Filtrer efter
Samfundsfag
HF og VUC
Sted
Uddannelsesform
Vis alle filtre
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 1-3 af 3
Annoncer

hfogvuc


Tag en HF og VUC Samfundsfag

HF og VUC i samfundsfag kan være relevant i mange forskellige henseender, og åbner op for mange videre uddannelsesmuligheder. Så vil du gerne vide mere om danske og internationale samfundsforhold, så er HF og VUC Samfundsfag et godt bud på en uddannelse for dig. Samfundsfag åbner op for muligheder inden for et internationaliset arbejdsmiljø både i offentlige og private organisationer, institutioner og virksomheder


Bliv klogere på samfundsmæssige udviklingstendenser

Når du tager faget Samfundsfag på HF og VUC får du indsigt i samfund og politik i Danmark men også i international sammenhæng. Du lærer at formidle faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af enkle modeller og tabeller. 

Dertil bliver du i stand til at forklare samfundsmæssige problemstillinger ved hjælp af enkle teorier og begreber og lærer at forstå de mange beslutninger og konflikter, der gør sig gældende i det danske og internationale samfund. 

Hvis du dertil ønsker at læse en videregående uddannelse inden for samfund og politik, er samfundsfag et oplagt valg. 

Hvad er HF og VUC?

HF står får højere forberedelseseksamen, og er en 2-årig gymnasial uddannelse målrettet erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Med en udvidet fagpakke kan du også læse videre på universitetet. På HF skal du have en række obligatoriske fag det første år. Du skal vælge en fagpakke på andet år. Pakken består af to fag og et valgfag. Du skal til eksamen i alle fag og får ingen årskarakterer.

VUC står for Dansk Voksen Uddannelser. Skal du kvalificere dig til videre uddannelse, forbedre dine muligheder i dit arbejdsliv eller få ny viden og inspiration, så har VUC et bredt undervisningstilbud, tilrettelagt som enkelte fag eller sammenhængende forløb. 

Hvordan er undervisningen opbygget på HF og VUC Samfundsfag

Når du læser samfundsfag på HF og VUC vil du blive introduceret for nogle forskellige samfundsmæssige temaer. Undervisningen vil typisk være tilrettelagt tematisk ud fra de forskellige temaer der inddrages i undervisningen, men kan variere alt efter, hvilken skole du vælger at tage faget på. 

Du kan blandt andet blive introduceret for temaer, hvor du bliver udfordret i, og klædt på til, at kunne forholde dig kritisk og nuanceret til de givende problemstillinger.

I løbet af faget vil du eksempelvis blive introduceret for disse emner: 

  • politisk menings-dannelse og medier
  • politiske ideologier, skillelinjer og partiadfærd
  • magtbegreber og demokratiopfattelser
  • Sociologi og identitets-dannelse
  • Økonomi
  • Kvalitativ og kvantitativ metode


Hvad er målet med faget?

Målet med samfundsfag er at du lærer at analysere samfundsmæssige problemstillinger og bruge de samfundsvidenskabelige metoder, du har lærer undervejs .Du vil kunne udvikle en samfundsvidenskabelig metode til at anskue og angribe komplekse problemer, som du vil kunne bruge i dit fremtidige uddannelse- og arbejdsliv.


Hvordan er eksamen på uddannelsen?

Eksamen består af en mundtlig prøve. Afhængigt af hvilken skole og hvilket niveau du vælger, vil der være forskellige eksamensformer: 

  • En eksamen kan ske på grundlag af et kendt tema med tilhørende ukendt bilagsmateriale, der relaterer sig til tidligere gennemgået stof. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter, og der er ca. 24 timers forberedelsestid, i hvilken du skal udarbejde en synopsis til brug ved eksamen.
  • En eksamen kan bestå af en synopsisprøve med ca. en times forberedelse. Man kan vælge at forberede sig i grupper. Synopsis skal udarbejdes på baggrund af et udleveret ukendt bilagsmateriale, som knytter sig til et kendt tema. Eksaminationen varer ca. 30 minutter og er individuel.

Det er vigtigt, at du selv undersøger hvilken eksamensform, der anvendes på netop den skole du vælger.