Video
EUX - den erhvervsfaglige studentereksamen
EUX - den erhvervsfaglige studentereksamen
På EUX Nord kan du tage uddannelserne:
- EUX social- og sundhedsassistent
- EUX pædagogisk assistent
En EUX giver dig adgang til flere end 120 uddannelser via kvote 1 og 2.
Så drømmer du om at blive bioanalytiker, fysioterapeut, pædagog, social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, læge, lærer, socialrådgiver, jordemoder eller noget andet, er EUX et oplagt valg!
EUX - TO UDDANNELSER I EN!
EUX kombinerer erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent / pædagogisk assistent med den 2-årige studentereksamen - altså bliver du med denne uddannelse både faglært og student på én gang… og det betyder dobbelt op på muligheder!
Med en EUX i baggagen åbner der sig en verden af muligheder - måske vil du ud og bruge din uddannelse som social- og sundhedsassistent / pædagogisk assistent med det samme eller måske vil du læse videre. Med EUX har du adgang til akademiuddannelser, professionsbachelorer og universitetsuddannelser.
SÆT BARREN HØJT
EUX er en spændende, ambitiøs og afvekslende uddannelse, der giver dig mange fremtidsmuligheder. Du vil opleve en klar sammenhæng mellem erhvervsfagene og de gymnasiale fag, fordi fagene tager udgangspunkt i den virkelighed, du uddanner dig til. Din viden fra skolebænken, får du mulighed for at afprøve i oplæringsforløb, hvilket sikrer dig en anderledes og afvekslende uddannelse.
Med den rigtige kombination af fag, kan du komme rigtig langt med EUX!
EUX ER FOR DIG, DER VIL:
- Arbejde med mennesker
- Direkte i job som social- og sundhedsassistent eller pædagogisk assistent
- Have mulighed for at søge ind på en videregående uddannelse via kvote 1 til f.eks. sygeplejerske, læge, socialrådgiver, jordemoder, bioanalytiker, lærer eller pædagog
- Have en verden af muligheder
- Gøre en forskel for andre mennesker
Du kan starte på EUX direkte efter 9. eller 10. klasse.
Ansøgning og adgangskrav
For at starte på Grundforløb 1 og 2 skal du have mindst 02 i dansk og matematik.
For at starte på et hovedforløb skal du have en uddannelsesaftale med et praktiksted. Som elev på EUX skal du altså selv søge en praktikplads, og det kan du f.eks. gøre ved kommuner og private udbydere. Når du har en uddannelsesaftale, kan du starte på hovedforløbet.
Fremtidsmuligheder
Med en EUX social- og sundhedsassistent får du den praktiske erfaring og kompetencerne til at arbejde som social- og sundhedsassistent på eksempelvis et sygehus, en institution eller et helt tredje sted.
Med en EUX pædagogisk assistent får du den praktiske erfaring og kompetencerne til at arbejde som pædagogisk assistent i børnehaver, vuggestuer, SFO'er, bosteder og lignende.
Derudover får du den boglige viden, der gør, at du kan videreuddanne dig. En EUX giver dig, ligesom andre gymnasiale uddannelser, mulighed for at søge videre til en professions- eller universitetsuddannelse på kvote 1.
Forespørgsel efter information
Kontaktinformation til SOSU Nord
SOSU Nord
Udfyld formularen for mere information om EUX - den erhvervsfaglige studentereksamen

"Omgivelserne er fantastiske og jeg er kommet i en rigtig god klasse rent socialt"
Læs mere
"Underviserne er rigtig gode til at finde på nye måder at skabe læring på"
Læs mere
"Vores klasse har et rigtig godt fællesskab, og vi mødes også på tværs af klasserne"
Læs mere
"Klassen fungerer rigtig godt sammen. Vi har et kanon godt sammenhold og en god forståelse for hinanden"
Læs mere
"Det er vigtigt at sige at det her er meget mere end en faglig viden og teori, det er også en stor personlig udvikling og uddannelse"
Læs mere