Kostpilot
Nordic College of Natural MedicineFremragende Studievejledning
Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende studievejledning.
Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.
Om uddannelsen
Bliv Kostpilot
Få mere energi og sundhed – derhjemme eller på jobbet. Lær alt det nødvendige om kostens betydning for et godt helbred og en sund livsstil.
Kostpilotuddannelsen er en enkel vej til aktuel og opdateret viden om sund kost og livsstil. Her får du både en solid og veldokumenteret teoretisk viden samt en række praktiske redskaber.
Du lærer at sammensætte en fuldgyldig basiskost til en krop i balance. Du får elementerne til bl.a. en sund tarmflora, en velfungerende fordøjelse, et stærkt immunforsvar og masser af energi til livets strabadser.
Forstå, hvordan den kost, du spiser, hænger sammen med udviklingen af forskellige lidelser. Og få redskaber til at sammensætte sunde, spændende og indbydende retter.
Med Kostpiloten får du:
- 15 videolektioner af ca. 1 times varighed
Bliv uddannet af de professionelle og erfarne undervisere Anna Iben Hollensberg, Tina Wolsgaard, Jesper Hollensberg og Anette Straadt. Se undervisningen igen og igen, så du ikke går glip af et eneste guldkorn. Du kan også lytte til undervisningen og få din nye viden med i ørerne.
- Komplette skriftlige kompendier til hver lektion
Find al relevant og basal viden om kost og ernæring ét sted. Her kan du altid finde svar på de fleste spørgsmål – helt ned i detaljen.
- 0pskrifter på velsmagende og nærende retter
Omsæt teorierne til praksis, og kom i gang med den sunde livsstil med det samme – uden at skulle fylde hylderne med flere kogebøger. Opskrifterne er overvejende mælkefri, glutenfri og sukkerfri, så alle kan spise med.
- Test- og træningsspørgsmål efter hver lektion
Hver lektion af tekst og video afsluttes med en test, som sikrer, at du har lært, hvad du skal. Desuden får du en stribe studiespørgsmål, så du lærer at formulere din nye viden med dine egne ord.
Tid og materiale
Uddannelsen er normeret til, at du kan gennemføre den på ca. 3-6 måneder. Mange gennemfører hurtigere, andre bruger længere tid. Du er helt fri til at sætte dit eget tempo.
Du har adgang til al materiale for evig tid. Og kan se, lytte, læse og teste igen og igen, uden begrænsninger. Når som helst og hvor som helst, det passer dig. Du skal blot have adgang til internettet.
14 dages fuld returret
Hos Nordic College of Natural Medicine får du to uger til selv at afprøve formen i ro og mag. Du får 14 dages fuld returret. Hvis du inden for de første 14 dage finder ud af, at Kostpiloten alligevel ikke er noget for dig, får du alle pengene retur. Uden brok og kommentarer.
Målgruppe
Kostpilotuddannelsen er egnet til både private og professionelle og er 100% videobaseret e-learning. Vær i gang om 2 minutter. Kostpilotuddannelsen kræver ikke nogen forudgående kundskaber.
Kostpilotuddannelsen kan eksempelvis anbefales til dig, der er terapeut eller alternativ behandler, og som har brug for den basale viden om kost og ernæring.
Flere brancheforeninger godkender Kostpiloten - hvis du tilkøber den afsluttende skriftlige eksamen med fremmøde - som kompetencegivende til fx 50 lektioners ernæringslære i forbindelse med RAB-godkendelse af hele din uddannelse.
Eksamen og diplom
Når du har gennemført uddannelsen, modtager du et diplom via din e-mail, som dokumenterer, at du er "Kostpilot" fra Kostakademiet.
RAB-godkendelse og RAB-point
For 850 kr. kan du tilkøbe en eksamen med fysisk fremmøde i hhv. Bjerringbro, Aalborg eller København. Du får diplom for bestået eksamen.
Pris
Kostpiloten koster 5.997 kroner. Du kan fordele betalingen over flere rater.
Vil du gerne være klinisk kostvejleder senere?
Du får refunderet din fulde betaling på Kostpiloten, hvis du senere beslutter at uddanne dig til klinisk kostvejleder på Nordic College of Natural Medicine. Ja, du får faktisk hele beløbet refunderet, allerede når du tager 1. semester -Den Naturmedicinske Metode- som er fælles for uddannelsen til klinisk kostvejleder og vores søsteruddannelse som heilpraktiker.
Få information
Kontaktinfo
Nordic College of Natural Medicine
Udfyld formularen for mere information om Kostpilot