Søg uddannelse 👉

Guide til de sværeste optagelser i Danmark

Mangler du inspiration til alternativer til din drømmeuddannelse? Så fortvivl ej! Denne artikel giver dig en oversigt over de sværeste uddannelser at komme ind på i Danmark.

Guide til de sværeste optagelser

Går du og frygter, at dit drømmestudie er en af de sværere uddannelser at blive optaget på herhjemme? Og mangler du inspiration til alternativer til din drømmeuddannelse? Så fortvivl ej.

Denne artikel giver dig en oversigt over de sværeste uddannelser at komme ind på i Danmark og en guide over mulige alternativer til flere af uddannelserne.


Hvorvidt en uddannelse i Danmark er svær at komme ind på eller ej kan anskues fra to perspektiver:

  • Ud fra de uddannelser, der har et højt antal ansøgere, men kun plads til få
  • De uddannelser, der har en høj adgangskvotient.

Flere danske uddannelser er svære at komme ind på, da uddannelsen kun optager ganske få, sammenlignet med, hvor mange ansøgere der er.

For eksempel er uddannelsen til Designer på både Det Kongelige Akademi i København og Designskolen Kolding en uddannelse med mange ansøgere, men hvor der kun kan optages et begrænset antal elever.

På disse to uddannelsesinstitutioner lyder adgangskvotienten i år på hhv. 11,4 og 11,3, hvorfor det er svært at komme gennem nåleøjet til den eftertragtede uddannelse.

Har du et højt gennemsnit? Se nogle af dine muligheder her

Udover den populære uddannelse til designer, er der også en række andre uddannelser, der har en høj adgangskvotient.

Få overblikket over de 10 sværeste uddannelser af komme ind på i Danmark, målt på adgangskvotient i 2024, herunder.

💡 10 sværeste studieoptag i 2024*

Uddannelse

Adgangskvotient

1. Designer

(Det Kongelige Akademi)

11,4

2. Designer

(Designskolen Kolding)

11,3

3. Professionsbachelor, kommunikation

(DMJX, Aarhus)

11,2

4. Molekylær biomedicin

(Københavns Universitet)

11,1

5. Psykologi

(Københavns Universitet)

11,1

6. International Business

(CBS)

11,1

7. Professionsbachelor, jordemoder

(Københavns Professionshøjskole)

11,1

8. Professionsbachelor, kommunikation

(DMJX, København S)

11,1

9. Arkitekt

(Det Kongelige Akademi)

10,9

10. Forsikringsmatematik

(Københavns Universitet)

10,7

*Den reelle 9. plads går egentlig til Professionsbachelor, jordemoder (Københavns Professionshøjskole) med vinterstart, der har en adgangskvotient på 10,9. Men da selvsamme uddannelse med sommerstart allerede er repræsenteret på listen, har vi tilladt os at ændre i rækkefølgen.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, KOT Hovedtal 2024

Står dine karakterer i vejen for din drømmeuddannelse?

Er din drømmeuddannelse en af dem der ikke er helt nemme at få adgang til og er du i tvivl om, om det vil lykkedes for dig at komme ind, så har du her en liste over uddannelser, der kunne være alternativer til din drømmeuddannelse eller forslag til din ansøgnings anden-prioriteringer.

Hvis du drømmer om en fremtid inden for multimedie design, skulle du overveje:

En uddannelse som multimediedesigner

Hvis du gerne vil læse psykologi, skulle du overveje: 

Psykologi på RUC

Hvis du gerne vil læse medicin, skulle du overveje:

Medicin m. Industriel specialisering - Aalborg Universitet


Annoncer