Mød Klara fra Viborg Idrætshøjskole

"Jeg elsker at mærke fællesskabet, som er på Viborg IH." Læs meget mere om, hvorfor Klara valgte et højskoleophold på Viborg Idrætshøjskole.

Mød Klara fra Viborg Idrætshøjskole

Trænger du til, at der skal ske noget nyt? Overvejer du at tage et højskoleophold? Så læs med her! Klara fortæller om sit højskoleophold på Viborg Idrætshøjskole, hvorfor hun ville på højskole og hendes anbefalinger til andre, der overvejer et højskoleophold. Bliv klogere på, hvad du kan forvente af et højskoleophold i denne artikel.


Hvorfor valgte du netop Viborg Idrætshøjskole?

Jeg ville gerne på højskole, fordi jeg engang besøgte min søster, som gik på Sønderborg. Jeg undersøgte hvilke andre højskoler der var, og Viborg havde den kombination af fag, som interesserede mig mest.

Hvordan er fællesskabet på Viborg Idrætshøjskole? 

Jeg elsker at mærke fællesskabet, som er på Viborg IH. Vi havde elevmøde for ikke så længe siden her på skolen, hvor mange andre årgange var repræsenteret. Vi holdt alle 600 mand en stor fest, og det var så fedt at mærke energien og de små fællesskaber (fra de forskellige årgange) i det store.

Hvordan ser en typisk dag ud for dig på Viborg Idrætshøjskole?

Jeg står op omkring kl. 07 og går derefter ned og spiser morgenmad med resten af flokken. 

Herefter har vi morgensamling, hvor der bliver sunget nogle sange, og der er en elev eller lærer, der kommer med et lille oplæg, som kan handle om alt. Efter morgensamling går jeg ud og har mine fag. Det kan enten være adventure, hvor vi cykler mountainbike, løber o-løb eller andet sjovt. Udover mine hovedfag har vi noget, der hedder eksistensfag og håndens fag, hvor jeg har valgt makeover-mani og brætspil. Når jeg så har fri, så kan jeg bruge min fritid på at sidde i Valhalla (vores fællesrum) og snakke eller spille spil. Jeg kan også vælge at tage en lille lur efter en lang dag eller ligge i TV-stuen og se en film. 

Hvis man elsker at være sammen med unge mennesker og prøve nogle nye ting af,
som man måske ikke normalt ville gøre, så synes jeg, at man skal tage på højskole.

Hvad er det bedste ved opholdet på Viborg Idrætshøjskole?

Jeg elsker, at man kan udfolde sig og lave lige det, man gerne vil. Der altid vil være nogen, som vil det samme og griber de bolde, man kaster op. Jeg elsker at mærke det fællesskab, som man får stablet på benene efter ingen tid.

Hvordan var din studietur med Viborg Idrætshøjskole?

Jeg har været i Vigsø i Foråret 21 hvor vi hver dag lavede forskellige aktiviteter. Det kunne f.eks. være en hel dag med surf eller kajak. Derudover var jeg også i Klitmøller på en surf og adventure tur, hvor vi var ude og surfe, cykle mountainbike og stå på SUP. I Efteråret 21 har vi lige været i Frankrig. Der kunne man vælge at klatre, cykle mountainbike og andre fede ting. Derudover skulle vi sejle i on-top kajak en hel dag og se Frankrigs smukke natur.

Hvorfor vil du anbefale andre at tage på højskole og har du nogle gode råd?

Hvis man elsker at være sammen med unge mennesker og prøve nogle nye ting af, som man måske ikke normalt ville gøre, så synes jeg, at man skal tage på højskole. Om det er Viborg eller andre steder det styrer man helt selv.

Er du interesseret i at gå på Viborg Idrætshøjskole?

Læs mere om Viborg Idrætshøjskole

Michelle Hjorth

Michelle Hjorth

Digital Content Specialist (Vis mere)
Michelle arbejder som Digital Content Editor hos studentum.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af uddannelse og blive klogere på dine mange muligheder. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness. (Mindre)

Omkring

Michelle arbejder som Digital Content Editor hos studentum.dk, hvor hun blandt andet har fokus på at skrive artikler og guides, der forhåbentlig kan hjælpe dig med dit valg af uddannelse og blive klogere på dine mange muligheder. Michelle er uddannet med en Professionsbachelor i international handel og markedsføring fra Cphbusiness.

Annoncer