Mød en dyrepasser

Hvordan startede din interesse for at blive uddannet dyrepasser?

Da jeg havde færdiggjort gymnasiet, brugte jeg et år på at finde ud af, hvad jeg gerne ville studere? Jeg besluttede så at starte på Københavns universitet for at studere Biologi, men efter1,5 år besluttede jeg at stoppe. Jeg følte, at de 2-300 sider, der ugentlig var en del af pensum, var for stor en byrde, og samtidig flyttede jeg hjemmefra. Så der skete mange ting, og det ramlede lidtsammen på det tidspunkt.

Så stod jeg lidt dér og tænkte: ’Hvad skal jeg så?’. Jeg var jo stadig glad for biologifaget, så jeg tænkte at finde en uddannelse, der stadig gik lidt i den retning. Så pludselig slog det mig, at jeg skulle da være dyrepasser! Det har stadig med biologi og dyr at gøre, og jeg kan endda få de fag, jeg synes er spændende. Jeg havde læst lidt om uddannelsen på nettet flere gange, så det var mere eller mindre spontant, at jeg besluttede, at nu skulle det være!

Jeg havde imellem tiden været med til at starte LIDL op i Danmark, så det var jo noget helt andet. Og jeg var endda blevet forfremmet til souschef, så der var mange tanker omkring, hvorvidt jeg bare skulle hoppe ud i det og blive dyrepasser. Men det gjorde jeg så, og det er jeg rigtig glad for idag!

Hvordan er uddannelsen struktureret?

Du starter med at tage et grundforløb på enten 20 eller 30 uger, hvor du har biologi, førstehjælp og arbejdsmiljø. De 30 uger er, hvis du har brug for ekstra lektiehjælp, er ordblind eller lignende – så har du forskellige muligheder. Jeg valgte at tage det internationale grundforløb, og det gav mig 10 ekstra uger, hvor jeg forberedte mig på at tage til udlandet og var i England i 4 uger. 

De første 2 år af uddannelsen svarer til at du bliver uddannet dyrepasser-assistent, hvor du bliver certificeret til at arbejde i landbrug og dyrehandler-forretninger. De sidste 1,5 år af uddannelsen vælger du så mellem de fire specialeretninger:

• Dyr i zoologiske anlæg
• Heste
• Forsøgsdyr
• Dyrehandel

Jeg tror, at det kan være hårdt at vælge retningen med forsøgsdyr. Der er nemlig en lovgivning om, at dyr kun må bruges til forsøg én gang. Derefter skal de aflives, så det skal du være afklaret omkring. Hvis du interesserer dig for medicin og udvikling, så er det dog en spændende retning, fordi du også arbejder sammen med forskere.

Hvilke andre fag har du som dyrepasser-studerende?

Du får et medicinhåndteringskursus, da du skal kunne give medicin. Og så får du også et aflivningskursus, for hvis et dyr kommer galt afsted, og du ikke kan få fat i en dyrlæge, så skal du selv kunne aflive visse dyr. Og det er jo aldrig sjovt at tage den beslutning, hvis man står i sådan en situation.

Som dyrepasser må du ikke bruge medicin eller våben, så du skal kunne lære at overveje, den mest humane vej. Så du får et stort ansvar som dyrepasser. Vi har også fag med beregning af foderplaner og undervisning i dyreadfærd. Uddannelsen i sig selv er meget bygget op omkring praktisk erfaring - du har jo kun et lille år på skolen, hvor resten er ude i praktik.

Hvor har du været i udenlandspraktik?

Jeg var først i praktik i Blackpool Zoo i nærheden af Liverpool i England. Jeg havde nogle fantastiske kollegaer imens jeg var der, og da jeg så kom hjem skulle jeg skrive en rapport om, hvad jeg havde lavet og lært. Jeg fik blandt andet en anbefaling fra den leder, der havde været i min division. Det er super fedt, fordi du så får en masse udtalelser på dine kompetencer.

Da jeg så kom hjem og havde færdiggjort forløbet, havde jeg svært ved at finde en ny elevplads. Jeg havde så gået på grundforløb med en, der havde fået en elevplads i Afrika samtidig med, at han var blevet tilbudt en anden elevplads. Så der var jeg vildt heldig, at han spurgte mig, om jeg ikke ville have den?! Og en elevplads er jo en elevplads, så det sagde jeg pænt ’ja tak’ til!

Hvilke erfaringer har du fået fra de to elevpladser i udlandet?

Jamen, der har været meget stor forskel på de steder, jeg har været. I Blackpool var det jo en Zoo, som jeg var i, som havde galapagos-skildpadder, oddere og små pattedyr. I Afrika arbejdede jeg for en kvinde, der havde lavet en organisation for tidligere kæledyr og forsøgsdyr. Det vil sige, at dyrene ofte ikke havde en normal adfærd, og det var der mange udfordringer ved.

Jeg blev også udfordret på mine personlige synspunkter, og jeg er glad for, at jeg har en kritisk sans. Mange steder arbejder jo mod at kunne sætte dyrene fri i naturen, men det havde hun ikke ressourcer til.

De personer jeg var afsted med var dog super dygtige. Vi var en samling af folk fra hele verden, hvor nogen havde erfaring med at arbejde i zoologiske haver, andre var biologistuderende og så videre. Alt i alt, var jeg glad for, at jeg tog afsted.
Problemet i Danmark er jo lidt, at du skal have erfaring for at få job, men de fleste uddannelser er mest teoretiske. Så måden du får erfaring på, er at tage ud og så kan man få jobbet bagefter.

