Guide til dit udlandsstudie i Los Angeles

Har du et brændende ønske om at studere i englenes by - Los Angeles, og udforske byens fænomenale oplevelser og attraktioner? Los Angeles er USA's næststørste by, og dette er selvfølgelig ensbetydende med, at byen byder på det hele!

Har du et brændende ønske om at studere i englenes by - Los Angeles, og udforske byens fænomenale oplevelser og attraktioner? Los Angeles er USA's næststørste by, og dette er selvfølgelig ensbetydende med, at byen byder på det hele! - Lige fra det vilde natteliv, til kulturelle attraktioner, til sand og sol i lange baner og selvfølgelig Hollywood Hills. Hvis du allerede nu ikke kan vente med at få pakket kufferten, og tage dit udlandsstudie i Los Angeles, så kig med her!

Her på siden har vi indsamlet en masse nyttig information og tips til dig, som vælger at studere i Los Angeles!

Find dit udlandsophold i Los Angeles her!

Hvordan er uddannelsessystemet i Los Angeles?

Los Angeles er en by, der på godt 100 år er vokset fra at være en samling af mexicanske landsbyer til at være USA's næststørste by.  Los Angeles ligger i den sydlige del af Californien, hvorfor det omfatter det samme populære uddannelsessystem.  

Californien er både en del af USA's bedste offentlige uddannelsessystem, og er derfor også den stat i USA, som tiltrækker flest internationale studerende hvert eneste år. 

Det er altså ikke uden grund, at uddannelsessystemet i Californien er et af USA's bedste samt største. Universiteterne i Californien optager da også over 3 millioner studerende på videregående uddannelser hvert eneste år, hvor der heriblandt bådes findes offentlige og private universiteter. I Californien deles de offentlige universiteter op i tre systemer: University of California (UC), California State University (CSU) og California Community Colleges (CCC)

Har du en tvivl om, at universiteternes faglige niveau er højt nok til dig? Så tvivl ej - University of California (UC) kan sagtens konkurrere med USA's Ivy League i øst, og der er derfor ingen grund til bekymring i forhold til det faglige niveau.

Som nævnt er Californien et af de steder, som tiltrækker flest internationale studerende, og her vælger mange af de internationale studerende også Los Angeles som destination, hvorfor der findes rigtig mange internationale studerende i den amerikanske storby.

Hvad skal være på din Bucket List, når du tager til Los Angeles?

Englenes by - Los Angeles er som nævnt Californiens største by og USA's næststørste, og strækker sig også på et areal af 1302 km². Byens enorme størrelse og dens endeløse attraktioner og oplevelser, kan gøre det svært at navigere rundt i som ny studerende i byen. Det er derfor en god ide at bruge lidt tid på at undersøge, hvilke attraktioner du bare må prioritere at se efter skole, i weekenderne eller i ferierne! Der er dog nogen anbefalede attraktioner og oplevelser, som fortjener en plads på din Bucket List til, når du ankommer i englenes by! 

Hollywood-skiltet

Det kulturelle Hollywood ikon må være et must og være højt rangeret på din Bucket List! Det er næsten en selvfølge, når du rejser til Los Angeles, at du får det helt klassiske billede af Hollywood skiltet med bakkerne i baggrunden. 

Universal Studios Hollywood

Universal Studios Hollywood er bestemt besøget værd! Her vil du komme med bag kulissen i et virkeligt og fungerende filmstudie. Brug 1 eller 2 dage på at udforske en actionfyldt verden, som byder på vilde forlystelser, shows og andre attraktioner. Dette verdensberømte filmstudie og forlystelsespark er en af de attraktioner, som bestemt fortjener en plads på din i forvejen fyldte Bucket List.  

Griffith Park

Oplever du pludselig en uventet trang til at komme lidt væk fra storbyens larm, så tvivl ej! I Los Angeles får du nemlig også muligheden for at opleve en grøn oase, og her er der selvfølgelig tale om Griffith Park. Denne park er en af de største byparker i Nordamerika, hvor du får muligheden for en lille pause fra storbyen, og nyde dagen med en vandretur og afslapning. 

Hvordan er studiemiljøet og økonomi som studerende i Los Angeles? 

Har du drømt om at studere i et varmt klima, vil du elske Los Angeles, hvor den typiske temperatur om vinteren ikke kommer længere ned end 17 grader, og omkring 27 grader om sommeren. Som mange andre universiteter i USA vil et udlandsstudie til Los Angeles give dig en ægte amerikansk studieoplevelse, hvor du vil være en del af et aktivt studiemiljø med campus arrangerede events, koncerter og sportsbegivenheder.  

Et udlandsstudie er en investering i din egen fremtid, og det vil pynte gevaldigt på cv'et, men når det så er sagt, er det vigtigt at have i mente, at et udlandsstudie langt fra er gratis. Her er Los Angeles bestemt ikke en undtagelse, og derudover er byen ikke ligefrem billig at leve i, og bestemt ikke, hvis du skal bo et sted tæt på Campus, som typisk er placeret i de dyrere områder. Huslejen er nok en af de udgifter, som gør din pengepung lettest, da huslejen i Los Angeles typisk ligger på omkring 7500-8000 kroner om måneden. 

Det er altså desværre ikke gratis at blive klogere i udlandet, men der er hjælp at hente! Du har nemlig både mulighed for at søge forskellige legater, SU, SU-lån eller udlandsstudielån.  

Hvilke universiteter kan jeg læse på i Los Angeles?

Universiteter findes der mange af i Los Angeles, eftersom det er USA's næststørste by og Californiens største. Et af de populære og anderkendte universiteter i Los Angeles er University of California, Los Angeles (UCLA), som er et internationalt anderkendt universitet, der rangerer højt. Dette betyder, at det akademiske niveau ligger højt, og du vil derfor modtage undervisning på et højt akademisk niveau. Den store UCLA campus er placeret i et af de mest eftertragtede områder i Los Angeles, og er samtidigt en af de smukkeste campusser i Los Angeles. Er du studerende på UCLA, vil du derfor have kort afstand til attraktive Beverly Hills og skønne sandstrande. 

UCLA er en del af University of California, og det består af ti forskellige universiteter, som er spredt ud over hele Californien,. Med UCLA's 40.000 studerende er det dermed det største universitet i UC-systemet, og udover at være det største, er det også det mest kendt universitet i UC-systemet.

University of California, Los Angeles (UCLA)

Et andet populært universitet som du kan vælge at læse på i Los Angeles er California State University Northridge (CSUN). Dette universitet er meget populært blandt studerende fra mange studieretninger og forskellige lande, da universitet tilbyder fag blandt ca. 100 forskellige fagområder! Lyder dette som noget for dig? Så er California State University Northridge måske noget for dig!

California State University Northridge (CSUN)

Er du interesseret i at læse på en af verdens ti førende teknologiske universiteter, som har en række nobelprismodtagere blandt universitetets tidligere studerende og professorer? Så bør du overveje California Institute of Technology, som er et privat forskningsbaseret universitet!

California Institute of Technology


Annoncer