Mød en kandidatstuderende i Information Studies

Mathilde har en BA i International Virksomhedskommunikation med engelsk og medier, og havde et ønske om at kombinere det kommunikative med it. Læs om hendes uddannelse på Information studies på Aalborg Universitet i København.





Information Studies - Cand. IT
  • Mathilde
  • Aalborg Universitet, København
  • Varighed: 2 år



Hvad handler uddannelsen om? Hvad går den ud på?

Uddannelsen handler om, hvordan menneskers og organisationers kommunikation kan udvikles via IT, men også på de vanskeligheder, begrænsninger og udfordringer, som kan ligge i teknologien på grund af dens formaliseringer.


Hvorfor valgte du at starte på uddannelsen?

Jeg har en BA i International Virksomhedskommunikation med engelsk og medier, og jeg havde et brændende ønske om at kombinere det kommunikative med it.


Hvordan har det været at starte på din uddannelse? 

Det har været rigtig godt! Jeg studerede min BA i Odense på Syddansk Universitet, og derfor skulle jeg lige vænne mig til en anden studiekultur, men jeg er rigtig glad for mit valg.


Hvordan er uddannelsen opbygget?

Jeg studerer på kandidaten, så den er bygget op omkring 4 semestre. Det ses ofte, at de studerende vælger at tage praktik i 3. semester, men på AAU CPH er det også muligt at fx gøre det på 2. semester. Derudover arbejder man meget case orienteret, hvilket vil sige at man har et stort projekt hvert semester som typisk er på de 15-20 ECTS, og så har man et eller to fag ved siden af. Det synes jeg personligt er en rigtig fed måde at studere på, og det er meget anderledes end den måde som min BA var opbygget på - der havde man typisk 5-6 fag på hvert semester.


Hvordan er studiemiljøet?

Det synes jeg er rigtig godt. Jeg tror dog det afhænger meget af, hvor meget man selv engagerer sig. Man får tildelt en studiegruppe (eller vælger sin egen), og det er en rigtig dejlig tryghed at have sin gruppe, når man nærmer sig eksamenstiden – og generelt bare igennem hele studiet.


Hvorfor valgte du Aalborg Universitet som uddannelsesinstitution?

Det gjorde jeg udelukkende på grund af min uddannelse. Jeg tænkte ikke så meget over selve uddannelsesinstitutionen, men mere hvilken kandidat som jeg havde lyst til at læse – og så endte det med AAU CPH.


Hvad er de tre bedste ting ved din uddannelse?

  • At man arbejder projekt/case orienteret
  • At det er en kombination mellem kommunikation og it
  • At man kan mærke at ens medstuderende er lige så engagerede som en selv, og folk er gode til at hjælpe hinanden, hvis der er noget, som man ikke forstår


Hvad kan være udfordrende ved uddannelsen?

Det er et internationalt hold, og derfor kommer folk fra mange forskellige lande, hvilket kan være udfordrende i forhold til det sociale – men det kan samtidig også være rigtig fedt. Jeg synes, at det var lidt udfordrende i starten, at alt undervisning foregik på engelsk, men nu er jeg faktisk blevet rigtig glad for det og man vænner sig enormt hurtigt til det. Derudover er meget læsning og forberedelse til forelæsningerne, og der kræver at man har meget selvdisciplin


Har du nogle gode råd til andre, der overvejer at gå samme vej som dig?

Jeg tror bare at man skal springe ud i det, og ikke være bange for at tage fejl og vælge en anden retning.


Hvad er dine fremtidsdrømme, når du er færdiguddannet/Hvad er dit drømmejob?

Som det ser ud lige nu, kunne jeg godt tænke mig et job indenfor konsulentbranchen. Jeg synes management consulting i forbindelse med implementering af it-systemer i både det private og offentlige, er meget spændende. Derudover synes jeg også at UX er et meget interessant område, så det kunne sagtens være indenfor det felt.

Vil du vide mere om dine job og lønmuligheder med en uddannelse inden for information studies? Tjek vores job og løn sektion!

Klik her for job og løn


Find din uddannelse inden for IT og forretning

Læs mere om Aalborg Universitet


Annoncer