Årets Studieby 2024: Her er de bedste muligheder for studiejobs

Vil du gerne have et studiejob, mens du studerer? I Årets Studieby 2024 har vi fundet de danske studiebyer med flest studiejobs. Se listen her.

Årets Studieby 2024: Her er de bedste muligheder for studiejobs

Vil du gerne have erhvervserfaring, mens du læser? Og er det vigtigt for dig at afprøve teori i praksis gennem et studiejob? På mange videregående uddannelser er det både efterspurgt og attraktivt, at du supplerer din uddannelse med et relevant studiejob. Her kan du se listen over danske studiebyer med flest studiejobs.

På studentum.dk har vi foretaget en landsdækkende undersøgelse blandt unge i Danmark for at blive klogere på, hvad der er vigtigt, når det kommer til dit valg af kommende studieby.

Undersøgelsen viste, at 'Muligheden for at finde et relevant studiejob' vægter højt på de unges liste over kriterier for deres valg af kommende studieby. Det fortæller således, at unge er parate til at vælge byer fra eller til, afhængigt af muligheden for at finde et relevant studiejob under studiet. Vi har derfor undersøgt, hvor i Danmark du har størst mulighed for at finde et studiejob.


Studiebyerne rangeret efter muligheden for at finde studiejobs:

👉 København

👉 Aarhus

👉 Odense

👉 Aalborg

👉 Lyngby

👉 Roskilde

👉 Esbjerg

👉 Vejle

👉 Hillerød

👉 Kolding

Kickstart din karriere i Kongens København

Vores undersøgelse viser, at det er hovedstaden - København - der indtager førstepladsen suverænt, når det gælder antallet af studiejobs. En statistik fra 2023 viser, at der i København blev slået 7791 studiejobs op i løbet af året, hvilket gør København til den ideelle studieby for dig, der ønsker at kickstarte din karriere mens du læser. I København finder du således dobbelt så mange studiejobs som du gør i Aarhus, der indtager 2. pladsen i år. København er selvfølgelig også landets største by, og der er større rift om et studiejob her grundet byens mange studerende.

Virksomhederne kigger i dag efter studerende, der har opbygget relevant erhvervserfaring under studiet, og for nogle virksomheder vil det endda være mere værdifuldt end et godt karakterblad. Det er derfor en fordel at have et studiejob, fordi du styrker dit CV og øger dine chancer for at lande drømmejobbet, når du er færdiguddannet.

Ved du allerede nu, hvilken virksomhed du drømmer om at arbejde i, eller hvor du ser dig selv om 10 år? Så kan et studiejob kan være din vej ind i virksomheden og til din drømmestilling.

Det kan dog være en god ide at vente et semester eller to, før du søger dit første studiejob. På den måde sikrer du, at du er kommet godt i gang med studiet og har fundet ud af, hvordan du bedst prioriterer din tid, så du ved, hvor mange timer du kan lægge i dit nye job.

Aarhus: Udnyt dit netværk i din jobsøgning 

Aarhus lander på en 2. plads på listen over danske studiebyer med flest studiejobs. I 2023 var der ca. 2508 jobopslag i Aarhus i kategorien “Studiejob og fritidsjob” inden for en række forskellige brancher.

Det betyder, at du som studerende i Aarhus har god mulighed for at lande et relevant studiejob, hvad enten du er ved at uddanne dig til sygeplejerske, journalist, ingeniør eller noget helt fjerde.

Når du skal søge dit første studiejob i Aarhus, findes der en lang række jobportaler og hjemmesider, som kan hjælpe dig til at danne et overblik over, hvilke virksomheder der søger nye studentermedarbejdere.

Vær altid opmærksom på, at det ikke er alle jobs, som bliver slået op på jobportalerne. Det er derfor en fordel, hvis du gør brug af dit eget netværk for at høre, om der er nogle åbne jobmuligheder.

Start din jobsøgning her

Her er et par gode fif til din jobansøgning:

1. Det første, du skal have styr på er dit CV, da det er din fremtidige arbejdsgivers første indtryk af, hvem du er, og hvad du kan.

2. Fremhæv, hvad der gør dig unik. Din arbejdsgiver modtager formentlig mange ansøgninger til jobbet, og det er derfor vigtigt, at du viser, hvordan du skiller dig ud fra andre ansøgere, der måske har samme uddannelsesbaggrund som dig. 

3. Sæt dig ind, hvad jobbet ønsker af dig og hav styr på, hvorfor du ønsker jobbet. I din ansøgning er det vigtigt, at du viser, at du har sat dig ind i virksomheden, samt fortæller hvorfor du er den rigtige kandidat til jobbet. 

Få gode tips til, hvordan du skriver et godt CV


Top 10 studiebyer | Om undersøgelsen


Annoncer