Sådan bliver du dyrepasser

At arbejde med dyr kan være utrolig givende. Hvad end du drømmer om at arbejde i en zoologisk have, med forsøgsdyr eller i en dyrehandel, skal du have helt styr på, hvad dyrene har brug for af pasning og pleje. 

Sådan bliver du dyrepasser

At arbejde med dyr kan være utrolig givende. Hvad end du drømmer om at arbejde i en zoologisk have, med forsøgsdyr eller i en dyrehandel, skal du have helt styr på, hvad dyrene har brug for af pasning og pleje. Få muligheden for at komme helt tæt på dyrene som dyrepasser.

Bliv klædt på til at arbejde med dyr, med en uddannelse som dyrepasser. Dyrepasserer har mulighed for at finde et job mange forskellige steder, alt efter hvad du drømmer om at arbejde med. De fleste tænker nok på zoologisk have, når de tænker dyrepasser, men faktisk kan du også komme til at arbejde professionelt med heste, akvarier, forsøgsdyr og dyrehandler.

Se alle dine muligheder for uddannelse med dyr her.

Hvad laver en dyrepasser?

Hvis du drømmer om en hverdag med pasning og pleje af dyr i forskellige størrelser, så er dyrepasseruddannelsen for dig. Efter endt uddannelse kan du arbejde som dyrepasser ved dyrehandler, laboratorier, dyreparker og zoologiske haver.

En dyrepassers arbejde handler om at fodrer, passe og pleje dyrene, samt at sørge for, at deres habitat ligner den virkelige verden så meget som muligt. Derfor kræver det også, at du har en god fysik, og et indstillet på at tage fat, da arbejdet hovedsageligt består af krævende opgaver, fodring og udmugning. Derudover skal du selvfølgelig være glad for dyr, men du skal også have et realistisk natursyn, hvor du ikke knytter dig for tæt til dyrene.

Dyrepasser uddannelsen

Under din uddannelse får du en grundlæggende viden om professionel pleje, pasning og avl. Du lærer du om forskellige dyrearter, og deres adfærd. Hvordan du følger foderplaner, skovler møg, holder orden, laver research, tænker kreativt og tager ansvar for dyrenes ve og vel. Derudover lærer du om sikkerhed, så du ikke kommer til skade, ligesom at du opnår viden om dyrenes anatomi, organer, bevægeapparat og optagelse af næringsstoffer.

Grundforløb 1

Hvis du kommer ind på studiet uden relevant erfaring eller uddannelse bag dig, starter du på grundforløb 1 under fagretningen Dyr, landbrug og gartneri. Her får du en introduktion til arbejdet med dyr, planter og teknik.

Du skal igennem fem projektforløb: Dyre- og plantehold, dyr og dyresundhed, ernæring, foder og planter, samfund og miljø og ikke mindst værkstedskørekort.

Grundforløb 2

På grundforløb 2 får du et mere dybdegående indtryk af dyrenes verden. Grundfagene er fx Biologi, Naturfag samt kørekort til traktor, færdsel og brandbekæmpelse.

Her er undervisningen en blanding af timer i teorilokaler, i stalde, og i skolens zoo. Du lærer om adfærd, adfærdsberigelse, fodring, foderplaner, sundhedskontrol af dyrene, samt drift.

Grundforløbet veksler mellem praktik og skoleophold, og du kan fx tage praktikken i udlandet.

Speciale

På afslutningen af dit studie vælger du et speciale i dyr i zoologiske anlæg, forsøgsdyr, dyrehandel eller heste.

Dyr i zoologiske anlæg:

Som titlen på specialet antyder, så handler denne vej om dyr i fangenskab. Her lærer du om de særlige krav, der bliver stillet til denne form for arbejde med dyr. Du lærer om deres adfærd, og også om fx fisk i akvarier.

Forsøgsdyr:

Specialet lærer dig om sundhed og sygdom hos forsøgsdyr. Du lærer, hvordan du registrerer iagttagelser, samt regler og lovgivning inden for forsøgsdyr.

Dyrehandel:

Hvis du gerne vil arbejde i en dyrehandel efter uddannelsen, er der mange forskellige typer opgaver, som du skal være klar på at varetage. Du lærer at fodre, passe og pleje butikkens dyr. Ligesom at du også lærer om kundebetjening, vejledning og salg.

Heste & Hunde:

Vil du gerne arbejde specifikt med heste, har du mulighed for, at fokusere din uddannelse. Du lærer om hestes sundhed, sygdomme, pasning og træning. Du lærer også om indretning af stalde og folde.

Hvis du generelt har en interesse i heste eller hunde, så findes der mange uddannelser inden for feltet, som ikke kræver en dyrepasseruddannelse. Du kan fx blive hestemassør, ridetræner, hesteterepeut, hestetræningskonsulent.

Det samme gør sig gældende inden for hunde. Det er ikke et specifikt felt inden for dyrepasseruddannelsen, men du har mulighed for, fx at uddanne dig som hundeadfærdsinstruktør, ligesom at dyrlæger og veterinærsygeplejersker tit har med hunde at gøre. Rigtig mange forsikringsselskaber har den lovpligtige forsikring til hunde, som gør at du ikke umiddelbart løber tør for arbejde lige foreløbig, se fx hundeforsikring pris her, for mere information.


Annoncer