Du har måske hørt det før: Et relevant studiejob kan være en rigtig god ide. Ikke alene kan det være relevant og givende for din uddannelse, men det kan også være godt for din kommende karriere, da erhvervserfaring ser godt ud på CV'et og du får styrket dine kompetencer samt dine samarbejdsevner. Men hvad bør man egentlig lægge vægt på, når man skal søge jobbet?
Det har du forhåbentlig svaret på lige om lidt. Her hos studentum.dk har vi nemlig gennemgået en masse jobannoncer for studiejobs, for at danne os et overblik over, hvilke kompetencer arbejdsgiverne efterspørger mest hos deres kommende studentermedhjælper. På den måde får du et indblik i, hvilke kompetencer du med fordel kan fremhæve i dit CV og din jobansøgning, samt hvilke kompetencer, du med fordel kan udvikle, så din ansøgning skiller sig ud.
De mest efterspurgte kompetencer hos studentermedhjælperen i 2022
1. Selvstændig
2. Behersker det danske sprog
3. Positiv
4. Venlig
5. Social
6. Overblik
7. Struktureret
8. Fleksibel
9. Motiveret
10. Erhvervserfaring
11. Ansvarsbevidst
12. Kommunikation
13. God til skriftlig formidling
14. Udadvendt
15. Serviceminded
16. Glad for udfordringer
17. Behersker det engelske sprog
18. Detaljeorienteret
19. Kundeservice
20. Imødekommende
21. Excel
22. Nysgerrig
23. Målrettet
24. God til at kommunikere
25. Passioneret
26. Mødestabil
27. Effektiv
28. Hjælpsom
29. Initiativrig
30. Samarbejdsevner
Baseret på 31.430 jobannoncer på Jobindex
Selvstændighed og grundigt arbejde
Når arbejdsgiverne skal ansætte en ny studentermedhjælper forventer de først og fremmest, at du kan arbejde selvstændigt. Dette skyldes i de fleste tilfælde, at din arbejdsgiver såvel som dine potentielt kommende kolleger løber stærkt og har mange bolde i luften, hvorfor de søger en studentermedhjælper, som kan gå selvstændigt til arbejdsopgaverne. Det er med andre ord et udtryk for, at din arbejdsgiver trygt kan overlade en arbejdsopgave til dig, da du formår at arbejde selvstændigt med denne.
Vis dine sproglige kompetencer
Det er desuden også vigtigt, at du lægger vægt på dine sproglige kompetencer i din ansøgning og dit CV. De fleste arbejdsgivere har nemlig en forventning til, at du behersker det danske sprog. Dette gælder i de fleste tilfælde både på skrift og i tale. Dette kan i mange tilfælde skyldes, at den enkelte stilling kræver det, for eksempel hvis du har kundekontakt eller hvis du har med leverandører eller samarbejdspartnere at gøre.
Udover dansk forventer mange arbejdsgivere også, at du behersker det engelske sprog. Dette er ligeledes i forhold til kommunikationen på både skrift og i tale med kolleger, samarbejdspartnere og/eller kunder. Det kan derfor være en rigtig god ide at få trænet dine engelsk kundskaber - særligt hvis du synes, at du er blevet lidt rusten.
Læg vægt på dine personlige kompetencer
Om du får dit drømme studiejob afhænger også af, om arbejdsgiveren synes, at du er et match til arbejdspladsen og stillingen på det personlige plan. For eksempel efterspørger mange arbejdsgivere, at du besidder personlige kompetencer som eksempelvis positiv, venlig, social, at du har et godt overblik, og at du er struktureret.
Du kan derfor med fordel lade disse personlige kompetencer shine igennem i din ansøgning såvel som i dit CV. Og selvfølgelig også i allerhøjeste grad, hvis du bliver indkaldt til samtale. Endvidere efterspørges det, at du er fleksibel og motiveret. Vi kan dog godt forstå, hvis det kan være svært at forholde sig til, og hvis det bare virker som en række "ord". Det kan derfor være rigtig godt, hvis du forbereder dig med en række eksempler, hvor de nævnte kompetencer har været i spil.
Inspiration til dit CV
Det er måske dit første studiejob, og måske også dit første CV samt din første ansøgning. Uanset hvad kan det være rart med lidt inspiration til, hvordan man opbygger sit CV, og hvad CV'et som minimum bør bestå af. Først og fremmest er det en rigtig god ide at få styr på, hvordan du opbygger dit CV. Et flot og velskrevet CV kan nemlig skille sig ud samt udstråle struktur og selvstændighed. Her kan du se, hvordan du skriver og opbygger et godt kronologisk CV. Se også et eksempel på et kompetence CV her. Du kan få hjælp til at tage valget om, hvilken type CV du bør lave i vores CV test.
Om undersøgelsen
I alt er 31.430 jobannoncer gennemgået i perioden 1. januar til 31. december 2022. Jobannoncerne inkluderer kategorien "Studiejob og fritidsjob" på Jobindex, og dækker således over de mange forskellige jobfunktioner, der lægger under denne jobkategori. I nogle tilfælde er lignende egenskaber og kompetencer nævnt med forskellige udtryk. Her har vi søgt på de forskellige udtryk og lagt dem sammen som en og samme kompetence.