Gymnasial uddannelse - vælg din adgangsgivende eksamen

Kom ind på drømmeuddannelsen med en gymnasieuddannelse

Med en gymnasial uddannelse får du et solidt fundament for din videre vej igennem uddannelsessystemet uanset om du vælger en STX, HF, HHX eller HTX. 
Viser 61-68 af 68
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 61-68 af 68

Hvilken ungdomsuddannelse passer dig?

Overvejer du at gå i gang med en gymnasial uddannelse, men er du i tvivl om hvilken en, der matcher dine fremtidsdrømme og styrker dig bedst, er der hjælp at hente. Her kan du læse mere om de forskellige typer af gymnasiale uddannelser lige fra de typiske ungdomsuddannelser for dig, der lige er gået ud af folkeskolen til alternativer som f.eks. studenterkursus, HF eller enkeltfag for dig, der har været væk fra skolebænken i nogle år og nu vil tilbage for at kunne søge ind på en videregående uddannelse.

Fælles for alle gymnasiale uddannelser er, at du kan tage fagene på tre niveauer: A, B og C. Niveau A er det højeste, og du skal typisk have faget på niveauet lavere, før du kan fortsætte på et nyt niveau. Afhængigt af, hvilken uddannelse du vælger, vil der desuden være forskellige krav til sammensætningen af fag på de forskellige niveauer.

Få inspiration til at vælge ungdomsuddannelse

STX - tag en studentereksamen i gymnasiet på tre år

En studentereksamen (STX) er for dig, som vil have en almen gymnasial uddannelse, der giver dig generel viden inden for humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab. Vælger du gymnasiet, tager en studentereksamen tre år, hvor det første halve år er et grundforløb, hvor du bl.a. har fag som dansk, engelsk, idræt, historie, matematik og samfundsfag, som du allerede kender fra folkeskolen. Du vil også blive introduceret for nye fag.

Efter grundforløbet fortsætter du på din studieretning, der er en kombination af tre fag udover de obligatoriske fag i din studentereksamen. Sidst men ikke mindst skal du vælge et til tre valgfag. Hvor mange valgfag du skal følge for at afslutte din studentereksamen afhænger af dit valg af studieretning. Samlet set består en studentereksamen af:

  • Dansk A, historie A og oldtidskundskab C samt fysik, idræt, matematik, religion, samfundsfag og et kunstnerisk fag på C-niveau
  • Engelsk på mindst B-niveau og et 2. fremmedsprog (begyndersprog A eller fortsættersprog B)
  • Mindst et af fagene biologi, kemi eller naturgeografi på C-niveau eller højere

På dit endelige eksamensbevis fra din STX skal du have mindst fire fag på A-niveau.

Fakta om studieretninger i gymnasiet

Allerede når du søger ind på gymnasiet, skal du vælge hvilke studieretninger, som du er interesseret i på det gymnasium, du søger om optagelse på. Alle gymnasier har mindst fire studieretninger at vælge imellem. Det er derfor altid en god idé at undersøge mulighederne på de forskellige gymnasier i dit område, inder du søger om optagelse.

Fagene i din studieretning kan være på AAA-, AAB-, ABB- eller ABC-niveau. Vælger du en studieretning med et klassisk sprog eller et begyndersprog på A-niveau som dit tredje fremmedsprog, vil der dog altid blot være to fag og de obligatoriske fag i din studieretning.

Studenterkursus - tag en genvej og bliv student på to år

Kommer du ikke direkte fra folkeskolen, men vil du gerne have en studentereksamen, er et studenterkursus det oplagte valg for dig. Her kommer du typisk til at gå sammen med mere modne studerende, hvor de fleste er i 20erne og typisk er mere målrettede. På et studenterkursus springer du derfor grundforløbet i din STX over og starter direkte på studieretningen. Derudover har du ikke idræt, musik og billedkunst. Det betyder, at du får mulighed for at blive student på to år i stedet for tre år.

Læs mere om at tage din STX på to år på et studenterkursus

HF - en anderledes almen ungdomsuddannelse på to år

Den 2-årige HF (Højere Forberedelseseksamen) er en bred gymnasial uddannelse, der foruden en større skriftlig opgave og et eksamensprojekt består af:

  • Dansk A, Engelsk B, Matematik C, Idræt C og et kreativt fag på C-niveau (f.eks. dans, design eller musik)
  • To obligatoriske faggrupper (Biologi C, Kemi C og Geografi C samt Historie B, Religion C og Samfundsfag C)
  • To - fire valgfag med mindst to fag på B-niveau, et fag på B- og et på C-niveau eller et fag på A- og et på C-niveau 

Der er særlige regler for, hvordan du sammensætter dine valgfag, og det er ikke alle valgfag, der udbyder på alle skoler. Undersøg derfor altid mulighederne, inden du søger ind og tag eventuelt en samtale med en studievejleder om, hvordan du sammensætter din HF, så den matcher dine planer for at læse videre.

Er en HF den rette ungdomsuddannelse for dig? Du kan tage din HF direkte efter folkeskolen eller vende tilbage senere. Alt efter hvor du er i livet, kan du vælge imellem at tage din HF på et gymnasium, et HF-center eller et VUC i nærheden af dig. På de fleste VUC - og HF - centre har du desuden mulighed for at tage nogle særlige etårige HF fagpakker målrettet specifikke uddannelser eller supplere med HF enkeltfag via fjernundervisning eller på skolen.

Læs mere om HF og VUC

HHX, HTX, EUX og IB - gymnasiale uddannelser med profil

Skal du til at vælge ungdomsuddannelse, og har du allerede en god idé om hvilken retning, du vil gå i? Så findes der også en række gymnasiale uddannelser, der giver dig en tydelig profil og viden, som du kan bruge i din videre uddannelse og karriere. Vælg imellem:

  • HHX (Højere Handelseksamen) - for dig, der vil have en kombination af sprogfag, it og fag, der handler om virksomheders økonomi, juridiske forhold og afsætningsmuligheder.
  • HTX (Højere Teknisk Eksamen) - for dig, der vil kombinere de almene fag med fag inden for teknik, teknologi og kommunikation og it.
  • EUX - for dig, der vil kombinere en fireårig erhvervsuddannelse med en gymnasial uddannelse
  • IB (International Baccalaureate) - en toårig engelsksproget ungdomsuddannelse med en international profil. Nogle steder kan du også tage en dansk-tysk studentereksamen eller en dansk-fransk baccalaureat på tre år.

De internationale gymnasiale uddannelser og HHX udbydes på handelsskoler over hele landet, mens du tager en HTX eller en EUX på tekniske skoler.

Har du brug for hjælp til at vælge din gymnasiale uddannelse?

Her på Studentum står vi altid klar til at guide dig igennem uddannelsesjunglen. Du er derfor altid velkommen til at tage fat i os, hvis du er i tvivl om hvilken gymnasial uddannelse, der passer bedst til dig, eller hvis du har brug for at supplere med et enkeltfag på HF eller som gymnasial supplering (GS). 

Ønskeliste

Få inspiration til din karriere

Kom med bag om virksomheder og organisationer fra forskellige brancher, og mød medarbejdere, der fortæller om hvad de laver i deres job, og hvordan de bruger deres uddannelse. Lad dig inspirere og bliv klogere på dit eget uddannelses- og karrierevalg! 

Din Karriereguide

Hvad kan jeg blive? 

Få et overblik over dine mange muligheder, når du skal vælge uddannelse med vores uddannelsestest.

Prøv uddannelsestesten

Åbent hus
maj 2023
ma
ti
on
to
fr
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11