Hvilke opgaver løste du under dit praktikforløb i Afrika?

I starten lavede vi alle lidt af det hele, men efter et par måneder blev vi inddelt i sektioner med cirka 4 personer i hver. Vi havde forskellige kompetencer, så nogle af dagene stod jeg alene på sektionen. Jeg skulle så sørge for at alle dyrene i min sektion fik mad, at rengøringen af indhegningerne blev fulgt efter skemaet og så vider. Så der fik jeg meget hands-on erfaring og ansvar.

Jeg ville dog ønske, at der havde været mere træning på programmet. Det her med at træne dyrene og få dem til at gøre ting for en belønning, det er super fedt! Og det havde givet mening i Afrika for dyrene var jo adfærdsvanskelige. Nogle gange var det lidt farligt at være der, fordi ejeren ikke sørgede for at træne dyrene.

Vi havde eksempelvis en capuchin abe, hvor vi ikke vidste, hvad den havde været udsat for? Den vejede godt nok kun 3 kilo, men havde store hjørnetænder. En dag hvor min kollega gjorde dens indhegning ren, så slap den ud af sit bur og bed ham i læggen. Så nu har han et trekantet ar for livet.

Det er en af risikoerne ved at arbejde med dyr – hvis de ikke kan lide det, du gør, så skal de nok fortælle dig det. Så du skal lære at læse og kende dine dyr!

Hvordan er dine samlede oplevelser af at være i udenlandspraktik?

Det har været sjovt både at være i England og Afrika. Jeg har lært at passe forskellige dyr, men jeg synes klart, at aberne er sjovest. Aber er intelligente dyr, der kan snøre dig – det skal du ikke tage fejl af! Så jeg vil ikke være bleg for senere at søge en stilling som abedyrepasser.

Det der interesserer mig mest er dyrenes adfærd, hvordan de interagerer med hinanden som gruppe. Min store drøm er dog at arbejde med ulve. Og det er også lidt det fede ved dyrepasseruddannelsen. Vi har alle sammen forskellige interesser; en i min klasse er eksempelvis helt vild med insekter. Jeg bryder mig ikke så meget om edderkopper, men jeg skal stadig kunne passe dem. Som dyrepasser skal du jo kunne passe alle slags dyr.

Hvor skal du i dit næste praktikforløb?

Jeg skal arbejde i en safaripark næste gang. Der skal jeg blandt andet køre rundt med publikum i en minibus, hvor jeg skal fortælle om dyrene. Så det er noget med at kende dyrene, hvordan de opfører sig, spiser og så videre.
I USA bliver løverne eksempelvis fodret med hakket oksekød, men i den rigtige verden spiser løverne jo køer. Så det er meget med at vise turisterne den virkelige verden. Det ser voldsomt ud og det skal du da være klar på. Som dyrepasser ser du også ting, der kan være grænseoverskridende; At se en løve nedlægge en ko, er det næppe alle, der synes er sjovt at opleve.

Skal man være en bestemt type for at blive dyrepasser?

Du skal være glad for dyr - det siger sig selv. Der starter mange ’bunny-huggere’ på uddannelsen, som bare gerne vil redde eller kæle med dyrene. Når de så skal gøre rent og skovle lort, så går det lidt itu for dem.

 Du skal være klar på at tage fat, og være realistisk omkring, hvad uddannelsen indebærer. Mange dropper ud inden grundforløbet er færdigt, fordi det ikke var dem. Du skal vise, at du gerne vil uddannelsen og kan arbejde med det.

Og have lysten til bagsiden af arbejdet, da meget jo er lort og rengøring, men andre gange smelter dit hjerte: Det er dét, der gør det værd at tage uddannelsen!

Eksempelvis var det i Sydafrika meget varmt, aberne svedte og havde svært ved at komme af med varmen. Så fyldte vi en sodavandsflaske med nødder, frugt og vand og frøs ned. Så skulle aberne bruge en time på at åbne den og vente på, at den smeltede. Så det at se dyrene bruge det, du laver til dem, det er rigtig rigtig fedt. Det giver virkelig noget, som jeg ikke ville være foruden! Og så er det en uddannelse, der passer godt til dig, der ikke er så boglig – men gerne vil ud og have praktisk erfaring.

Er der noget der er mindre godt ved uddannelsen?

Jeg er rigtig glad for at studere på Roskilde Tekniske skole, men regeringens holdning til uddannelsen ærgrer mig. Alle kan tage uddannelsen, hvis de blot har folkeskolens afgangseksamen. Så skolerne optager alle, men der er ikke elevpladser nok. Det har RTS dog været realistisk om at fortælle os, men hvis der ikke er elevpladser til alle, så er det en vigtig information at give.

Hvad er din karrieredrøm?

Min drøm er at arbejde med ulve enten i Zoo eller et sted, hvor de redder og plejer dem. Folk i udlandet er glade for vores uddannelse i Danmark, fordi vi har så meget praktik. Vi ender med at have et diplom på, at vi kan passe dyr. I udlandet er dyrepasser-uddannelsen meget mere teoretisk anlagt, så det er en klar fordel for os, at vi kommer med mange års erfaring i bagagen.

Og så kommer jeg jo gennem min uddannelse med nogle andre tanker og syn på verden, end dem, der kun er uddannet i Danmark. Det håber jeg kan være til min fordel i sidste ende, da jeg jo så skiller mig ud på papiret fra de andre.

Vil du vide mere om dine job og lønmuligheder som uddannet dyrepasser? Tjek vores job og løn sektion!

Klik her for job og løn

Vil du arbejde med dyr? Find din drømmeuddannelse her