Hjælp os med at besvare vores store studievalgsundersøgelse - og vind et sæt Airpods!

Sådan kommer du ind på revisoruddannelsen

Erhvervsøkonomi er første skridt på rejsen mod at blive revisor. I guiden her kan du læse om de forskellige adgangskrav for optagelse på uddannelsen.

Revisor uddannelse adgangskrav - sådan kommer du ind på revisoruddannelsen

Interesserer du dig for økonomi? Når du er færdiguddannet i erhvervsøkonomi kan du blive uddannet revisor og få kompetencer til at varetage opgaver for både private og offentlige virksomheder og organisationer.

Med en uddannelsen inden for erhvervsøkonomi eller revision får du kompetencer til at løse opgaver inden for områderne organisation, afsætning, regnskab, økonomistyring og finansiering i forskellige typer virksomheder.


Fakta

Navn: Erhvervsøkonomi, HA

Varighed: 3 år på bachelor og 2 år på kandidat

Adgangskrav: Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav

Økonomi: SU

Løn efter endt uddannelse: Se her hvad du tjener som revisor


Bliv optaget på erhvervsøkonomi

For at få en fremtidig karriere som revisor skal du først og fremmest tage en bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi. For at blive optaget på denne bachelor skal du have en gymnasial eksamen (bemærk: krav om overbygning for hf og eux 1. del) eller en tilsvarende udenlandsk eller international gymnasial eksamen. Derudover er der en række specifikke fag, som du skal have bestået. Endvidere kan der være lokale adgangskrav.

Kravene gælder både optagelse i såvel kvote 1 som kvote 2.


Revisor uddannelse adgangskrav

Dansk A

Engelsk B

Matematik B

Enten historie B, idehistorie B, samfundsfag B, samtidshistorie B eller international økonomi B


Supplering

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering. Se dine muligheder her:

👉 Dansk A

👉 Engelsk B

👉 Matematik B

👉 Historie B

👉 Samfundsfag B


Yderligere adgangskrav

På nogle af de universiteter, der udbyder uddannelsen, er der en række yderligere adgangskrav, som du kan finde herunder.

Er dit gennemsnit ikke højt nok til at søge ind via kvote 1, så læs denne artikel, der hjælper dig med at søge ind via kvote 2. 

Adgangskrav til erhvervsøkonomi på Aarhus Universitet:

  • Karaktergennemsnittet fra den gymnasiale eksamen være mindst 6,0 i kvote 1.

    På den engelsksprogede uddannelse (Economics and Business Administration) skal du opfylde mindst et af følgende krav:

    • Engelsk B 
    • Engelsk A
    • TOEFL-test med en testscore på mindst 83
    • IELTS-test med en testscore på mindst 6,5
    • En anden test, som uddannelsesstedet anerkender og som kompetencemæssigt svarer til engelsk B.

Adgangskrav til erhvervsøkonomi på Roskilde Universitet:

  • For at læse erhvervsøkonomi, HA på RUC skal du søge optagelse på samfundsvidenskabelig bachelor.

  • For at læse Business Administration på RUC skal du søge optagelse på International Bachelor in Social Sciences.

Adgangskrav til erhvervsøkonomi på Syddansk Universitet:

  • Hvis du søger om optagelse i kvote 1, skal karaktergennemsnittet fra din gymnasiale eksamen være mindst 6,0 og du skal have et karaktergennemsnit i matematik B på mindst 6,0. 
  • Hvis du søger om optagelse i kvote 2, skal du deltage i en optagelsesprøve. Læs mere om optagelsesprøven her. 
  • På den engelsksprogede uddannelse (Economics and Business Administration) skal du opfylde mindst et af følgende krav:
    Engelsk B
    Engelsk A
    TOEFL-test med en testscore på mindst 88
    IELTS-test med en testscore på mindst 6,5
    En anden test, som uddannelsesstedet anerkender og som kompetencemæssigt svarer til engelsk B.

Adgangskrav på Copenhagen Business School:

  • For at blive optaget på Copenhagen Business School skal du have Engelsk B med mindst 6,0

* Kilde: Uddannelsesguiden (ug.dk)


Annoncer