelse og uddannelse i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Holland, Frankrig, Storbritannien og USA. Vores vision er at hjælpe alle med at finde den rette uddannelse.


Annoncer